Konkurskarantæne i koncernforbundne selskaber: Landsrettens fastlæggelse af parallelle karantæneperioder

Afgørelsens konsekvenser

Som følge af afgørelsen blev karantænen fastsat til en samlet periode på 2 år. Landsretten tilkendte desuden salærer til både Part A's advokat og kurator, som skal betales af statskassen, og kæreafgifterne blev beordret tilbagebetalt.

"Da konkurskarantænesagerne er behandlet samtidig, må konkurskarantæneperioderne løbe parallelt med hinanden og ikke i forlængelse af hinanden efter konkurslovens § 158, stk. 2."

Ordning med faste kuratorer/likvidatorer

Skifteretten i Kolding forlænger perioden for de nuværende faste kuratorer og likvidatorer frem til august 2026 grundet kommende lovforslag.

Konkursboets hovedanbringender

Konkursboet gjorde gældende, at XX i perioden op til konkursdekretets afsigelse havde overført betydelige beløb fra selskabets kasse til sin egen private økonomi. Disse overførsler blev anset som værende enten gaver eller utilbørlige betalinger i henhold til Konkursloven § 67 og § 74.

• Konkursboet dokumenterede en række kontante hævninger og overførsler til sagsøgtes personlige bankkonti, der ikke stod i rimeligt forhold til sagsøgtes lønaftale eller dokumenterede mellemværender.
• Boet hævdede, at sagsøgte som ledelsesmedlem var erstatningsansvarlig i henhold til Selskabsloven § 361, stk. 2 for den skade, der var påført selskabet og dermed kreditorerne, idet sagsøgte havde handlet forsætligt eller uagtsomt ved at tømme selskabets aktiver.

Sagsøgtes indsigelser

Sagsøgte, XX, påstod frifindelse. Sagsøgtes primære anbringende var, at de hævede beløb ikke var utilbørlige overførsler, men derimod lovlige dækninger af sagsøgtes krav mod selskabet, herunder udlæg og efterbetaling af løn.

Sagsøgte anførte: "De hævede midler udgjorde nødvendig dækning for mellemværender, som sagsøgte havde haft med selskabet gennem flere år. Der er intet grundlag for omstødelse, idet der ikke foreligger illoyalitet, men derimod et forsøg på at skabe balance i et legitimt gældsforhold."

Sagsøgte bestred, at betalingerne faldt inden for rammerne af Konkursloven § 67, da der var tale om vederlag for udført arbejde, og mente, at betalingerne var ordinære i Konkursloven § 74's forstand.

Hovedtemaet for Retten

Retten skulle primært vurdere, om de foretagne dispositioner var omstødelige efter Konkurslovens regler, og sekundært om XX havde pådraget sig et personligt erstatningsansvar som følge af forsætlig eller groft uagtsom ledelse.

Konkurskarantæne pålagt direktør for groft uforsvarlig forretningsførelse