Højesterets dom i sag om erstatningsansvar for MgO-plader

• NPI anførte, at Appellant A/S var den første entreprenørvirksomhed i Danmark til at anvende Megapan MgO-plader som vindspærre.
• NPI var underleverandør til Virksomhed A/S 5, hvorfra Appellant A/S købte pladerne til Elkærparken.
• NPI bestred, at der var grundlag for et direkte krav mod dem som underleverandør og importør/grossist. De anførte, at der ikke forelå et kvalificeret ansvarsgrundlag eller andre særlige omstændigheder, som forudsat i højesteretspraksis.
• NPI argumenterede, at der ikke var grund til mistanke om, at Megapan MgO-pladerne var uegnede som vindspærre i facader. Skønsmændene i voldgiftssagen bekræftede, at ingen i byggebranchens normfastsættende tekniske udvalg tænkte på muligheden for, at MgO-pladerne kunne være fugtsugende, og at de selv kunne have overset det. Derfor kunne det ikke kræves, at NPI fik foretaget en sorptionsundersøgelse.
• NPI bestred, at Appellant A/S havde godtgjort et erstatningsrelevant tab, og at der var den fornødne årsagssammenhæng og påregnelighed mellem NPI's markedsføring og Appellant A/S's beslutning om at anvende pladerne.

Højesterets Begrundelse

Højesteret lagde til grund, at det var almindeligt at anvende MgO-plader som vindspærre, allerede inden Selskabet af 30. august 2002 A/S (NPI) begyndte at markedsføre dem til dette formål. Det blev endvidere lagt til grund, at ingen i byggebranchen – herunder de sagkyndige, der udarbejdede BYG-ERFA-bladet – tænkte over muligheden for fugtopsugning. Derfor var der ingen, der undersøgte, om pladerne optog fugt og afgav saltholdig væske under danske klimaforhold.

Højesteret fandt herefter, at det ikke var godtgjort, at NPI havde udvist sådanne forhold, der kunne begrunde et direkte erstatningskrav fra Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S. Appellant A/S havde heller ikke godtgjort at have lidt et erstatningsrelevant tab. Et eventuelt erstatningskrav ville bortfalde eller nedsættes væsentligt på grund af Appellant A/S's egen skyld og/eller accept af risiko, henset til Appellant A/S's forudgående produktkendskab, viden, adfærd og dispositioner.

Afgørelse

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom, som frifandt NPI.

Sagsomkostninger

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter domsafsigelsen og forrentes efter Renteloven § 8 a.

• Rækkehusene er opført med lette facadeelementer af træ med vindspærre af MgO-plade og en regnskærm af naturskifer.
• Klageren anmeldte en byggeskade, da det blev konstateret, at MgO-pladerne suger fugt og dermed tilfører fugt til den indvendige trækonstruktion, hvilket resulterer i skimmelsvamp og nedbrydning af fastgørelsen af facadestenen.
• Entreprenøren gik efterfølgende konkurs uden at have udbedret skaden.

Parternes argumenter:

• Klageren mener, at byggeskadeforsikringens afvisning med henvisning til udviklingssvigt er fejlagtig, da information om MgO-pladernes skadelige virkning har været kendt siden 1951 og nævnt i byggeteknisk litteratur.
• Klageren henviser til byggeskadeforsikringens forsikringsbetingelser pkt. 9.11, som omhandler skadevoldende egenskaber ved et produkt, der ikke var mulige at opdage på tidspunktet for brugen.
• Selskabet anerkender, at der er tale om en byggeskade, men afviser dækning med henvisning til, at der er tale om en udviklingsskade, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 9.11.
• Selskabet argumenterer for, at man i 2014 ikke burde have vidst, at MgO-pladerne havde skadeforvoldende egenskaber, og at de første advarsler kom i 2015, efter byggeriet var afsluttet.
• Selskabet henviser til, at MgO-plader var anbefalet som et egnet materiale af Fonden Byg-Erfa i 2013, og at de skadelige egenskaber derfor var ukendte på anvendelsestidspunktet.
• Selskabet mener, at sagen indebærer en principiel juridisk vurdering af udviklingsskadebegrebet og derfor er uegnet til nævnsbehandling.