Tortgodtgørelse for frihedsberøvelse og afpresning

Appelindstævntes Påstande og Argumenter

Appelindstævnte påstod stadfæstelse af landsrettens dom, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået af Appellant.

• Manglende grundlag: Appelindstævnte anførte, at der ikke var grundlag for at yde godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1 eller Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 4, under hensyn til kriminalitetens karakter og omstændighederne.
• Forholdets karakter: Det blev tillagt betydning, at Appellant havde indladt sig i et forhold med Appelindstævnte og stillet hende i udsigt at sælge sin bolig for at skabe en ny tilværelse sammen.
• Godtgørelsens størrelse: En eventuel godtgørelse skulle udmåles til mindre end 100.000 kr. og ikke over 15.000 kr.

Højesterets Afgørelse

Begrundelse for Tortgodtgørelse

Højesteret fandt, at Appellant som følge af frihedsberøvelsens varighed og de nedværdigende omstændigheder herved havde været udsat for en krænkelse, der berettigede ham til tortgodtgørelse.

• Udmåling: Godtgørelsen blev passende fastsat til 20.000 kr.
• Afpresning: Der blev ikke fundet grundlag for at tilkende godtgørelse for den efterfølgende afpresning (straffesagens forhold 2-5).
• Forrentning: Godtgørelseskravet forrentes fra den 26. september 2020.

Domskonklusion

Landsrettens dom blev ændret.

• Betaling af tortgodtgørelse: Appelindstævnte skal betale yderligere 20.000 kr. til Appellant med procesrente fra den 26. september 2020.
• Sagsomkostninger: Appelindstævnte skal betale 29.000 kr. i sagsomkostninger til Appellant for Højesteret. Beløbet dækker 25.000 kr. til advokatudgift og 4.000 kr. til retsafgift.
• Betalingsfrist: De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter domsafsigelsen.
• Forrentning af omkostninger: Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.

33 årig mand idømt forvaring

Retten i Odense har idømt en 33-årig mand forvaring for en række alvorlige forbrydelser, herunder voldtægt og vold mod tjenestemænd.

Retten lagde vægt på, at T havde en meget lang forhistorie med personfarlig og almenfarlig kriminalitet, herunder gentagen grov vold. Vigtigst var, at han i 2013 blev betinget udvist, og de nuværende vidnetrusler blev begået i prøvetiden for denne betingede udvisning.

Parternes Centrale Argumenter

Anklagemyndigheden argumenterede for ubetinget udvisning med et indrejseforbud i 6 år, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 6 og Udlændingeloven § 32, stk. 2, nr. 2. De anførte, at T's gentagne og alvorlige kriminalitet udgjorde en alvorlig trussel mod samfundsinteresser, og at hans manglende integration, fravær af fast arbejde eller uddannelse og medlemskab af LTF støttede kravet om udvisning.

T påstod stadfæstelse af landsrettens afgørelse om betinget udvisning. Han fastholdt, at ubetinget udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, særligt EMRK artikel 8 om retten til privat- og familieliv. Han fremhævede sin stærke tilknytning til Danmark, hvor hans familie og spæde datter bor, og at han havde ringe forudsætninger for at klare sig i Libanon, som han ikke havde besøgt siden barndommen.