Momspligt for golfklub – Gevinst for øje – Momslovens § 13, stk. 1, nr. 5

Klageren bestred SKATs fortolkning af ændringerne og fastholdt, at klubben havde opnået reel indflydelse på anvendelsen af den resultatafhængige leje til gavn for medlemmerne, og at de faktiske forhold og lovgrundlaget ikke var ændret afgørende siden 1996.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at golfklubbens salg af adgang til at udøve sport skete med gevinst for øje, og at salget derfor ikke var fritaget for moms i medfør af Momsloven § 13, stk. 1, nr. 5. Dette skyldtes, at selskabet H2 A/S havde en sådan indflydelse på klubbens forhold, at klubbens formål ikke kunne adskilles fra selskabets kommercielle formål. Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Kontingentpriser og greenfees blev fastsat efter aftale mellem klubbens og selskabets bestyrelser.
• Klubben afregnede 92,45% af sine samlede indtægter som leje til selskabet.
• Budget og afregningsprocent blev fastlagt i fællesskab.
• Underskud i klubben blev refunderet af selskabet.
• Overskud over 50.000 kr. blev disponeret på et årligt strategimøde mellem klubben og selskabet til udbygning, omlægning og forbedringer på baneanlæg og øvrige faciliteter, som tilhørte selskabet.
• Klubben kunne ikke ændre sine vedtægter på punkter, der sikrede selskabet indflydelse.

Denne vurdering var i overensstemmelse med EF-domstolens afgørelse i sagen Kennemer Golf- & Country Club, C-174/00, som fastslår, at vurderingen af 'gevinst for øje' skal ske ud fra organets formål og de faktiske omstændigheder, og at overskud ikke må fordeles mellem medlemmerne.

Anvendelse af forventningsprincippet (Dissens)

Tre af Landsskatterettens medlemmer, herunder retsformanden, fandt, at da hverken væsentlige faktiske forhold eller lovgrundlaget var ændret på afgørende vis siden SKATs afgørelse af 28. februar 1996 (TfS 1996, 126), skulle klubben alene svare moms med fremadrettet virkning. Momspligten skulle således først indtræde efter et passende varsel på 6 måneder regnet fra tidspunktet for skattecentrets varsel af 8. maj 2008, jf. Østre Landsrets afgørelse offentliggjort i TfS 2001, 495.

Et retsmedlem fandt derimod, at klubben alene kunne støtte ret på SKATs afgørelse fra 1996 indtil ændringen af aftalen mellem klubben og udlejer i 2004. Dette retsmedlem voterede for at stadfæste skattecentrets afgørelse om at pålægge klubben at svare moms for perioden 2005-2007.

Idet afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, ændredes skattecentrets afgørelse, således at momsen kun skulle opkræves med fremadrettet virkning.

SKAT argumenterede for, at virksomheden i momsmæssig forstand ikke udførte professionel sport, men snarere fungerede på foreningslignende vilkår og derfor var momsfritaget. De lagde vægt på, at ingen af rytterne fik løn, og at overskuddet ifølge SKATs opfattelse forblev i "foreningen" til udvikling af holdet. SKAT henviste til EU-dom C-174/00 (Kennemer Golf & Country Club), der omhandler fortolkningen af "ikke arbejder med gevinst for øje".

Virksomhedens repræsentant fastholdt, at virksomheden var et 100 % kommercielt foretagende, hvis primære formål var at tjene penge til kapitalejeren. Det blev fremhævet, at selskabet allerede i sit første regnskabsår havde et overskud på 128.129 kr. før skat og betalte moms af alle indtægter. Repræsentanten argumenterede for, at der var en direkte og umiddelbar forbindelse mellem de momspligtige sponsorindtægter og udgifterne til anskaffelse af cykler og udstyr, samt det efterfølgende momspligtige salg af brugt udstyr. Derfor skulle der være fuld fradragsret for moms i henhold til Momsloven § 37. Det blev også anført, at virksomheden ikke havde momsfrie indtægter, og at rytterne var udvalgte eliterryttere, ikke medlemmer af en forening.