Juridisk søgeværktøj

Sagen omhandler en påtænkt virksomhedsoverdragelse, hvor et moderselskab ønskede at overdrage en del af sin virksomhed til et datterselskab. Overdragelsen omfattede blandt andet forbrugernes låneaftaler og de dertil knyttede betalingsserviceaftaler. Da der var tale om en overførsel mellem to forskellige juridiske personer, udgjorde dette et kreditorskifte i betalingsaftalerne. Sagens omstændigheder Forbrugerombudsmanden undersøgte de retlige rammer for, hvorvidt en erhvervsdrivende ensidigt kan overdrage retten til at trække penge på en forbrugers konto via Betalingsservice i forbindelse med en aktivoverdragelse. Det centrale punkt i undersøgelsen var: At gennemførelse af betalingstransaktioner kræver betalerens samtykke i henhold til Betalingsloven § 82. At en betalingsaftale udgør en selvstændig aftale, der er adskilt fra den underliggende aftale om køb af varer eller tjenesteydelser. At forbrugere har et grundlæggende behov for kontrol over, hvem der har adgang til at foretage hævninger på deres konti. Beskyttelse af forbrugerens midler Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at et samtykke givet i en betalingsaftale som udgangspunkt kun omfatter transaktioner iværksat af den specifikke betalingsmodtager, som aftalen oprindeligt er indgået med. Ved et kreditorskifte gives adgangen til en ny juridisk person, hvilket indebærer, at forbrugeren afgiver kontrol over sine midler til en anden part end oprindeligt aftalt. "Denne ret kan som udgangspunkt ikke overdrages uden et nyt samtykke, idet forbrugeren med sit oprindelige samtykke kun har givet samtykke til, at en helt bestemt betalingsmodtager får denne meget vidtgående adgang, som indebærer, at forbrugeren i større eller mindre omfang afgiver kontrol over egne midler (bankkonto)."

Forbrugerombudsmanden undersøgte en sag, hvor en virksomhed i perioden 2021 til 2024 markedsførte drikkeflasker og andre hverdagsprodukter med omfattende miljø- og bæredygtighedsudsagn. Markedsføringen foregik på de sociale medier Facebook og Instagram, på virksomhedens egen hjemmeside samt direkte på produkternes emballage. De anvendte udsagn i markedsføringen Virksomheden benyttede blandt andet følgende formuleringer til at promovere sine produkter: ”den bæredygtige drikkeflaske” ”bæredygtige hverdagsprodukter” ”sunde for dig og for vores planet” Virksomhedens begrundelse Som baggrund for de grønne udsagn anførte virksomheden, at drikkeflaskerne var fremstillet af rustfrit stål. Virksomheden argumenterede for, at da stål er et holdbart materiale, der kan genbruges mange gange, udgjorde det et bæredygtigt alternativ til andre produkter. Desuden blev det fremhævet, at produkterne hjalp forbrugere med at undgå mikroplast. Forbrugerombudsmandens undersøgelse Efter en gennemgang af sagen vurderede Forbrugerombudsmanden, at produkterne ikke besad særlige miljømæssige fortrin, som adskilte dem væsentligt fra tilsvarende produkter på markedet, herunder andre genanvendelige drikkeflasker i rustfrit stål. Der blev derfor rejst tvivl om, hvorvidt virksomheden kunne løfte dokumentationskravet for faktiske oplysninger i markedsføringen i henhold til Markedsføringsloven § 13.

Sagen omhandler en koncern, hvor ansatte i marts 2020 offentliggjorde i alt 13 femstjernede anmeldelser af en loyalitets- og betalingsapp på anmeldelsesplatformen Trustpilot. Det centrale problem var den manglende gennemsigtighed omkring anmeldernes relation til virksomheden. Markedsføringens karakter og omfang Af de 13 anmeldelser blev 11 offentliggjort på den samme dag. Samtlige anmeldelser var yderst positive og tildelte appen fem stjerner, men ingen steder fremgik det, at personerne bag anmeldelserne var ansat i den koncern, som ejede og drev appen. Forbrugerombudsmandens undersøgelser fokuserede på, om denne form for skjult selveksponering vildledte forbrugerne til at tro, at der var tale om objektive og uafhængige brugeroplevelser. Forbrugerombudsmandens vurdering Forbrugerombudsmanden vurderede, at de ansattes anmeldelser udgjorde en form for markedsføring, som var i strid med reglerne om vildledning. Ved at udelade oplysningen om ansættelsesforholdet blev forbrugerne præsenteret for et fortegnet billede af appens popularitet og kvalitet. På baggrund af undersøgelsen valgte Forbrugerombudsmanden i 2023 at politianmelde både moderselskabet og datterselskabet i koncernen for overtrædelse af markedsføringsloven.

En virksomhed, hvis forretning baserer sig på levering af varer via benzin- og dieseldrevne varevogne, anmodede Forbrugerombudsmanden om en forhåndsbesked vedrørende fire forslag til markedsføring af leveringstidspunkter. Virksomhedens mål var at få flere kunder til at vælge de samme leveringsintervaller i bestemte postnumre for at reducere det samlede antal kørte kilometer. Markedsføringstiltagene Virksomheden ønskede at benytte grøn farve, blad-ikoner og udsagn som ”Anbefalet” eller ”Lidt grønnere” for at markere de mest effektive ruter. De fire forslag varierede i deres brug af forklarende tekster: Forslag 1 og 2 indeholdt en forklaring om, at kunden ved at vælge tidsrummet kunne hjælpe virksomheden med at køre færre kilometer. Forslag 3 og 4 bestod udelukkende af de korte udsagn kombineret med et grønt bladikon. Forbrugerombudsmandens undersøgelse Forbrugerombudsmanden undersøgte, om anvendelsen af miljømæssige påstande og symboler var retvisende, når transporten skete med konventionelle køretøjer. Herunder blev det granskede, om virksomheden kunne dokumentere de forventede klimafordele på 15-30 % pr. ordre, eller om der var tale om vildledning i forhold til kravene i Markedsføringsloven § 13.

En dansk designvirksomhed kom i Forbrugerombudsmandens søgelys efter klager over virksomhedens brug af miljømæssige påstande i deres markedsføring. Virksomheden markedsførte sine produkter med udsagn om, at de var produceret helt uden brug af plastik, var bæredygtige og medførte en CO2-reduktion på 94 %. Markedsføringens indhold Virksomheden benyttede en række absolutte og sammenlignende miljøudsagn: Påstande om at produkterne var plastikfrie. Generelle anprisninger af produkterne som værende bæredygtige. Specifikke påstande om en væsentlig CO2-besparelse i forhold til konventionelle produkter. Forbrugerombudsmandens undersøgelse Forbrugerombudsmanden anmodede virksomheden om at fremlægge dokumentation for rigtigheden af de anvendte udsagn i overensstemmelse med Markedsføringsloven § 13. Undersøgelsen fokuserede særligt på: Hvorvidt bioplast rent faktisk kan betegnes som plastikfrit. Om der forelå en livscyklusvurdering, der kunne understøtte påstanden om bæredygtighed. Grundlaget for beregningen af den påståede CO2-reduktion. Undersøgelsen viste, at produkterne var fremstillet af bioplast, hvilket teknisk set kategoriseres som plastik, og at de miljømæssige fordele ikke var tilstrækkeligt underbygget ved objektive analyser.

