Landsrettens kendelse om midlertidige forbud og påbud i patentsag vedrørende Rivaroxaban

Stridspatentet og sagens baggrund

Patent DK/EP 1 845 961 har titlen "Behandling af tromboemboliske forstyrrelser med rivaroxaban". Patentet, der udløber 19. januar 2026, har prioritetsdato 31. januar 2005.

Patentkrav 1 lyder:

Anvendelse af en tablet med hurtig frigivelse af forbindelsen 5-chlor-N-({(5S)-2-oxo-3-[4-(3-oxo-4-morpholinyl)phenyl]-1,3-oxazolidin-5-yl}methyl)-2-thiophencarboxamid til fremstilling af et medikament til behandling af en tromboembolisk forstyrrelse administreret højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, hvor forbindelsen har en halveringstid for plasmakoncentrationen på 10 timer eller mindre, når den administreres oralt til en human patient.

Rivaroxaban markedsføres af Bayer under navnet Xarelto.

Sø- og Handelsretten havde 9. oktober 2024 nægtet at fremme Bayers anmodninger om midlertidige forbud og påbud og pålagt Bayer at betale sagsomkostninger. Bayer kærede til Østre Landsret, og de fire sager blev sambehandlet.

Påstande for landsretten

Bayer nedlagde principale påstande om forbud mod, at de indkærede udbyder, markedsfører mv. generisk rivaroxaban i tabletform (Sandoz, Teva, Glenmark, Stadas filmovertrukne tabletter) og for Stada også hårde kapsler, samt påbud om tilbagekaldelse af leverancer og afregistrering af priser i Medicinpriser.dk. De subsidiære og mere subsidiære forbuds- og påbudspåstande 1-3 blev senere afvist som uklare.

De indkærede nedlagde påstand om afvisning, subsidiært stadfæstelse og mere subsidiært at forbud og påbud betinges af en sikkerhedsstillelse.

Formaliteten – afvisning af subsidiære påstande

Landsretten fandt, at Bayers principale forbuds- og påbudspåstande 1-3 var tilstrækkeligt klare til at kunne danne grundlag for fogedforretning, mens de subsidiære og mere subsidiære påstande var for uklare til at kunne håndhæves efter Retsplejeloven § 424 eller danne grundlag for straf efter Retsplejeloven § 430. De subsidiære og mere subsidiære påstande 1-3 blev derfor afvist.

Formodningen for patentets gyldighed

Stridspatentet er udstedt af EPO, valideret i Danmark og opretholdt af Technical Board of Appeal (T 1732/18). Der består derfor en formodning for gyldighed, som de indkærede skal afkræfte, jf. Patentloven § 2, stk. 1 og Patentloven § 8, stk. 2, fortolket i overensstemmelse med EPO-praksis og EU-Domstolens dom i C-44/21, Phoenix Contact.

Nye oplysninger – Vidne 1 Poster og interne Bayer-dokumenter

Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at Vidne 1 Posteren blev vist på ASH-kongressen i 2003 og dermed indgik i kendt teknik. Det samme gjorde Einstein‑DVT‑patientinformationen, der var udleveret til patienter før prioritetsdagen. Derimod var selve forsøgsprotokollen ikke almindeligt tilgængelig.

Det omfattende interne Bayer-materiale viste, at Bayer på prioritetsdagen var bekendt med, at halveringstiden for rivaroxaban under visse omstændigheder var væsentligt længere end de 4‑6 timer, der var oplyst i patentansøgningen. Landsretten lagde til grund, at Bayer internt og over for etiske komitéer havde angivet terminal halveringstid på 9‑12 timer, men fandt samtidig, at de oplysninger om halveringstid, som Bayer havde angivet i Kubitza‑abstracts og -posters (fx 4‑6 timer), var i overensstemmelse med de faktiske målinger i de pågældende fase I‑forsøg.

Bayers beslutning om at iværksætte fase II‑forsøg med od‑dosering beroede efter landsrettens vurdering navnlig på positive interimsresultater i de første fase II‑forsøg, herunder samspil med enoxaparin, og ikke alene på halveringstidsoplysningerne.

Fagmanden

Fagmanden er et team bestående af en erfaren farmakolog med kendskab til farmakokinetik og farmakodynamik samt en læge med speciale i behandling af tromboemboliske sygdomme og erfaring med klinisk udvikling af antikoagulanter.

Fortolkning af patentkrav 1 – halveringstids‑trækket

Landsretten tiltrådte Sø‑ og Handelsrettens fortolkning, hvorefter "halveringstid for plasmakoncentrationen" refererer til den terminale halveringstid ved oral dosering. Der var ikke grundlag for, at halveringstiden skulle fastlægges inden for de første 24 timer efter dosering.

I overensstemmelse med Technical Board of Appeal (T 1732/18) lagde landsretten til grund, at træk 1.5 ("hvor forbindelsen har en halveringstid … på 10 timer eller mindre") er overflødigt. Appelkammeret havde været opmærksom på, at halveringstiden hos ældre kan være 11‑13 timer, men fandt, at trækket alene tjente til at karakterisere den gruppe af lægemiddelstoffer, som opfindelsen vedrørte, og at det efter indskrænkningen til rivaroxaban var redundant.

