Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Mandatarer
Dansk Sygeplejeråd
FOA Fag og Arbejde
Dommere
M. Lerche
Arne Brandt
Gry Berdiin
Denne sag omhandler spørgsmålet om krænkelsesgodtgørelse efter et groft voldeligt overfald, der fandt sted den 20. juni 2010. Sagen blev anket til Østre Landsret efter en dom fra Frederiksberg Ret.
Frederiksberg Ret afsagde dom den 16. september 2011, hvor Appelindstævnte 1 og Appelindstævnte 2 blev fundet skyldige i overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1 (vold mod tjenestemand) og Straffeloven § 245, stk. 1 (grov vold). Overfaldet, der blev udført i forening og efter forudgående aftale, var af særlig rå, brutal eller farlig karakter og medførte alvorlige skader på Appellant 1 (tidligere Forurettede 2) og Appellant 2 (tidligere Forurettede 1).
De tiltalte blev frifundet for straf i medfør af Straffeloven § 16, stk. 1 på grund af sindssygdom eller en tilstand, der måtte sidestilles hermed, på gerningstidspunktet. Appelindstævnte 1 blev dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, og Appelindstævnte 2 blev dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling. Der blev ikke fastsat længstetid for foranstaltningerne.
Ved byrettens dom blev Appellant 2's krav på godtgørelse for svie og smerte på 11.900 kr. taget til følge, mens Appellant 1's tilsvarende krav blev taget til følge for 5.950 kr. Begge beløb var med rente. Derimod blev de erstatningssøgendes krav på krænkelsesgodtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3 på hver 50.000 kr. med rente ikke taget til følge.
Anken vedrørte udelukkende spørgsmålet om, hvorvidt Appelindstævnte 1 og Appelindstævnte 2 skulle betale krænkelsesgodtgørelse i medfør af Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3 til Appellant 1 og Appellant 2.
Overfaldet den 20. juni 2010 blev anerkendt som en arbejdsskade. Appellant 1 fik fastsat en varig méngrad på 10% på grund af posttraumatisk belastningsreaktion. Begge appellanter blev under overfaldet tildelt adskillige kraftige slag i hovedet med en tung brosten, hvilket medførte alvorlige skader, herunder dybe sår, kranie- og ansigtsbrud, samt alvorlig angst og utryghed. Volden blev anset for at være særligt grov og krænkende, da den skete under udførelse af deres arbejde.
Østre Landsret ændrede byrettens dom for så vidt angår spørgsmålet om krænkelsesgodtgørelse. Landsretten fandt, at der var grundlag for at tilkende appellanterne krænkelsesgodtgørelse i medfør af Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3.
Landsretten fastsatte godtgørelsen til 10.000 kr. til hver af de erstatningssøgende, da der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet i forarbejderne til Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3 om en godtgørelse på 10.000 kr. for forbrydelser af denne grovhed.
Statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten:
Beløbet dækker retsafgift og udgifter til advokatbistand. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a.

Østre Landsret har underkendt Erstatningsnævnets krav om, at ofre skal tage forbehold under straffesager, hvilket fører til genoptagelse af adskillige sager.


T, en statsløs palæstinenser fra Libanon, der kom til Danmark som 4-årig i 1992, var tiltalt for flere tilfælde af vidnetrusler og afpresning i forbindelse med sit medlemskab af bandegrupperingen Loyal to Familia (LTF).
Kriminaliteten, som T blev dømt for, omfattede to tilfælde af vidnetrusler mod et voldsoffer (dels på Rigshospitalet og dels ved offerets bopæl) samt afpresning af 1.000 kr. fra en bartender, alt jf. og . Han blev idømt fængsel i 8 måneder.
En mandlig seniorsergent er i fredags ved Østre Landsret idømt fængsel i 1 år og 9 måneder for voldtægt af en kvindelig kollega på arbejdspladsen efter straffelovens § 216.
Statsadvokaten i Viborg har anket en dom vedrørende overfald på tre homoseksuelle mænd i Odense for at få landsretten til at vurdere spørgsmålet om hadforbrydelser og skærpe straffen.
Retten lagde vægt på, at T havde en meget lang forhistorie med personfarlig og almenfarlig kriminalitet, herunder gentagen grov vold. Vigtigst var, at han i 2013 blev betinget udvist, og de nuværende vidnetrusler blev begået i prøvetiden for denne betingede udvisning.
Anklagemyndigheden argumenterede for ubetinget udvisning med et indrejseforbud i 6 år, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 6 og Udlændingeloven § 32, stk. 2, nr. 2. De anførte, at T's gentagne og alvorlige kriminalitet udgjorde en alvorlig trussel mod samfundsinteresser, og at hans manglende integration, fravær af fast arbejde eller uddannelse og medlemskab af LTF støttede kravet om udvisning.
T påstod stadfæstelse af landsrettens afgørelse om betinget udvisning. Han fastholdt, at ubetinget udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, særligt EMRK artikel 8 om retten til privat- og familieliv. Han fremhævede sin stærke tilknytning til Danmark, hvor hans familie og spæde datter bor, og at han havde ringe forudsætninger for at klare sig i Libanon, som han ikke havde besøgt siden barndommen.

Sagen omhandler en 92-årig kvinde, der blev udsat for et voldsomt fysisk overfald, efter hun overraskede to gerningsmænd...
Læs mere
Sagen omhandler en mand, der blev udsat for et voldsomt overgreb af sin kæreste gennem 11 år. Overgrebet fandt sted en n...
Læs mereDom for grov vold og fareforvoldelse ved skyderi: Landsret stadfæster 6 års fængsel og udvisning