Sagen tog sin begyndelse, da Forbrugerombudsmanden modtog klager fra fem forbrugere vedrørende direkte markedsføring via e-mail fra en online tøjvirksomhed. Forbrugerne oplyste, at de modtog markedsføringsmateriale, selvom de gentagne gange havde frabedt sig yderligere henvendelser fra virksomheden. Sagens omstændigheder Forbrugerne kunne fremlægge dokumentation for, at de havde kontaktet virksomheden med ønsket om at blive slettet fra markedsføringslisterne. På trods af disse henvendelser fortsatte virksomheden med at sende e-mails med markedsføringsindhold. Virksomheden var ikke i stand til at dokumentere, at der var indhentet et nyt, gyldigt samtykke efter forbrugernes afmelding. Problematisk samtykkepraksis på hjemmesiden Under sagens behandling undersøgte Forbrugerombudsmanden også virksomhedens generelle metode til indhentelse af samtykke. På hjemmesiden kunne forbrugere tilmelde sig en service, hvor de fik besked, når udsolgte varer kom på lager igen. I den forbindelse blev Forbrugerombudsmanden opmærksom på følgende: Ved tilmelding til lagerstatus-notifikationer via knappen "giv mig besked", optrådte et forhåndsafkrydset felt med teksten ”Opdater mig omkring produktnyheder”. Forbrugerombudsmanden vurderede, at denne praksis vedrørende det forhåndsafkrydsede felt potentielt var i strid med de grundlæggende krav til samtykke, som er defineret i Markedsføringsloven § 2, nr. 14.

En televirksomhed planlagde en koncernintern fusion af to helejede datterselskaber, som begge udbød abonnementstjenester. Formålet var, at det fortsættende selskab skulle overtage det ophørende selskabs eksisterende forbrugeraftaler samt de tilhørende betalingsserviceaftaler. Virksomheden oplyste, at fusionen ikke ville medføre ændringer eller forringelser for forbrugerne, idet ydelser, vilkår og priser forblev uændrede. Forbrugerne ville desuden blive informeret om overdragelsen i god tid, så de kunne tage stilling til betalingsformen. Problemstillingen vedrørende betalingsaftaler Det centrale juridiske spørgsmål vedrørte overdragelsen af samtykke til betalingstransaktioner. Efter Betalingsloven § 82 skal en betaler give samtykke til gennemførelse af betalingstransaktioner, hvilket gælder både for enkeltstående og løbende træk. En betalingsaftale betragtes som en separat aftale, der er uafhængig af den underliggende aftale om levering af en ydelse. En betalingsaftale angår retten til at iværksætte betalinger til debitering direkte på debitors betalingskonto, og denne ret kan som udgangspunkt ikke overdrages uden et nyt samtykke, idet forbrugeren med sit oprindelige samtykke kun har givet samtykke til, at en helt bestemt betalingsmodtager får denne meget vidtgående adgang. Forbrugerombudsmanden undersøgte, om princippet om universalsuccession ved fusion i Selskabsloven kunne begrunde en overdragelse af disse samtykker uden indhentelse af et nyt, aktivt samtykke fra hver enkelt forbruger, da kontrol over egne bankkonti er et tungtvejende hensyn i lovgivningen.

En sag mod en onlineauktionsvirksomhed tog sin begyndelse efter en henvendelse fra en forbruger, der påpegede manglende gennemsigtighed i virksomhedens prisangivelser og interne forretningsmetoder. Virksomheden markedsførte auktionsvarer på sin hjemmeside ved udelukkende at vise budprisen, hvilket udelod væsentlige og uundgåelige omkostninger for forbrugeren. Markedsføring af priser og gebyrer Forbrugerombudsmandens undersøgelse afslørede, at de priser, der blev præsenteret på platformen, ikke inkluderede moms eller salær. Dette medførte en betydelig forskel mellem den annoncerede budpris og den faktiske slutpris, som i visse tilfælde viste sig at være næsten fire gange højere end det oprindelige bud. Denne praksis rejste spørgsmål om overholdelse af god markedsføringsskik i henhold til Markedsføringsloven § 3, stk. 1. Skjulte oplysninger om ansattes budgivning Et andet centralt punkt i sagen var oplysningen om, at virksomhedens egne ansatte havde mulighed for at deltage i budgivningen på auktionerne. Denne information var ikke let tilgængelig for de besøgende på siden: Oplysningen var placeret som det allersidste underpunkt i auktionsbetingelserne. Forbrugeren skulle klikke sig videre til en underside for at finde teksten. Informationen fremstod hverken fremhævet eller iøjnefaldende for den gennemsnitlige forbruger. Forbrugerombudsmanden vurderede på denne baggrund, om virksomheden bevidst havde udeladt eller skjult væsentlige oplysninger, som er nødvendige for, at forbrugeren kan træffe en oplyst købsbeslutning.

Sagen tog sin begyndelse under coronakrisen, hvor et flyselskab udsendte en række e-mails til kunder, der havde booket flyrejser. I disse e-mails oplyste selskabet, at der var sket ændringer i flyplanerne som følge af den aktuelle situation, og præsenterede kunderne for forskellige valgmuligheder. Forbrugerne fik valget mellem at ombooke deres rejse eller modtage et værdibevis til senere brug. Gennem et link i bunden af e-mailen kunne man desuden læse om yderligere muligheder, herunder anmodning om refusion. Sagens faktiske omstændigheder Problemet opstod, da e-mailens formulering gav forbrugerne det indtryk, at deres flyafgange allerede var blevet aflyst af flyselskabet. Dette medførte, at mange forbrugere teknisk set selv foretog en aflysning af deres rejse ved at anmode om pengene retur, selvom flyselskabet endnu ikke officielt havde aflyst de pågældende afgange. Da forbrugerne selv aflyste ikke-refunderbare billetter, var flyselskabet efter de gældende regler kun forpligtet til at refundere skatter og afgifter, fremfor den fulde billetpris. Forbrugerklager og undersøgelse Forbrugerombudsmanden modtog adskillige klager fra forbrugere, der følte sig vildledt til at aflyse deres egne rejser i den tro, at selskabet allerede havde truffet beslutningen. Undersøgelsen viste, at: 901 forbrugere havde aflyst deres fly og anmodet om refusion på baggrund af e-mailen. Flyselskabet havde undladt at oplyse klart, at flyet endnu ikke var aflyst. Selskabets praksis blev vurderet som vildledende markedsføring i strid med Markedsføringsloven § 5, der forbyder vildledende handlinger, og Markedsføringsloven § 6, der forbyder vildledende udeladelser.

