Dom om skærpet straf for våbenbesiddelse og udvisning

Vidneforklaringer

• Vidne 1: Supplerede sin forklaring og benægtede at have købt et sværd i fællesskab. Hun havde ikke lagt mærke til skydevåben i deres fælles bolig og troede, at de våben, der lå fremme, var til pynt. Hun var overrasket over mængden af våben, da tiltalte blev anholdt anden gang. Hun benægtede at have haft skydevåben i hånden eller at have købt dem, selvom hendes navn fremgik af fakturaer.
• Politiassistent Vidne 2: Forklarede, at han ikke havde fundet "hard cases" under ransagningen i 2020, som han deltog i. Han var grundig under ransagningen, som varede 1 time og 10 minutter, men der gik en del tid forud. Han kunne ikke huske, om det magasin, der er afbildet i Fil 1 s. 137, var i huset under ransagningen.
• Politiassistent Vidne 4: Forklarede, at nogle af de fundne våben ikke var gemt væk, men lå fremme i kasser. Han havde fundet en fysisk kvittering og flere fakturaer fra Kentaur via tjekkisk politi. Han havde undersøgt "Person 1", som viste sig at være en person i Slovakiet, der brugte sin kærestes navn.

Personlige Forhold

Udlændingestyrelsen oplyste, at tiltalte er født i Tadsjikistan, muligvis har opholdt sig i Afghanistan som barn, men ikke behersker afghansk. Han taler og forstår russisk og har familie i Rusland og Danmark. Han har tidligere haft misbrugsproblemer og er på metadonnenedtrapning. Han har været i beskæftigelse via kommunen, men dette stoppede grundet COVID-19. Han mangler 1 år af sin uddannelse. Hans mor er russisk statsborger, og han har aldrig selv haft afghansk statsborgerskab. Udlændingestyrelsen vurderede, at betingelserne for en eventuel udvisning skulle søges i Udlændingeloven § 22, nr. 8.

Landsrettens Begrundelse for Skyld

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om, at tiltalte havde anskaffet den omhandlede pistol (Forhold 1), hvilket han reelt havde erkendt i en politirapport af 15. marts 2021. På trods af tiltaltes senere forklaring om, at pistolen blev sendt uopfordret, fastholdt retten, at pistolen var omfattet af forbuddet i Våbenloven § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, da den kunne skyde med skarp ammunition efter et simpelt teknisk indgreb.

Retten fandt, at tiltalte havde besiddet pistolen under særligt skærpende omstændigheder, men den yderligere skærpelsesregel i Straffeloven § 192a, stk. 3 fandt ikke anvendelse. Tiltalte blev fundet skyldig i Forhold 1 i overensstemmelse med byrettens afgørelse.

For Forhold 2 tiltrådte landsretten, at tiltalte var skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. Våbenloven § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, for besiddelse af en salonriffel, en revolver og en omdannet gas- og signalpistol med skarpe patroner. For de øvrige våben og ammunition i dette forhold blev tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af våbenloven som fastslået af byretten.

For Forhold 3 og 4 tiltrådte landsretten, at tiltalte var fundet skyldig i det af byretten fastslåede omfang.

Straffastsættelse

Landsretten skærpede straffen til fængsel i 3 år. Dette blev begrundet med, at tiltalte tidligere var straffet for overtrædelse af våbenloven og havde begået nye strafbare forhold umiddelbart efter sin løsladelse fra varetægtsfængsling i en tidligere sag. Han havde fortsat med de strafbare handlinger efter afsigelsen af den tidligere dom og var nu fundet skyldig i fire tilfælde af besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder. Retten henviste til den fastsatte minimumsstraf på fængsel i 2 år i henhold til lov nr. 494 af 22. maj 2017.

Konfiskation

Anklagemyndighedens påstand om konfiskation af de to sværd, der var omhandlet i Forhold 3, blev taget til følge i medfør af Straffeloven § 77a, da tiltalte ikke havde rejst indsigelse herimod.

Udvisning

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om udvisning af tiltalte. På grund af kriminalitetens art og grovhed samt længden af den idømte fængselsstraf, fandt retten, at udvisning skulle ske med indrejseforbud for bestandig i henhold til Udlændingeloven § 32, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 7. Retten vurderede, at dette ikke med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Sagens Omkostninger

Tiltalte blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.

Anklagemyndighedens og Forsvarets Påstande

Anklagemyndigheden påstod frihedsstraf for begge tiltalte og nedlagde endvidere påstand om, at T1, der havde opholdt sig lovligt i Danmark i ca. 26 år og 9 måneder og tidligere var betinget udvist for lignende kriminalitet, skulle udvises med indrejseforbud for bestandig i medfør af Udlændingeloven § 22, nr. 8.

T1 og T2 nægtede sig skyldige. T1 fastholdt, at våbnene, han solgte for 35.000 kr., var ufarlige signalvåben, og at han blev frifundet for anklagen om kokain. Han påstod endvidere frifindelse for udvisningspåstanden, idet han henviste til sin stærke tilknytning til Danmark, herunder familie og mindreårige børn, hvilket ifølge ham ville gøre udvisning stridende mod EMRK artikel 8.

Byrettens Vurdering

Byretten fandt T1 skyldig i våbenforholdet (Forhold 1), men frifandt ham for kokainforholdet (Forhold 2). T2 blev frifundet i det hele, da retten ikke fandt bevis for hans medvirken i våbentransporten. Byretten dømte T1 til fængsel i 2 år og 6 måneder, men afviste udvisning, da det med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser (EMRK artikel 8) grundet hans stærke familiebånd og lange ophold i Danmark. I stedet blev T1 tildelt en advarsel om udvisning.

Anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten med påstand om skærpelse af straffen og udvisning for bestandig.

Dom for grov vold og overtrædelse af knivloven: Forvaring og udvisning