Opfindelseshøjde – nærmeste kendte teknik

Nærmeste kendte teknik var Kubitza MD Abstract. Fagmanden ville deraf kende, at rivaroxaban i fase I havde vist sig sikkert hos raske med en terminal halveringstid på 4‑6 timer. Kombineret med den anerkendte risiko for alvorlige blødninger og blodpropper ved antikoagulationsbehandling, og at Kubitza‑posteren konkluderede, at rivaroxaban var egnet til bid‑dosering, fandt landsretten, at fagmanden ikke havde en rimelig forventning om succes med od‑dosering – blot et håb.

Vidne 1 Posteren ændrede ikke vurderingen, selv hvis den blev lagt til grund som nærmeste teknik. Posteren byggede på et meget lille forsøg (12 personer) med eksperimentelle assays, viste betydelig datavariation og gav ingen farmakokinetisk underbygning af den påståede halveringstid på 9‑12 timer. Fagmanden ville derfor fortsat anse od‑dosering for spekulativ.

Landsretten bemærkede, at selv de sagkyndige vidner fra de indkærede (professor Vidne 10 og Vidne 11) havde anført, at fagmanden ville have designet fase II‑forsøg sekventielt først med bid‑dosering og først senere med od‑dosering – altså et "try‑and‑see"-forløb, hvilket bekræfter, at od‑dosering ikke var nærliggende.

Nyhed og tilstrækkelig beskrivelse

Einstein‑patientsamtykkeerklæringen og informationsfolderen angav ikke, at den beskrevne behandling havde terapeutisk effekt, og fratog derfor ikke patentet nyhed. Landsretten fandt heller ikke, at der var påvist alvorlig tvivl, underbygget af verificerbare fakta, om at fagmanden kunne udøve opfindelsen. Formodningen for gyldighed var derfor ikke afkræftet på disse punkter.

Krænkelse – gennemgang af de enkelte træk

Halveringstid

Træk 1.5 er overflødigt. Det har derfor ingen betydning for krænkelsesvurderingen, at den terminale halveringstid hos nogle patienter overstiger 10 timer.

Tablet med hurtig frigivelse

Landsretten lagde efter CHMP Assessment Report til grund, at Xarelto opfylder kravet om ≥75 % opløsning inden for 30 minutter, og at de bioækvivalente generiske tabletter derfor også gør det.

"Fremstilling af et medikament"

Trækket skal forstås som dosering af en tablet med hurtig frigivelse, ikke som fremstilling af et medikament ud fra en tablet. Denne fortolkning er i overensstemmelse med EPO‑praksis og Patentkonventionens artikel 69.

Stadas hårde kapsler – ækvivalens

Stadas hårde kapsler er en oral doseringsform med hurtig frigivelse, der teknisk set er ækvivalent med tabletter. Under sagens behandling ved EPO havde Bayer imidlertid indskrænket patentkravet fra "oral dosage form" til "rapid‑release tablet" for at imødekomme Examining Divisions indsigelser om nyhed og opfindelseshøjde. En sådan indskrænkning udelukker efter fast EPO‑praksis og dansk ret (jf. Patentloven § 39 og Pemetrexed‑kendelsen Østre Landsret 20. december 2018, B‑2735‑17) at statuere krænkelse ved ækvivalens. Krænkelse af patentet for Stadas hårde kapsler blev derfor ikke statueret.

Bayers adfærd ved patentudstedelsen

Landsretten fandt, at Bayer under sagsbehandlingen ved EPO havde oplyst, at der i visse forsøg var konstateret terminal halveringstid på 11‑13 timer. EPO var således bekendt med, at halveringstiden kunne være længere end de 4‑6 timer, der var nævnt i ansøgningen. Der var ikke grundlag for at antage, at EPO var blevet vildledt. Bayers adfærd medførte derfor ikke, at Bayer nægtes adgang til at håndhæve patentet.

Midlertidige forbud og påbud samt sikkerhedsstillelse

Bayers principale påstande om forbud mod markedsføring af de generiske rivaroxaban‑tabletter, påbud om tilbagekaldelse og afregistrering af priser blev taget til følge, dog ikke for Stadas hårde kapsler.

Forbud og påbud betinges af, at Bayer stiller sikkerhed:

Sagsomkostninger

Sandoz, Teva og Glenmark skal tilbagebetale de af Sø‑ og Handelsretten tilkendte sagsomkostninger og betale sagsomkostninger for begge retter til Bayer:

I forholdet mellem Bayer og Stada skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part. Beløbene forrentes efter Renteloven § 8 a.

Landsrettens afgørelse

Landsretten afviste Bayers subsidiære og mere subsidiære forbuds‑ og påbudspåstande 1‑3 og meddelte herefter midlertidige forbud og påbud mod Sandoz, Teva, Glenmark og Stada (kun filmovertrukne tabletter) betinget af de anførte sikkerhedsstillelser. For Stadas hårde kapsler blev der ikke meddelt forbud. Sagsomkostningerne for begge retter blev fastsat som anført, og kæreafgifterne skal tilbagebetales.