En sag mod en energianlægsvirksomhed blev indledt efter forbrugerklager vedrørende markedsføringen af træpiller. Virksomheden anvendte markante miljøanprisninger som "CO2-neutrale træpiller" og "bæredygtige træpiller", hvilket ifølge klagerne gav et fortegnet billede af produkternes reelle klimapåvirkning. Markedsføringens omfang og indhold Den grønne markedsføring blev eksponeret bredt gennem: Emballage forsynet med mærkater med teksten "et bæredygtigt valg" og "CO2-neutral" samt illustrationer af grønne træer. Virksomhedens egen hjemmeside og eksterne forhandlere. Sociale medier, herunder virksomhedens Facebook-profil og betalte annoncer. Forbrugerombudsmandens undersøgelse Forbrugerombudsmanden undersøgte, om de anvendte udsagn var i overensstemmelse med virkeligheden. Myndigheden vurderede, at anprisningerne om CO2-neutralitet var egnede til at give forbrugerne en fejlagtig opfattelse af, at fyring med træpillerne enten slet ikke udledte CO2, eller at klimapåvirkningen var væsentligt mindre, end den reelt er. I relation til bæredygtighedsudsagnene lød vurderingen: "bæredygtighedsudsagnene var vildledende allerede grundet påvirkningen af klimaet ved fyringen." Under undersøgelsen forsvarede virksomheden sig med, at træpillerne overholdt de lovmæssige krav i Bekendtgørelse om bæredygtighed for og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål mv. § 1. Forbrugerombudsmanden påpegede dog, at markedsføring ikke må fremhæve miljøfordele, der blot er en følge af gældende lovgivning, da dette er vildledende i sig selv.

To virksomheder markedsførte deres stegepander med udsagn om, at produkternes belægninger var frie for stofferne PFOS og PFOA. Forbrugerombudsmanden rettede i december 2024 henvendelse til virksomhederne for at orientere om reglerne for brug af lovkrav i markedsføring. Sagens omstændigheder Sagen tog udgangspunkt i, at det efter gældende lovgivning er forbudt at anvende visse kemiske stoffer som PFOS og PFOA i denne type produkter. Forbrugerombudsmanden påpegede, at det er vildledende at fremhæve egenskaber, som reelt blot er en overholdelse af loven, som om der var tale om et særligt fortrin ved det specifikke produkt. Dette strider mod det generelle vildledningsforbud i Markedsføringsloven § 5. Virksomhedernes korrigerende tiltag Som reaktion på Forbrugerombudsmandens orientering valgte begge virksomheder at dække de oprindelige budskaber med nye mærkater. De nye tekster forklarede blandt andet: At det i henhold til markedsføringsloven ikke er tilladt at angive, at produktet er frit for ulovlige stoffer, selvom det er korrekt. At oplysningen tidligere var tilføjet ved en fejl. At forbrugeren skulle se bort fra mærkningen, da alle produkter skal overholde denne lovgivning. Problemstillingen ved de nye udsagn Selvom virksomhederne forsøgte at rette fejlen ved at henvise til lovgivningen, opstod der tvivl om, hvorvidt selve rettelsen i sig selv udgjorde en overtrædelse. Forbrugerombudsmanden undersøgte, om de nye formuleringer fortsat skabte et unødigt og vildledende fokus på fraværet af PFOS/PFOA, hvilket kunne give forbrugeren et indtryk af et særligt miljømæssigt fortrin.

En virksomhed, der driver et madmarked, blev genstand for en undersøgelse af Forbrugerombudsmanden efter adskillige klager fra forbrugere. Klagerne gik på, at madmarkedet konsekvent afviste at modtage kontanter som betaling, selvom de accepterede andre digitale betalingsformer. Sagens omstændigheder og undersøgelse Forbrugerombudsmanden havde forud for de konkrete klager allerede orienteret virksomheden om den såkaldte kontantregel, der findes i Betalingsloven § 81. På trods af denne tidligere orientering og vejledning valgte madmarkedet at opretholde en forretningspraksis, hvor kontanter ikke blev accepteret. Klagerne beskrev en praksis, hvor det ikke var muligt at betale med fysiske penge ved boderne eller i madmarkedet generelt. Forbrugerombudsmanden undersøgte forholdene i lyset af reglerne for betalingsmodtagere, der anvender andre betalingsinstrumenter som f.eks. kort eller mobilbetaling. "Det følger af betalingslovens § 81, stk. 1, at betalingsmodtagere er forpligtet til at tage imod kontanter i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis de tager imod andre betalingsinstrumenter omfattet af betalingsloven."

En brændstofproducent indrykkede i september 2023 annoncer i to landsdækkende aviser for et specifikt brændstofprodukt. Markedsføringen indeholdt iøjnefaldende udsagn om produktets bæredygtighed, som efterfølgende blev genstand for en klagesag. Markedsføringens indhold Annoncerne anvendte følgende centrale budskaber: ”90% mere bæredygtig på 5 minutter” ”[produktet] er et bæredygtigt brændstof” Visuelt var markedsføringen understøttet af en gennemgående grøn farve, som var egnet til at styrke læserens positive indtryk af produktets miljøvenlighed. Forbrugerombudsmanden undersøgte i sagen, om virksomheden kunne dokumentere de absolutte og sammenlignende bæredygtighedspåstande, samt om de visuelle virkemidler i annoncen var retvisende. Undersøgelsens fokusområder Forbrugerombudsmanden fokuserede på: Hvorvidt det var tilstrækkeligt tydeligt, hvad produktet blev sammenlignet med i påstanden om at være ”90 % mere bæredygtig”. Om brugen af begrebet ”bæredygtig” var retvisende i forhold til brændstoffets samlede påvirkning. Sammenhængen mellem teknisk særlovgivning, herunder overholdelse af bæredygtighedskriterierne i VE-direktivet, og de markedsføringsmæssige krav til dokumentation.

Forbrugerombudsmanden behandlede en klage over en influent, der på sin YouTube-kanal og TikTok-profil publicerede videoer, hvor vedkommende smagte på giftige svampe, bær og planter. Selvom indholdet generelt havde et naturformidlende formål, indeholdt fire specifikke videoer optagelser af influenten, der indtog de potentielt livsfarlige emner. Forbrugerombudsmandens undersøgelse af målgruppen Forbrugerombudsmanden foretog en konkret vurdering af, om influentens kanaler var rettet mod børn og unge under 18 år. Selvom influenten oplyste, at kun 6,7 % af abonnenterne på YouTube var registreret som værende under 18 år, lagde Forbrugerombudsmanden vægt på følgende: YouTube-videoer er frit tilgængelige uden login, hvorfor abonnentdata ikke nødvendigvis afspejler den reelle seerskare. Den anvendte humor, musikvalg og hurtige klipning i videoerne appellerede direkte til børn og unge. TikTok betragtes generelt som en platform rettet mod børn og unge, da en meget stor del af brugerne er i aldersgruppen 12-18 år. Da der ikke var anvendt aldersfilter på de fire videoer, blev de anset for at være rettet mod børn og unge. Dette udløste kravene i Markedsføringsloven § 11, stk. 1, som foreskriver, at markedsføring rettet mod børn og unge ikke må opfordre til farlig eller hensynsløs adfærd. Vurdering af den afbildede adfærd Forbrugerombudsmanden undersøgte, om afbildningen af at smage på giftige vækster udgjorde en overtrædelse. Det blev herunder vurderet, om der forelå en saglig eller pædagogisk begrundelse for handlingen, og i hvilken grad influenten påvirkede seerne gennem sin gennemslagskraft som rollemodel.

