Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Denne sag omhandler en straffesag vedrørende æresrelateret vold og alvorlige trusler på livet, hvor tiltalte er anklaget for at have udøvet vold mod sin søster i hjemmet. Sagen blev behandlet af Vestre Landsret efter en kæresag vedrørende byrettens kendelse om vidnepligt.
Straffesagen drejer sig om påstået æresrelateret vold og trusler mod vidnet, der er tiltaltes søster. Efter en anmeldelse rettede politiet henvendelse i hjemmet, hvor vidnet blev fundet med synlige skader og virkede nervøs og skræmt. Vidnet udtrykte ønske om at komme på krisecenter, og politiet sikrede, at hun ikke kunne spores af familien. Vidnet har senere forklaret politiet om volden og truslerne fra tiltalte.
Den 19. januar 2018 afsagde byretten en kendelse, der pålagde vidnet at afgive forklaring i sagen. Denne kendelse blev kæret af både forsvareren for tiltalte og bistandsadvokaten for vidnet. Kæren blev tillagt opsættende virkning, hvilket betød, at straffesagen blev udsat, indtil Landsretten havde truffet afgørelse om vidnepligten.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om, at vidnet, der er tiltaltes søster, skulle afgive forklaring i straffesagen. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en vurdering af Retsplejeloven § 171, stk. 1 og Retsplejeloven § 171, stk. 3.
Retten lagde vægt på følgende omstændigheder, der berettigede fravigelsen af udgangspunktet om fritagelse for vidnepligt for nærtstående:
Landsretten fandt således, at betingelserne i Retsplejeloven § 171, stk. 3 for at fravige udgangspunktet i var opfyldt.
Retten i Viborg har idømt en 42-årig mand forvaring og livsvarig udvisning for voldtægt af en ung kvinde og trusler mod vidner.
Sagen omhandler en anmodning fra anklagemyndigheden om indenretlig afhøring af vidner uden sigtedes tilstedeværelse samt varetægtsfængsling af sigtede. Sigtede var anholdt og sigtet for medvirken til vold, trusler mod vidner og overtrædelse af våbenloven.
Anklagemyndigheden sigtede sigtede for:
Der var ikke skabt tilstrækkelig tvivl om kvaliteten af tolkningen i byretten til, at byrettens dom skulle ophæves.
En 17-årig kenyansk kvinde er idømt et års fængsel og udvisning efter to påsatte brande i en beboelsesejendom i Lyngby.
Anklagemyndigheden anmodede retten om at afhøre Vidne 1 og Vidne 2 indenretligt på nuværende tidspunkt, uden at sigtede blev underrettet om retsmødet. Dette blev begrundet med Retsplejeloven § 747, stk. 1 og Retsplejeloven § 748, stk. 1, subsidiært Retsplejeloven § 848, stk. 1. Begrundelsen var, at vidnerne havde underskrevet politirapporter, men at en indenretlig afhøring var nødvendig af hensyn til efterforskningen og for at sikre beviser, da der var risiko for, at vidnerne ikke ville afgive troværdige forklaringer under domsforhandlingen, især i sager med tilknytning til rockerklubber.
Endvidere anmodede anklagemyndigheden om varetægtsfængsling af sigtede i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 (risiko for vanskeliggørelse af efterforskningen og påvirkning af medgerningsmænd) og Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 2 (retshåndhævelse).
Den beskikkede forsvarer protesterede mod anmodningerne. Vedrørende vidneafhøringen anførte forsvareren, at vidnerne allerede havde afgivet underskrevne forklaringer til politiet, og at der ikke forelå ekstraordinære forhold, der berettigede en indenretlig afhøring uden sigtedes underretning. Forsvareren fremhævede princippet om direkte bevisførelse.
Vedrørende varetægtsfængslingen anførte forsvareren, at der ikke var begrundet mistanke om overtrædelse af Straffeloven § 244 eller Straffeloven § 123, og at beviserne var sikret, hvorfor der ikke var grundlag for at antage, at sigtede ville påvirke efterforskningen. Betingelserne for varetægtsfængsling i Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 og Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 2 var derfor ikke opfyldt.
Efter rettens kendelse kærede forsvareren afgørelsen til landsretten med påstand om løsladelse og anmodede om opsættende virkning. Anklageren protesterede mod opsættende virkning, da forklaringerne kunne udelukkes fra sagens bevisførelse, hvis kendelsen blev ændret af landsretten. Retten bestemte, at kæremålet ikke blev tillagt opsættende virkning.
Sagen omhandler et kæremål over en kendelse fra Byretten i Roskilde, som satte vidnerne V1 og V2 i forvaring i en straff...
Læs mereSagen omhandler en kæremålssag ved Vestre Landsret, der vedrører en kendelse fra Retten i Horsens om afhøring af vidner ...
Læs mereKendelse om tilladelse til at påberåbe strafskærpelse efter Straffeloven § 81 b i ankesag om alvorlige forhold
