Ubetinget Udvisning af Fastboende Libysk Statsborger for Ulovlig Våbenbesiddelse og Skud mod Beboelsesejendom – Indrejseforbud i 12 År

Vurdering af Udvisning og Menneskerettigheder

Byretten havde fundet, at udvisning med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2, og tildelte i stedet T en advarsel, jf. Udlændingeloven § 24 b, stk. 1.

Landsretten foretog en ny, konkret proportionalitetsvurdering i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Landsretten anerkendte T's stærke tilknytning til Danmark (opvækst, familie, sprog) og svage tilknytning til Libyen. Dog lagde Landsretten vægt på:

• T's tidligere afgivne oplysninger til myndighederne om længere ophold og skolegang i Libyen samt kendskab til arabisk, hvilket betød, at T ikke var uden forudsætninger for at begå sig i Libyen.
• Gentagelsesrisikoen, idet T tidligere var betinget udvist to gange og havde begået alvorlig kriminalitet efter betingede udvisninger.

Landsretten konkluderede, at hensynene, der talte for udvisning (kriminalitetens art og grovhed), var tungtvejende. For at overholde de internationale forpligtelser blev indrejseforbuddet begrænset.

Landsretten finder således, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 12 år ikke udgør et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. herved Udlændingeloven § 26, stk. 2.

Afgørelse: Landsretten idømte T ubetinget udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 12 år, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 7.

Tiltaltes Påstande og Konfliktbaggrund

T1 og T2 nægtede sig skyldige i drabsforsøg og medvirken og forklarede, at de blot skulle købe hash, og at T3 handlede spontant. T3 erkendte grov vold (§ 245) og våbenbesiddelse, men fastholdt, at skuddene var en spontan reaktion på fornærmelser fra F og ikke var banderelateret. De tiltaltes forklaringer om det spontane forløb blev i vidt omfang tilsidesat af retten som utroværdige, især da T1 og T2 afgav deres forklaringer efter at have læst T3's version, og da beviserne pegede på en målrettet handling.

Retten lagde vægt på, at:

• T1 og T2 havde tilknytning til bandemiljøet (Osmanen Germania/tidligere Holmbladsgruppen) og havde kontakter til Brothas-medlemmer.
• F var LTF-medlem, og der var en igangværende konflikt mellem LTF og Brothas.
• T2 var tidligere blevet ramt af skud under en skudveksling, hvor samme våben som i nærværende sag blev anvendt.
• T1 og T2's passivitet og resolutte flugt efter skuddene tydede på forudgående kendskab til angrebet.

Byretten dømte alle tre tiltalte skyldige i forsøg på manddrab, Straffeloven § 237, jf. § 21, og grov våbenbesiddelse, Straffeloven § 192a, stk. 1, jf. stk. 3, og idømte dem hver 10 års fængsel. Sagen blev anket af alle tiltalte med påstand om frifindelse eller formildelse, mens anklagemyndigheden påstod skærpelse til ikke under 11 år samt udvisning af T1 for bestandig.