Flere virksomheder, der bistår forbrugere med at indhente kompensation fra flyselskaber ved forsinkelser eller aflysninger, blev genstand for Forbrugerombudsmandens undersøgelse. Virksomhederne bistod forbrugerne med at vurdere krav efter EU-retlige regler, håndterede korrespondancen med flyselskaberne og rådgav om mulige retlige skridt. Forretningsmodel og salærberegning Virksomhedernes praksis indebar, at de: Beregnede deres salær som en fast andel af den kompensation, de skaffede til forbrugerne. Modtog de betroede midler (kompensationen) direkte på vegne af forbrugerne. Forbrugerombudsmanden vurderede, at denne aktivitet udgjorde erhvervsmæssig juridisk rådgivning og dermed faldt ind under anvendelsesområdet for Lov om juridisk rådgivning § 1. Strid om lovgrundlag Virksomhederne argumenterede for, at de udførte erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer i henhold til reglerne i inkassoloven og derfor var undtaget fra reglerne om juridisk rådgivning. Forbrugerombudsmanden fastholdt dog, at selvom en virksomhed udfører inkasso, kan den stadig være omfattet af Lov om juridisk rådgivning § 2, hvis hovedydelsen består i juridisk rådgivning.

Forbrugerombudsmanden tog en sag op til behandling efter at have modtaget en klage fra Alkoholreklamenævnet vedrørende en virksomheds markedsføring af festlokaler på deres hjemmeside. Virksomheden beskrev muligheden for at leje lokaler til afholdelse af efterskolefester og anbefalede i den forbindelse et såkaldt "fri bar-koncept". Markedsføringens indhold og målgruppe I markedsføringsteksten blev det eksplicit nævnt, at personalet kunne tilbyde vand i stedet for øl til eleverne. Forbrugerombudsmanden lagde i sin undersøgelse vægt på, at efterskoleelever som målgruppe betragtet typisk er under 18 år. Dette aktiverer de særlige beskyttelseshensyn for børn og unge, der er fastsat i Markedsføringsloven § 11, stk. 2, som regulerer markedsføring rettet mod mindreårige. Lovgrundlag for undersøgelsen Undersøgelsen fokuserede på, hvorvidt brugen af specifikke termer udgjorde en overtrædelse af forbuddet mod at omtale alkohol over for børn og unge. Reglerne foreskriver, at markedsføring rettet mod denne gruppe ikke må indeholde: Omtale af alkohol Billeder af alkohol Henvisninger til alkohol Det er i denne sammenhæng uden betydning, om markedsføringen har til formål at sælge alkohol, eller om alkoholen blot optræder som et virkemiddel til at promovere andre ydelser, såsom udlejning af lokaler.

Forbrugerombudsmanden modtog en klage fra Alkoholreklamenævnet vedrørende en handelsforenings markedsføring på et socialt medie. Sagen drejede sig om et opslag, der promoverede en parade for børn i forbindelse med en lokal festival. Sagens faktiske omstændigheder En handelsforening, der består af en sammenslutning af lokale erhvervsdrivende med det formål at fremme erhvervsaktivitet, arrangerede en festival. Festivalen var navngivet efter en alkoholholdig drik, og festivalens logo indeholdt en illustration af et vinglas. Som en del af festivalen blev der slået et opslag op på sociale medier, som inviterede børn i alderen 6-13 år til at deltage i en parade. Markedsføringens indhold Opslaget indeholdt et billede af børn sammen med festivalens logo. I teksten blev der opstillet specifikke kriterier for deltagelse, som var henvendt direkte til børnene: ”Det kræver at du: - Er mellem 6-13 år, - Har en fin/pæn kjole eller skjorte og bukser på […]”. Forbrugerombudsmandens undersøgelse Forbrugerombudsmanden undersøgte først, om handelsforeningen kunne anses som en erhvervsdrivende i markedsføringslovens forstand. Herefter blev det vurderet, om markedsføringen var i strid med de særlige beskyttelseshensyn for børn og unge i Markedsføringsloven § 11, stk. 2. Undersøgelsen fokuserede på, om festivalens navn og logo udgjorde en henvisning til alkohol i en sammenhæng, der var rettet mod mindreårige.

Forbrugerombudsmanden behandlede en klage over et fitnesscenter, som i sine medlemsbetingelser opererede med en obligatorisk bindingsperiode på 12 måneder for alle medlemskabstyper. Da aftalerne kunne indgås digitalt, blev de klassificeret som fjernsalgsaftaler i henhold til Forbrugeraftaleloven § 3, stk. 1. Dette betød, at centeret var underlagt strenge krav om at oplyse forbrugerne klart og forståeligt om aftalens vilkår før indgåelsen. Problemstillinger i markedsføringen Det blev undersøgt, om fitnesscenteret havde overholdt kravene i Forbrugeraftaleloven § 8, stk. 1, herunder: Klarhed omkring den samlede minimumspris for medlemskabet. Information om betingelserne for at opsige medlemsaftalen. Den tidsmæssige varighed af forbrugerens økonomiske forpligtelser.

En virksomhed markedsførte og solgte syv forskellige mærkningsordninger til brug på webshops. Disse mærker var designet på en måde, der kunne give forbrugerne det indtryk, at de hjemmesider, som benyttede mærkerne, arbejdede ud fra særlige værdier relateret til blandt andet klima, miljø og arbejdsmiljø. Markedsføringen af mærkerne fandt sted på tværs af mindst 97 forskellige hjemmesider, der henvendte sig direkte til forbrugere. Sagens faktiske omstændigheder Under undersøgelsen af sagen blev det kortlagt, at mærkerne blev solgt til virksomheder uden nogen form for forudgående krav eller dokumentation for de værdier, mærkerne repræsenterede. Dette rejste spørgsmål om overholdelse af Markedsføringsloven § 5 vedrørende vildledende handlinger. Forbrugerombudsmandens undersøgelser Forbrugerombudsmanden undersøgte de bagvedliggende processer for tildeling af mærkerne og kunne konstatere: Der var ikke opstillet nogen objektive kriterier for, hvornår en virksomhed var berettiget til at købe og anvende mærkerne. Der blev ikke ført nogen form for løbende kontrol med de virksomheder, der benyttede mærkerne på deres hjemmesider. Mærkerne blev tildelt udelukkende mod betaling, hvilket betød, at enhver virksomhed uanset deres faktiske indsats for miljø eller klima kunne fremstå som socialt eller miljømæssigt ansvarlig i strid med Markedsføringsloven § 6.

I marts 2024 iværksatte en virksomhed en markedsføringskampagne for to bilmodeller, hvor et centralt element var løftet om en 8-årig serviceaktiveret garanti. Markedsføringen fandt sted via pressemeddelelser, kampagnesider og et nyhedsbrev til potentielle købere. Sagens faktiske omstændigheder Virksomheden baserede sin markedsføring på informationer fra bilproducenten om, at garantiordningen ville blive lanceret i Danmark. Efter kampagnestart blev virksomheden dog informeret om, at den 8-årige garanti alligevel ikke ville blive introduceret på det danske marked på det pågældende tidspunkt. Markedsføringen indeholdt således oplysninger om en produktfordel, som ikke var tilgængelig for de danske forbrugere, hvilket rejste spørgsmål om overholdelse af Markedsføringsloven § 5. Forbrugerombudsmandens undersøgelse Forbrugerombudsmanden undersøgte forløbet og konstaterede, at de urigtige oplysninger om garantien var egnede til at påvirke forbrugernes beslutningsgrundlag. Under sagens behandling blev det noteret, at: Virksomheden straks fjernede den vildledende markedsføring, da de blev bekendt med fejlen. Der blev taget initiativ til at tilbyde de berørte købere en garanti svarende til de markedsførte vilkår for at rette op på situationen.

