Nægtelse af momsfradrag for udgifter til underleverandører grundet manglende dokumentation for levering og mangelfulde fakturaer

Manglende dokumentation og mistanke om kædesvig

Skattestyrelsens undersøgelser viste, at underleverandørerne hverken havde ansatte registreret eller afregnet korrekt moms og A-skat. For [virksomhed4] ApS forelå der oplysninger fra Politiet (Særlig Efterforskning Øst) om, at selskabet fungerede som en gennemstrømningskanal for penge i et netværk med fiktive fakturaer. For [virksomhed5] IVS var selskabet ophørt kort efter aktivitetens start, og Skattestyrelsen kunne ikke få kontakt til virksomheden.

Selskabet argumenterede for, at de havde en stor ejendomsportefølje og løbende behov for hurtig assistance fra underleverandører. De anførte, at de havde tjekket underleverandørernes CVR-numre, og at manglende specifikationer i fakturaerne skyldtes mundtlige aftaler. Der blev dog ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler eller anden dokumentation for det udførte arbejde.

"Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person."

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for købsmoms i henhold til Momsloven § 37.

Rettens begrundelse

Retten lagde vægt på følgende punkter:

• Fakturakrav: Fakturaerne opfyldte ikke kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, da de manglede præcise oplysninger om ydelsernes omfang, art, tidsperiode og lokation.
• Bevisbyrde: Ved anmodning om fradrag påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne er opfyldt. Da underleverandørerne ikke havde ansatte, og der ikke var fremlagt understøttende dokumentation (såsom kontrakter eller timesedler), var denne bevisbyrde ikke løftet.
• Realitet: Retten fandt omstændighederne så usædvanlige, at fakturaerne ikke kunne anses for reelle. Det blev præciseret, at elektroniske bankoverførsler alene ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for levering, jf. praksis i SKM2019.231.HR og SKM2017.210.BR.

Landsskatteretten konkluderede, at de objektive og formelle betingelser for fradragsret i Momssystemdirektivets artikel 168 og 178 samt dansk ret ikke var opfyldt.

Indehavere af byggefirma i Herlev dømt for selv-hvidvask og momssvig

To mænd er idømt fængsel og store bøder for at have benyttet fiktive fakturaer til hvidvask af ulovlige midler og unddragelse af moms.

Selskabet fastholdt, at ydelserne var reelt leveret, og at fakturaerne opfyldte kravene i momsbekendtgørelsen. Selskabet argumenterede, at det ikke havde haft instruktionsbeføjelse over underleverandørernes medarbejdere, og at det havde handlet i god tro. Det blev også anført, at kontakten til underleverandørerne var formidlet via en enkelt kontaktperson, hvilket skabte en vis afstand, og at mundtlige aftaler var kutyme i branchen. Selskabet fremlagde en erklæring fra én af underleverandørerne, [virksomhed7], som bekræftede samarbejdet.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at fakturaerne var mangelfulde og ikke tilstrækkeligt dokumenterede, at der var sket en reel levering af ydelser. Der blev lagt vægt på, at underleverandørerne enten ikke var registreret som arbejdsgivere, manglede de nødvendige ressourcer til at levere ydelserne, eller at betalinger var foretaget til private konti. Retten konkluderede, at fakturaerne måtte anses for fiktive, og at betaling alene ikke var tilstrækkelig dokumentation for leverancens realitet.