Mangelfuld kreditværdighedsvurdering ved bevilling af forbrugslån og kassekredit

• Beregning af rådighedsbeløb: Kreditgiver skal beregne forbrugerens rådighedsbeløb ved at trække faste udgifter (f.eks. bolig, gæld, forsikring, transport) fra nettoindtægter. Der skal tages højde for sandsynlige ændringer i indtægter eller udgifter, samt hvordan det nye lån påvirker økonomien, herunder mulige rentestigninger ved variable renter.
• Individuel vurdering: Vurderingen skal altid tage udgangspunkt i den enkelte forbrugers personlige økonomiske forhold. Selvom standardiserede minimumsrådighedsbeløb kan anvendes som et screeningsværktøj, skal der altid foretages en individuel vurdering af, om rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt til at servicere lånet. Kreditgiver kan yde kredit til en forbruger med et lavt rådighedsbeløb, hvis fyldestgørende oplysninger viser, at forbrugeren kan betale ydelserne.
• Fyldestgørende oplysninger: Kreditgiver har et skøn over, hvad der udgør fyldestgørende oplysninger, men simple uunderbyggede erklæringer er ikke tilstrækkelige. Dokumentation er ofte nødvendig, især for økonomisk svage forbrugere. Oplysninger om gæld til andre kreditgivere og skattemyndigheder skal indgå i vurderingen. Forbrugere registreret som dårlige betalere er som udgangspunkt ikke kreditværdige, medmindre den nye kredit forbedrer deres økonomiske situation.
• Brug af estimater: Anvendelse af estimater er begrænset og kræver en forsigtig tilgang. Estimater skal være baseret på flere relevante forhold, der relaterer sig til den konkrete forbruger, og må ikke være for grove.

Samspil med anden lovgivning og konsekvenser

Vejledningen supplerer eksisterende regler, herunder §§ 19-22 i bekendtgørelse om god skik for boligkredit og reglerne i ledelsesbekendtgørelsens bilag for penge- og realkreditinstitutter. Manglende overholdelse af kreditværdighedsvurderingskravene i kreditaftalelovens § 7 c kan medføre både offentligretlige konsekvenser (tilsyn fra Finanstilsynet) og civilretlige konsekvenser (tilsidesættelse af aftalen af Det Finansielle Ankenævn eller domstolene, samt sager fra Forbrugerombudsmanden).

Høringsproces

Udkastet er sendt i høring hos en række organisationer og myndigheder. Eventuelle bemærkninger til vejledningen skal sendes senest den 26. august 2025. Vejledningen forventes offentliggjort i november 2025.