Sagen tog sin begyndelse, da Forbrugerombudsmanden modtog en klage fra 33 købere af projektlejligheder, som følte sig vildledt omkring boligernes faktiske størrelse. Klagen rettede sig mod både den virksomhed, der udviklede projektet, og den ejendomsmægler, som forestod salget af lejlighederne. Markedsføring af arealer i salgsmaterialet I sagens kerne lå en salgsbrochure, hvor hver lejlighed var præsenteret med en plantegning. For hvert enkelt rum i lejligheden var der anført et bestemt antal kvadratmeter. Imidlertid inkluderede disse arealangivelser både vægge og mure, hvilket betød, at de summerede arealer svarede til lejlighedens tinglyste areal og ikke det faktiske indvendige gulvareal. Forbrugerombudsmanden undersøgte, om denne praksis var i strid med Markedsføringsloven § 5 og Markedsføringsloven § 6, da forskellen mellem det markedsførte areal og det reelle indvendige areal var betydelig. Eksempelvis blev en lejlighed præsenteret med rum, der tilsammen gav 94 m², mens det reelle indvendige areal i den færdigbyggede bolig kun var 78 m². Forbrugerombudsmanden vurderede endvidere, at brugen af betegnelsen ”nettoareal” på projektets hjemmeside om det tinglyste areal var egnet til at vildlede en gennemsnitsforbruger. Sagsforløb Forbrugerombudsmanden valgte i 2018 at politianmelde begge selskaber for vildledende markedsføring. Undersøgelsen fokuserede på, om forbrugerne blev givet et fejlagtigt indtryk af lejlighedernes størrelse, hvilket er en væsentlig oplysning i købsbeslutningen, som reguleret i Markedsføringsloven § 8, stk. 2.

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over en annonce på en hjemmeside, hvor radonmålinger blev markedsført med det markante budskab ”TJEK DIT INDEKLIMA & UNDGÅ KRÆFT”. Sagen handlede om, hvorvidt en erhvervsdrivende gennem en definitiv påstand kunne garantere en sundhedsmæssig effekt af deres ydelse. Sagens omstændigheder Markedsføringen var udformet som en opfordring til forbrugerne om at foretage et indeklimatjek for at undgå en alvorlig sygdom. Forbrugerombudsmanden undersøgte, om dette udsagn var i overensstemmelse med de faktiske forhold og reglerne om dokumentation i Markedsføringsloven § 13. Forbrugerombudsmandens undersøgelse I undersøgelsen indhentede Forbrugerombudsmanden oplysninger fra Sundhedsstyrelsen. Det blev her konstateret, at selvom radonpåvirkning er en risikofaktor for kræft, er det kun én ud af flere faktorer. Forbrugerombudsmanden vurderede derfor: At udsagnet fremstod som en definitiv påstand om at kunne eliminere en sygdomsrisiko. At markedsføringen gav indtryk af, at et indeklimatjek alene var tilstrækkeligt til at undgå kræft. At brugen af frygt for alvorlig sygdom blev anvendt som et salgsparameter, hvilket rejste spørgsmål om overholdelse af Markedsføringsloven § 3, stk. 1 vedrørende god markedsføringsskik. Der blev desuden lagt vægt på, at annonceplatformen havde medvirket til udarbejdelsen af annoncen, hvilket indebar et potentielt medansvar for lovligheden af indholdet.

Forbrugerombudsmanden undersøgte en sag vedrørende tankstationers praksis med at reservere høje beløb på forbrugernes konti forud for tankning. Da den endelige købssum ikke er kendt på tidspunktet for betalingsstart, er det almindelig praksis at reservere et beløb til sikkerhed for betalingen. Sagens baggrund Tankstationskæden reserverede oprindeligt 1.200 kr. på alle forbrugeres kort, hvilket senere i forløbet blev nedsat til 900 kr. Selvom brancheorganisationen indvilligede i at oplyse det præcise beløb digitalt ved standeren, satte Forbrugerombudsmanden spørgsmålstegn ved rimeligheden af selve beløbets størrelse. En reservation begrænser forbrugerens rådighed over egne midler, og ifølge Betalingsloven § 95 skal sådanne reservationer frigives snarest muligt efter, at det endelige beløb er fastlagt. Sagen blev bl.a. rejst på baggrund af forbrugerklager, herunder et specifikt tilfælde, hvor en reservation blev opretholdt i en hel uge, hvilket hindrede forbrugerens brug af egne penge.

Forbrugerombudsmanden modtog en række klager over en landsdækkende frisørkæde, hvor forbrugere oplevede at blive afvist, når de ønskede at betale med kontanter. Derudover var der i salonerne opsat klistermærker med information om, at salonerne ikke lå inde med byttepenge. Sagens omstændigheder Flere forbrugere klagede over, at de ikke kunne betale kontant i frisørkædens saloner. Ved indgangen til salonerne var der opsat skilte, der oplyste om muligheden for kortbetaling, men som samtidig indikerede, at salonen ikke opbevarede kontanter. Frisørkæden forklarede, at skiltningen var tænkt som en præventiv foranstaltning mod indbrud, og at personalet var instrueret i at modtage kontanter. Lovgrundlag for kontantbetaling Pligten til at modtage kontanter er reguleret i Betalingsloven § 81, stk. 1, som fastslår, at betalingsmodtagere som udgangspunkt er forpligtede til at modtage kontant betaling i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00. Formålet med denne bestemmelse er at sikre forbrugernes valgfrihed og forhindre diskrimination af borgere, der foretrækker eller er afhængige af kontanter som betalingsmiddel. Selvom der findes visse undtagelser for røveriudsatte områder, kan reglerne ikke omgås ved blot at fravælge at have byttepenge i kassen.

En virksomhed tilbød en service til ejere af hjemmesider, der gjorde det muligt at kvantificere CO2-belastningen ved brugen af de pågældende hjemmesider. Denne udledning blev efterfølgende kompenseret gennem indkøb af klimakreditter. I markedsføringen af denne service ønskede virksomheden at benytte et logo med teksten ”CO2 ansvarlig website”. Virksomhedens praksis og anmodning Virksomheden anmodede Forbrugerombudsmanden om en forhåndsvurdering af lovligheden af at anvende det specifikke logo. Problemstillingen knyttede sig primært til, hvorvidt brugen af positive miljøudsagn kræver en nærmere forklaring, hvis klimafordelen opnås gennem kompensation frem for faktiske reduktioner i virksomhedens egen drift. Forbrugerombudsmandens undersøgelse Forbrugerombudsmanden undersøgte, hvordan forbrugere opfatter generelle udsagn om miljømæssig ansvarlighed. Det centrale fokus var, om udeladelse af oplysninger om CO2-kompensation udgjorde en overtrædelse af oplysningsforpligtelserne i Markedsføringsloven § 6. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er det en væsentlig oplysning for forbrugerne at få at vide, hvis klimafortrinnet ved et produkt eller ydelse, der markedsføres ved brug af positive udsagn, skyldes (delvis) kompensation. Undersøgelsen omfattede også et revideret forslag fra virksomheden, hvor teksten blev ændret til ”Website der støtter klimaprojekter”, ledsaget af et ikon forestillende et træ.

