Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede en dansk filial af et norsk selskab, der anmodede om genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016 med henblik på at opnå momsfradrag. Filialen, hvis primære aktivitet var formidling og distribution af værdipapirer i norske fonde til danske kunder, mente at være berettiget til fuldt momsfradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 7, da ydelserne var momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra e og leveret til aftagere uden for EU (norske fonde).
Skattestyrelsen afviste anmodningen med den begrundelse, at filialen ikke udøvede selvstændig økonomisk virksomhed i forhold til hovedetableringen i Norge, jf. Momsloven § 3, stk. 1, og ikke selvstændigt leverede ydelser mod vederlag, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Skattestyrelsen henviste til, at rammeaftaler og betalinger skete direkte mellem hovedetableringen og fondene, og at filialens indtægter alene var et resultat af intern allokering. Den økonomiske risiko blev anset for at påhvile hovedetableringen, hvilket betød, at filialen og hovedetableringen udgjorde ét og samme momssubjekt, jf. EU-Domstolens dom i sagen C-210/04, FCE Bank.
Filialens repræsentant fastholdt, at filialen var berettiget til fradrag. Repræsentanten argumenterede for, at filialen de facto leverede formidlingsydelser fra et fast forretningssted i Danmark med tilstrækkelige ressourcer. Der blev henvist til EU-Domstolens domme i sagerne C-388/11, Le Crédit Lyonnais, og C-165/17, Morgan Stanley, for at underbygge, at momsfradragsretten skulle opgøres separat for filialen, uafhængigt af hovedetableringens omsætning, og at filialen havde ret til fradrag, hvis hovedetableringens aktiviteter ville give ret til fradrag, hvis de var udført i Danmark. Filialen påpegede, at Skattestyrelsens synspunkt var i strid med principperne i Morgan Stanley-dommen, som ifølge Skatterådets afgørelse SKM2023.184.SR ændrer hidtidig dansk praksis. Filialen afviste relevansen af SKM2023.264.ØLR, da den omhandlede en fællesregistrering, hvilket ikke var tilfældet i den aktuelle sag for den omhandlede periode.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om ikke at imødekomme filialens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016. Retten fandt, at filialen ikke var berettiget til momsfradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 7, da den ikke selvstændigt kunne anses for at have leveret ydelser mod vederlag, jf. .
Landsskatteretten lagde vægt på følgende:
Filialen kunne således ikke anses for en selvstændig etablering i filialstrukturen på baggrund af de indtægter, som hovedetableringen henførte til denne. Aktiviteterne i Danmark skulle henregnes til hovedetableringen og ikke til filialen.
Da aktiviteterne ikke skulle henregnes til filialen, fandt Landsskatteretten, at EU-Domstolens afgørelser i sagerne C-388/11, Le Crédit Lyonnais, og C-165/17, Morgan Stanley, ikke var relevante. Fradragsordningen blev anset for et lokalt anliggende, hvor virksomheden i hvert af de lande, hvor den er etableret, må begære fradrag i henhold til de nationale fradragsregler og på baggrund af de aktiviteter, som kan henregnes til den pågældende etablering.

En ny dom fastslår, at skovservicevirksomheder skal pålægge moms på fældning og bortkørsel, selvom ydelserne indgår i en byttehandel om træ til flisproduktion.



Sagen omhandlede et holdingselskabs ret til fradrag for købsmoms på i alt 499.700 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021. Skattestyrelsen havde nægtet fradraget med den begrundelse, at selskabet ikke udøvede selvstændig økonomisk virksomhed og ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de afholdte udgifter.
Selskabet, [virksomhed1] ApS, var oprindeligt stiftet som holdingselskab og havde til formål at eje og investere i ejendomsselskaber. Det ejede datterselskabet [virksomhed4] ApS, som havde forestået et større ejendomsprojekt. I den omhandlede periode havde selskabet ingen omsætning og angav 0 kr. i salgsmoms, men 499.700 kr. i købsmoms.
Selskabet trådte i likvidation i august 2019, men likvidationen blev hævet i marts 2020, da der var varslet et erstatningskrav mod både holdingselskabet og datterselskabet. [person1] indtrådte som direktør og hovedaktionær i begge selskaber med det formål at afværge det potentielle erstatningskrav. Selskabet argumenterede for, at [person1]s levering af konsulentydelser til datterselskabet med henblik på at afværge erstatningskravet udgjorde momspligtig økonomisk virksomhed, og at selskabet derfor var berettiget til momsfradrag. Selskabet oplyste, at det var i besiddelse af bogførings- og regnskabsmateriale, herunder fakturaer, som ville blive fremsendt, men dette materiale blev aldrig indleveret.
Retten i Lyngby har stadfæstet Landsskatterettens afgørelse, hvilket betyder, at Maskinmesterskolen ikke får nedsat sit momstilsvar for perioden 2013-2016.
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse, idet selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for de momsbelagte indkøb, og bankkontoen ikke viste indtægter af erhvervsmæssig karakter. Skattestyrelsen anførte desuden, at et holdingselskabs blotte besiddelse af kapitalandele ikke i sig selv er økonomisk virksomhed, medmindre det griber ind i administrationen af datterselskaberne med momspligtige transaktioner. Da selskabet ikke havde modtaget vederlag fra datterselskabet for de påståede konsulentydelser, og der ikke var overførsler af økonomisk virksomhed på bankkontoen, anså Skattestyrelsen ikke selskabet for en momspligtig person.

Sagen omhandlede et tyrkisk selskabs ansøgning om momsgodtgørelse på 110.643,50 kr. for udgifter afholdt i Danmark i for...
Læs mere
Sagen omhandlede SKATs efteropkrævning af moms for perioden 2010-2012, idet der ikke var godkendt fradrag for moms af di...
Læs mereHøringssvar til lovforslag om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlag for grønne driftsmidler