Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen drejede sig om H1 ApS's ret til at fratrække forskellige udgifter i regnskabsåret 2006, herunder udskiftning af vinduer i en lejet ejendom, gaver og blomster, vin samt kontingent til Rotary. SKAT havde forhøjet selskabets indkomst, da udgifterne enten ikke blev anset for driftsomkostninger, ikke opfyldte formkrav for repræsentation, eller blev betragtet som maskeret udlodning til anpartshaveren.
Selskabet havde fratrukket 16.914 kr. for udskiftning af vinduer i en ejendom, som selskabet lejede af et interesseforbundet selskab. Fakturaen var oprindeligt udstedt til anpartshaveren personligt, men blev efterfølgende berigtiget til selskabet. SKAT anså udgiften som en privatudgift og maskeret udlodning, da ejendommen var ejet af et selskab kontrolleret af anpartshaverens far. Selskabet argumenterede for, at udgiften var en driftsudgift, da selskabet var lejer, og anpartshaveren ikke havde personlig fordel. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse med henvisning til, at selskabets moderselskab var den rette udgiftsbærer, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet havde fratrukket udgifter til gaver og blomster (9.720 kr.), møder (12.997 kr.) og vin (653 kr. og 10.141 kr.). SKAT godkendte kun 25% fradrag for gaver/blomster og afviste fradrag for mødeudgifter og vin, idet bilagene ikke opfyldte formkravene for repræsentationsudgifter, og udgifterne blev anset for maskeret udlodning. Mange møder var afholdt i weekender eller helligdage. Selskabet påpegede, at anpartshaveren efterfølgende havde påført de manglende oplysninger på bilagene og argumenterede for, at vinudgifterne var til forretningsforbindelser og derfor fradragsberettigede repræsentationsudgifter. Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse for gaver, blomster og møder, men godkendte 25% fradrag for vinudgifterne, da det blev anset for sandsynliggjort, at de var givet til forretningsforbindelser, jf. Ligningsloven § 8, stk. 4.
Selskabet havde fratrukket 3.395 kr. til Rotary, bogført under abonnementer og faglige kontingenter. Udgifterne var faktureret til anpartshaveren personligt og vedrørte kontingent, mad og bøder. SKAT anså udgiften som en privatudgift for anpartshaveren og dermed maskeret udlodning. Selskabet hævdede, at udgiften var en sponsor- eller reklameudgift for selskabet, da den vedrørte en annonce i Rotarys publikation, og at fakturaen var udstedt til den forkerte modtager. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, da det ikke blev godtgjort, at fakturaerne vedrørte annonceydelser for selskabet, og udgifterne blev anset for anpartshaverens private, jf. .
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende udgiften til udskiftning af vinduer på 16.914 kr. Begrundelsen var, at det fremgik af lejekontrakten, at selskabets moderselskab (H2 ApS) var den rette udgiftsbærer, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Vedrørende udgifter til gaver, blomster og møder stadfæstede Landsskatteretten SKATs forhøjelse af indkomsten med henholdsvis 1.656 kr. (gaver og blomster) og 9.767 kr. (møder). Dette skyldtes, at bilagene ikke opfyldte de i praksis stillede betingelser for fradrag af repræsentationsudgifter.
For udgifterne til vin på henholdsvis 653 kr. og 10.141 kr. (i alt 10.794 kr.) fandt Landsskatteretten det sandsynliggjort, at vingaverne var givet til forretningsforbindelser. Derfor godkendtes fradrag for 25% af disse udgifter, hvilket medførte en nedsættelse af forhøjelsen med 2.699 kr., jf. Ligningsloven § 8, stk. 4.
Landsskatteretten stadfæstede endvidere SKATs afgørelse vedrørende udgiften til Rotary på 3.395 kr. Retten fandt det ikke godtgjort, at fakturaerne vedrørte annonceydelser for selskabet. Udgifterne blev anset for anpartshaverens private, og dermed maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen drejede sig om en hovedaktionærs skattepligt af diverse ydelser fra sit selskab, [virksomhed1] ApS, i indkomstårene 2007 og 2008. Klageren, der var eneejer og direktør, havde ikke modtaget løn fra selskabet, hvis aktivitet primært var konsulentvirksomhed inden for annoncesalg. SKAT havde anset klageren for skattepligtig af lån som løn, af værdien af fri bil og af diverse afholdte private udgifter som maskeret udlodning.
Landsskatterettens afgørelse stadfæstede SKATs ansættelser som følger:
| Indkomståret | Post |
|---|
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.
| SKATs ansættelse (kr.) |
|---|
| Landsskatterettens afgørelse |
|---|
| 2007 | Personlig indkomst (løn) | 39.093 | Stadfæstet |
| 2007 | Fri bil | 40.000 | Stadfæstet |
| 2007 | Aktieindkomst (maskeret udbytte) | 27.702 | Stadfæstet |
| 2008 | Personlig indkomst (løn) | 20.074 | Stadfæstet |
| 2008 | Fri bil | 40.000 | Stadfæstet |
| 2008 | Aktieindkomst (maskeret udbytte) | 57.698 | Stadfæstet |
SKAT havde omkvalificeret lån fra selskabet til klageren som skattepligtig løn. Begrundelsen var, at selskabets omsætning hvilede på klagerens personlige arbejdsindsats, der ikke var udbetalt løn, og klagerens økonomiske situation (tidligere konkurs, stor SU-gæld) besværliggjorde tilbagebetaling af gælden. Klageren fastholdt, at der var tale om reelle lån, som fremgik af selskabets årsrapporter.
SKAT forhøjede klagerens indkomst med værdien af fri bil, da selskabet havde afholdt udgifter til bilens erhvervelse og drift samt afskrevet på den, selvom bilen var registreret i klagerens navn til privat kørsel. Der var ikke fremsendt kørselsregnskab for den omhandlede bil. Klageren påstod, at der var tale om en registreringsfejl hos revisionsselskabet, og anmodede om omgørelse af dispositionerne.
SKAT anså klageren for skattepligtig af en række udgifter afholdt af selskabet som maskeret udlodning. SKAT konstaterede, at regnskabsmaterialet var mangelfuldt, og at udgifterne dækkede klagerens private behov og interesser. Dette omfattede udgifter til faglitteratur (anset som studierelevant for klageren), medier, materialer og værktøj (anset som private og relateret til renovering af klagerens ejendom), repræsentationsudgifter (mangelfuld dokumentation og anset som private), rengøringsartikler og internt udstyr (malplaceret i forhold til selskabets aktivitet), tøj (uden logo og anset som privat beklædning), brænde (til opvarmning af privat værksted/lager), ombygning af lokaler (forbedringer af klagerens private ejendom) samt transport og overnatninger (herunder til en festival, anset som private). Klageren argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssige og dokumenteret tilstrækkeligt.

Sagen omhandler et selskabs fradrag for diverse udgifter i indkomstårene 2006 og 2007. SKAT havde ikke godkendt fradrag ...
Læs mere
Sagen omhandlede et selskab, der blev nægtet fradrag for en række udgifter afholdt i indkomstårene 2013 og 2014. SKAT an...
Læs mere