En virksomhed anmodede Forbrugerombudsmanden om en forhåndsbesked om, hvorvidt det var lovligt at markedsføre krydderikværne med en grøn mærkat med teksten ”Based on biocomposite” på emballagen. Sagens faktiske omstændigheder Krydderikværnene bestod delvist af biokompositmateriale, men indeholdt også andre materialer som plast og keramik. Virksomheden oplyste følgende om produktets vægtfordeling: Kværnens ydre (eksklusiv den keramiske kværnemekanisme) vejede 84 gram, hvoraf 59 gram (70,2 %) bestod af biokomposit. Den samlede vægt for hele kværnen var 118 gram, hvilket betød, at biokompositmaterialet udgjorde 50 % af den totale vægt. Miljømarkedsføring og forbrugerforventninger Forbrugerombudsmanden undersøgte sagen i forhold til de generelle regler om vildledende markedsføring i Markedsføringsloven § 5 og Markedsføringsloven § 6. Der blev i vurderingen lagt vægt på principperne i Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande, særligt vedrørende kravene til miljøudsagn og markedsføringens helhedsindtryk. "Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en altovervejende del af et produkt som udgangspunkt må være mindst 95 % af produktet."

En virksomhed anmodede Forbrugerombudsmanden om en forhåndsbesked vedrørende lovligheden af at udsende elektronisk markedsføring til tidligere kunder baseret på en passiv acceptmodel. Sagens omstændigheder Virksomheden ønskede at afklare, om de lovligt kunne sende markedsføring for deres sortiment af skønhedsprodukter til tidligere kunder ved at benytte et forhåndsafkrydset felt. Kunden skulle her selv fjerne markeringen, såfremt vedkommende ikke ønskede at modtage markedsføringsmateriale. Virksomheden mente, at denne praksis var dækket af undtagelsen til spamforbuddet i Markedsføringsloven § 10, stk. 2. Markedsføringspraksis og problemstillinger Det centrale i sagen var rækkevidden af begrebet "tilsvarende produkter". Virksomhedens sortiment omfattede flere forskellige kategorier inden for skønhedspleje, herunder hårprodukter, parfume og makeup. Problemstillingen var: Om et bredt sortiment af skønhedsprodukter kan anses for at være tilsvarende produkter i relation til et tidligere køb. Om et forhåndsafkrydset felt (opt-out) er en lovlig metode til at etablere kontaktgrundlaget i denne kontekst. "En virksomhed havde anmodet Forbrugerombudsmanden om at afgive en forhåndsbesked med sin vurdering af, hvorvidt virksomheden lovligt kan sende markedsføring af skønhedsprodukter til en tidligere kunde ved brug et forhåndsafkrydset felt, hvor kunden kunne fjerne forhåndsmarkeringen, såfremt kunden ikke ønskede at modtage markedsføring..."

Forbrugerombudsmanden indledte en sag mod en optikerkæde efter en henvendelse fra Forbrugerrådet Tænk vedrørende potentiel vildledende grøn markedsføring. Sagen omhandlede en specifik brilleserie, der blev markedsført med en række miljø- og bæredygtighedsudsagn. Den omhandlede markedsføring Optikerkæden anvendte følgende udsagn på sin hjemmeside, i butikker og på sociale medier: At brilleserien udelukkende anvendte briller af "100 procent genanvendt havplast". At de "klimavenlige brillestel" blev udviklet i samarbejde med en producent, der indsamlede plast fra havene ved hjælp af lokale fiskere. At kollektionen bestod af "bæredygtige briller". En direkte opfordring til forbrugerne: "Vælg bæredygtige briller fra [optikerkæden]". Forbrugerombudsmandens undersøgelse Forbrugerombudsmanden fandt anledning til at tvivle på rigtigheden af påstandene, især om brillernes materiale stammede fra 100 % genanvendt plast opsamlet fra havet. Derfor anmodede Forbrugerombudsmanden virksomheden om at fremlægge dokumentation for påstandene. Den fremlagte dokumentation viste, at brillerne blev fremstillet af gamle fiskenet. Det fremgik dog ikke af dokumentationen, hvordan disse fiskenet var blevet anskaffet, og der var intet bevis for, at de var blevet opsamlet direkte fra havet.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i april 2021 et alarmselskab for omfattende overtrædelser af reglerne om uanmodet kontakt og vildledende markedsføring. Uanmodede telefoniske henvendelser Sagen omhandlede uanmodede telefoniske henvendelser til 57 forbrugere og to erhvervsdrivende i perioden 2019-2021. Forbrugerne havde ikke givet forudgående samtykke til at blive kontaktet, hvilket er et krav efter Forbrugeraftaleloven § 4, stk. 1. Flere forbrugere oplevede desuden, at selskabet fortsatte med at ringe, selvom de efter den første samtale udtrykkeligt havde frabedt sig yderligere kontakt. Vildledning om indbrud og præmier Under telefonsamtalerne og i annoncer på sociale medier gav alarmselskabet vildledende oplysninger til forbrugerne. Selskabet skabte blandt andet et fejlagtigt indtryk af: At der for tiden var mange indbrud i forbrugerens lokalområde. At forbrugeren havde vundet en præmie i form af gratis oprettelse af et alarmsystem, uden at der reelt var tale om en udtrukket vinder i en konkurrence. For at modtage "præmien" skulle forbrugerne indgå en løbende abonnementsaftale, hvilket blev anset for vildledende i henhold til Markedsføringsloven § 5. Den "gratis" alarmtest På selskabets hjemmeside blev forbrugere tilbudt en gratis alarmtest. Forbrugerombudsmanden vurderede dog, at: "formålet med alarmtesten udelukkende havde været at indhente forbrugernes samtykke til at modtage sms’er og blive ringet op med henblik på salg." Da forbrugerne reelt betalte for testen ved at afgive data og samtykke til markedsføring, var markedsføringen af testen som gratis vildledende efter Markedsføringsloven § 6.

En forbruger indsendte en klage over et parkeringsselskab, der havde udstedt en kontrolafgift for parkering uden for de tidsrum, hvor der var skiltet med gratis parkering. Selskabet mente, at forbrugeren manglede en nødvendig parkeringstilladelse for det pågældende tidsrum. Sagens faktiske omstændigheder På parkeringspladsens skilt fremstod det med meget tydelig og fremhævet skrift, at der var to timers gratis parkering fra mandag til fredag i tidsrummet kl. 7-17. Kravet om, at der uden for dette tidsrum krævedes en særlig parkeringstilladelse, var dog placeret væsentligt længere nede på skiltet med mindre skriftstørrelse og gemt blandt andre generelle vilkår. Problematikken ved kvasiaftaler Da parkering på private områder reguleres gennem såkaldte kvasiaftaler, hvor bilisten accepterer vilkårene ved at benytte pladsen, er det afgørende for aftalens gyldighed, at vilkårene præsenteres gennemsigtigt. Forbrugerombudsmanden undersøgte i den forbindelse, om skiltningen overholdt kravene til klarhed og om oplysningerne var vildledende i forhold til Markedsføringsloven § 8, stk. 2 vedrørende købsopfordringer. "Skilte på en privat parkeringsplads udgør en såkaldt kvasiaftale mellem parkeringsselskabet og forbrugerne. Vilkårene for parkering på parkeringspladsen skal derfor fremgå klart og tydeligt." Forbrugerombudsmanden fokuserede på den visuelle præsentation, herunder om den dominerende tekst om gratis parkering i realiteten udelod væsentlige begrænsninger for forbrugeren.

