Landsrettens kendelse om ophævelse af afhøring af vidner i voldssag

Ikke forvaring for vold begået i forening

En 53-årig mand med en fortid med drab og røveri undgår forvaring i Vestre Landsret efter et groft overfald med et støvsugerrør.

Anklagemyndigheden anmodede retten om at afhøre Vidne 1 og Vidne 2 indenretligt på nuværende tidspunkt, uden at sigtede blev underrettet om retsmødet. Dette blev begrundet med Retsplejeloven § 747, stk. 1 og Retsplejeloven § 748, stk. 1, subsidiært Retsplejeloven § 848, stk. 1. Begrundelsen var, at vidnerne havde underskrevet politirapporter, men at en indenretlig afhøring var nødvendig af hensyn til efterforskningen og for at sikre beviser, da der var risiko for, at vidnerne ikke ville afgive troværdige forklaringer under domsforhandlingen, især i sager med tilknytning til rockerklubber.

Endvidere anmodede anklagemyndigheden om varetægtsfængsling af sigtede i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 (risiko for vanskeliggørelse af efterforskningen og påvirkning af medgerningsmænd) og Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 2 (retshåndhævelse).

Forsvarerens Indsigelser

Den beskikkede forsvarer protesterede mod anmodningerne. Vedrørende vidneafhøringen anførte forsvareren, at vidnerne allerede havde afgivet underskrevne forklaringer til politiet, og at der ikke forelå ekstraordinære forhold, der berettigede en indenretlig afhøring uden sigtedes underretning. Forsvareren fremhævede princippet om direkte bevisførelse.

Vedrørende varetægtsfængslingen anførte forsvareren, at der ikke var begrundet mistanke om overtrædelse af Straffeloven § 244 eller Straffeloven § 123, og at beviserne var sikret, hvorfor der ikke var grundlag for at antage, at sigtede ville påvirke efterforskningen. Betingelserne for varetægtsfængsling i Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 og Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 2 var derfor ikke opfyldt.

Kæremål

Efter rettens kendelse kærede forsvareren afgørelsen til landsretten med påstand om løsladelse og anmodede om opsættende virkning. Anklageren protesterede mod opsættende virkning, da forklaringerne kunne udelukkes fra sagens bevisførelse, hvis kendelsen blev ændret af landsretten. Retten bestemte, at kæremålet ikke blev tillagt opsættende virkning.