Arbejdsgiver hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag på grund af forsømmelighed

Juridiske argumenter

Arbejdsgiveren er i henhold til Kildeskatteloven § 46 forpligtet til at indeholde skat ved udbetaling af løn. Hvis denne pligt ikke overholdes, følger det af Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, at arbejdsgiveren hæfter personligt for de manglende beløb, medmindre det kan godtgøres, at der ikke er udvist forsømmelighed. Klageren anførte generel uenighed, men fremlagde ikke dokumentation, der kunne fritage ham for dette ansvar.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om pålæggelse af hæftelse for manglende A-skat og AM-bidrag.

Retten lagde vægt på, at klageren ubestridt havde udbetalt løn uden at afregne de lovpligtige skatter og bidrag. Da der ikke var uklarhed om indeholdelsespligten, og da klageren havde udvist forsømmelighed ved ikke at indberette til eIndkomst, hæfter han umiddelbart over for det offentlige.

"Da der ikke er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, og da klageren ikke har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed, er han ansvarlig over for det offentlige for den manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskatteloven § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7."

Retten fandt desuden, at Skattestyrelsens beregninger af de skyldige beløb var korrekte, og at forældelsesreglerne var iagttaget korrekt i forhold til agterskrivelsens udsendelse den 26. juli 2019.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at klagerens indberettede lønninger ikke stemte overens med virksomhedens omsætning, og at der var foretaget store kontante hævninger. Styrelsen skønnede, at der måtte have været yderligere ansatte, som var aflønnet kontant. De henviste til, at klageren som arbejdsgiver havde pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag af udbetalt løn, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, og at klageren hæftede for den manglende indeholdelse, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Skattestyrelsen skønnede de yderligere lønudgifter til 313.000 kr. i 2015 og 700.000 kr. i 2016, og beregnede A-skat og AM-bidrag heraf, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2 og Kildeskatteloven § 48, stk. 7. Skattestyrelsen afviste desuden, at kravene var forældede, da de først fik kendskab til fordringen ved modtagelse af bankkontoudtog i juli 2019, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 2.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at der ikke skulle ske en forhøjelse. Det blev anført, at Skattestyrelsens præmis om yderligere lønmodtagere var forkert. Repræsentanten gjorde gældende, at klagerens ægtefælle havde været medhjælpende ægtefælle, hvilket ikke krævede lønindberetning. De hævede midler var ifølge klageren anvendt til betaling af underleverandører og var dermed fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. Endvidere blev det anført, at Skattestyrelsens fordring på A-skat og AM-bidrag var forældet efter Forældelsesloven § 3, stk. 1, da afgørelsen først blev truffet i januar 2020, efter at forældelsesfristerne for 2015 og 2016 var udløbet.