Et elselskab tilbød en abonnementsløsning på varmepumper til private forbrugere, hvor der var knyttet betydelige økonomiske konsekvenser til en opsigelse af aftalen. Gebyrer ved opsigelse Selskabet opkrævede en udtrædelsesomkostning på 29.845 kr., hvis kunden opsagde abonnementet inden for en bindingsperiode på 10 år. Herudover blev der pålagt et nedtagningsgebyr på 710 kr. i timen for alle kunder, der opsagde deres aftale, uanset hvornår dette skete. Manglende gennemsigtighed i aftalevilkår Forbrugerombudsmanden undersøgte, om selskabet overholdt sin oplysningspligt. Det viste sig, at gebyrerne ikke var klart fremhævet før aftaleindgåelsen, og de specifikke beløb fremgik ikke af standardvilkårene. Dette rejste spørgsmål om overholdelse af Aftaleloven § 38c vedrørende gennemsigtighed i forbrugeraftaler. Desuden blev det undersøgt, om de høje gebyrer reelt forhindrede forbrugerne i at udnytte deres ret til at opsige aftalen efter Forbrugeraftaleloven § 28.

En tobaksproducent markedsførte tobakspinde og en tilhørende elektronisk opvarmningsenhed gennem en omfattende kampagne, der inkluderede hjemmesider, nyhedsbreve, stickers på cigaretpakker samt opsøgende salgsarbejde i butikker. I markedsføringen blev produkterne præsenteret som et mindre skadeligt alternativ til traditionelle cigaretter. Markedsføringsaktiviteter og metoder Markedsføringen foregik på tværs af flere platforme og i det fysiske rum: Eksperter fra tobaksproducenten opsøgte uopfordret kunder i supermarkeder, kiosker og på tankstationer. Kunderne blev præsenteret for en salgskuffert og tilbudt at prøve produkterne. Der blev anvendt anprisninger om reduceret skadelighed sammenlignet med rygning. Lovændring og anvendelsesområde Sagen drejede sig om, hvorvidt produkterne var omfattet af det generelle reklameforbud i Lov om forbud mod reklame for tobaksvarer m.v. § 3. Forbrugerombudsmanden vurderede, at både opvarmet tobak og de elektroniske enheder var omfattet af loven både før og efter en væsentlig lovændring den 1. april 2021. Før 1. april 2021 definerede Lov om forbud mod reklame for tobaksvarer m.v. § 1 tobaksvarer som: ”1) Varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de, helt eller delvis, er fremstillet af tobak. 2) Varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning.” Efter lovændringen blev definitionen i Lov om forbud mod reklame for tobaksvarer m.v. § 1 udvidet til også at omfatte tobakssurrogater og varer beregnet til at blive benyttet sammen med tobak.

Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på en praksis, hvor flere tankstationer reserverede betydelige beløb på forbrugernes konti forud for tankning på selvbetjeningsstandere. Dette sker, fordi det endelige beløb ikke er kendt, når forbrugeren starter betalingsprocessen. I den aktuelle sag reserverede en tankstationskæde et fast beløb på 1.500 kr. på alle kunders betalingskort. Sagens baggrund Reservationen skete efter forbrugerens samtykke via et digitalt skærmflow ved standeren. Forbrugerombudsmanden modtog klager over størrelsen på beløbet og de udfordringer, det skabte for forbrugernes rådighed over egne midler. En specifik klage vedrørte en reservation, der blev opretholdt i 11 dage, hvilket rejste tvivl om overholdelsen af Betalingsloven. Brancheorganisationen for tankstationer indvilligede i at oplyse det præcise beløb på skærmen, men der var uenighed om, hvorvidt et beløb på 1.500 kr. var sagligt begrundet i forhold til kravene om god skik i Markedsføringsloven.

En netbutik solgte kosmetikprodukter til lave priser via en række digitale platforme, herunder Facebook, Instagram, bannerannoncer og Google Shopping. Ved gennemførelsen af købene blev forbrugerne tilmeldt en abonnementsløsning med en månedlig betaling på 89 kroner, uden at de blev gjort tydeligt opmærksomme på dette. Sagens faktiske omstændigheder Virksomheden benyttede de betalingsoplysninger, som forbrugerne indtastede ved det oprindelige varekøb, til efterfølgende at trække det månedlige gebyr for abonnementet. Problemet opstod, da mange forbrugere først blev bekendt med abonnementet flere måneder efter købet, når de opdagede de løbende hævninger på deres kontoudtog. Forbrugerombudsmandens undersøgelser Forbrugerombudsmanden modtog adskillige klager fra forbrugere, der følte sig vildledt til at indgå en aftale, de ikke havde ønsket eller fået tydelig information om. Undersøgelsen fokuserede på, om oplysningerne om abonnementet var tilstrækkeligt fremtrædende i købsflowet og i markedsføringsmaterialet. Forbrugerombudsmanden vurderede på baggrund af klagerne, at markedsføringen var i strid med reglerne om vildledende handlinger og udeladelser i henholdsvis Markedsføringsloven § 5 og Markedsføringsloven § 6. På denne baggrund blev sagen politianmeldt i august 2018.

Sagen tog sin begyndelse, da en forbruger klagede over, at et elselskab fortsat inkluderede oplysninger om PSO-afgiften i sin elpris, selvom den statslige afgift var blevet udfaset ved udgangen af 2021. PSO-afgiften var en afgift til støtte for produktion af vedvarende energi, som over en årrække blev overflyttet til finansloven. Markedsføringen på hjemmesiden Ved en gennemgang af elselskabets hjemmeside konstaterede Forbrugerombudsmanden, at der blev givet flere konkrete oplysninger om afgiften: Selskabet oplyste, at PSO-afgiften blev opkrævet til kostpris. En graf viste visuelt, at PSO-afgiften udgjorde en del af prisen for en kWh. Hjemmesiden indeholdt en definition af, hvad PSO-afgiften dækkede over. Forbrugerombudsmandens undersøgelse Forbrugerombudsmandens undersøgelse fokuserede på, om selskabet faktisk opkrævede beløbet, og hvordan oplysningerne påvirkede forbrugerens opfattelse. Undersøgelsen viste: At elselskabet ikke havde opkrævet PSO-afgiften efter dens ophør. At oplysningerne på hjemmesiden dog skabte en forventning hos forbrugerne om, at de støttede vedvarende energi via elregningen. Forbrugerombudsmanden vurderede, at selv om elselskabet ikke havde opkrævet PSO-afgiften efter dens udfasning, havde oplysningerne på elselskabets hjemmeside givet forbrugerne indtryk af, at elselskabet indregnede en PSO-afgift i sin elpris, og at forbrugerne derved støttede produktion af vedvarende energi via elregningen.

I 2024 modtog Forbrugerombudsmanden klager fra Forbrugerrådet Tænk og en forbruger over et bryggeris markedsføring af kildevand. Produkterne blev solgt med et mærkat på emballagen, hvorpå der stod ”CO2-neutral”. Sagens faktiske omstændigheder Bryggeriet oplyste under sagen, at de havde implementeret en række interne tiltag for at reducere deres CO2-udledning. For at kunne kalde produktet for CO2-neutralt, havde virksomheden kompenseret for det resterende CO2-aftryk ved at købe klimakreditter i projekter, der vedrørte opstilling af vindmøller. Markedsføringspraksis og problemstillinger Det centrale punkt i sagen var, om det er vildledende at markedsføre et produkt som CO2-neutralt, når denne neutralitet opnås gennem klimakompensation uden at oplyse om det i direkte tilknytning til udsagnet. Forbrugerombudsmanden foretog en undersøgelse af, om udeladelsen af oplysninger om kompensation var i strid med Markedsføringsloven § 5 og Markedsføringsloven § 6. Køb af kreditter i klimakompenserende projekter reducerer ikke det pågældende produkts faktiske klimabelastning. Forbrugerombudsmanden vurderede, at oplysningen om, at CO2-neutraliteten skyldes kompensation, er en væsentlig oplysning for forbrugerne. Da denne information ikke fremgik på emballagen sammen med hovedudsagnet, var markedsføringen egnet til at give et fejlagtigt indtryk af produktets reelle klimapåvirkning.

Et elselskab opkrævede et fast gebyr på 1.500 kr. fra forbrugere, der valgte at opsige deres fastpris-elaftale inden for bindingsperioden. Sagen blev indledt efter flere klager fra forbrugere over gebyrets størrelse og berettigelse. Markedsføring og forretningspraksis Elselskabet anvendte et standardbeløb som opsigelsesgebyr, hvilket blev opkrævet uafhængigt af forbrugerens konkrete elforbrug eller det præcise tidspunkt for opsigelsen i bindingsperioden. Selskabet havde indskrevet dette faste gebyr i deres vilkår som et krav ved skift af leverandør. Ifølge reglerne i Bekendtgørelse om ellevering og afregning af elektrisk energi til elkunder § 1 kan sådanne gebyrer dog kun opkræves under meget specifikke omstændigheder, herunder at gebyret ikke overstiger virksomhedens direkte økonomiske tab. Forbrugerombudsmandens undersøgelse Forbrugerombudsmanden undersøgte, om elselskabets praksis overholdt kravene til gennemsigtighed og proportionalitet. Undersøgelsen viste, at gebyret var fastsat som et standardiseret beløb uden individuel hensyntagen til de faktiske omkostninger ved opsigelsen. Derudover blev det undersøgt, om forbrugerne var blevet oplyst tilstrækkeligt tydeligt om gebyret før aftaleindgåelsen, hvilket er et centralt krav i Forbrugeraftaleloven.

En virksomhed planlagde en koncernintern lodret fusion, hvor et moderselskab ville overtage samtlige aktiviteter, herunder aktiver og passiver, fra et 100 % ejet datterselskab. I forbindelse med denne omstrukturering ønskede moderselskabet at overtage forbrugernes eksisterende abonnementsaftaler samt de dertilknyttede betalingsaftaler. Sagens omstændigheder Virksomheden oplyste, at fusionen ikke ville medføre ændringer i de faktiske abonnementsvilkår eller selve produktet. Det centrale spørgsmål i sagen var, hvorvidt overdragelsen af betalingsaftalerne krævede et nyt, aktivt samtykke fra forbrugerne. Ifølge Betalingsloven § 82 skal en betaler give samtykke til gennemførelse af betalingstransaktioner, hvilket normalt indebærer, at en betalingsaftale er knyttet til en specifik modtager. Forbrugerombudsmandens undersøgelser Forbrugerombudsmanden analyserede forholdet mellem de finansielle forbrugerbeskyttelsesregler og de selskabsretlige regler om fusion. Undersøgelsen tog udgangspunkt i følgende: Betalingsaftalens natur som en separat aftale, der normalt ikke kan overdrages uden nyt samtykke. Hensynet til forbrugerens kontrol over egne midler og adgangen til bankkonti. Anvendelsen af princippet om universalsuccession i forbindelse med fusioner efter Selskabsloven. Virksomhedens planer om at informere forbrugerne individuelt om ændringen. En betalingsaftale angår retten til at iværksætte betalinger til debitering direkte på debitors betalingskonto, og denne ret kan som udgangspunkt ikke overdrages uden et nyt samtykke, idet forbrugeren med sit oprindelige samtykke kun har givet samtykke til, at en helt bestemt betalingsmodtager får denne meget vidtgående adgang.

Forbrugerombudsmanden gennemførte tilsyn med to store supermarkedskæder for at kontrollere overholdelsen af reglerne om skjult anbringelse af tobaksvarer. Ved otte forskellige kontrolbesøg – fire i hver kæde – blev det konstateret, at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ikke var skjult effektivt for kunderne på salgsstederne. Reglerne om udstillingsforbud er fastlagt for at mindske synligheden af tobaksprodukter, især over for børn og unge. Det følger af Tobaksreklameloven § 5 a, at det er forbudt synligt at anbringe og fremvise disse produkter. Dette suppleres af de specifikke krav i Bekendtgørelse om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter § 2. Sagens omstændigheder Forbrugerombudsmanden observerede i flere tilfælde, at varerne var synlige for kunderne uden for de tilladte undtagelsessituationer. Selvom loven tillader kortvarig fremvisning i forbindelse med eksempelvis genopfyldning, vedligeholdelse eller kundeforespørgsler, understreges det i forarbejderne, at synligheden skal minimeres. I de konkrete tilfælde vurderede Forbrugerombudsmanden, at afskærmningen var utilstrækkelig, hvilket betød, at kunderne uhindret kunne se produkterne.

Forbrugerombudsmanden undersøgte i forbindelse med en anden sag en bilproducents hjemmeside og konstaterede problematiske forhold vedrørende prisoplysninger. På hjemmesiden blev kontantprisen for biler præsenteret uden de lovpligtige tillæg i form af registreringsafgift samt leverings- og dokumentgebyrer. Dette blev vurderet som en væsentlig udeladelse af prisoplysninger, der er nødvendige for forbrugerens købsbeslutning. Mangelfulde oplysninger om bilfinansiering Udover kontantpriserne markedsførte virksomheden finansieringsløsninger, hvor der blev fokuseret på en månedlig ydelse. Markedsføringen indeholdt dog ikke de lovpligtige standardoplysninger om kreditten i direkte forbindelse med ydelsen. Oplysninger om de samlede omkostninger blev ikke præsenteret sammen med prisen. Virksomheden undlod at opstille et repræsentativt eksempel på kreditomkostningerne i overensstemmelse med Markedsføringsloven § 18, stk. 1. Forbrugerombudsmandens undersøgelser Undersøgelsen viste, at de nødvendige oplysninger om lånets løbetid, ÅOP og det samlede beløb, der skal betales tilbage, først var tilgængelige efter et aktivt klik fra forbrugerens side. Selvom bilproducenten senere forsøgte at rette fejlene ved at indsætte et repræsentativt eksempel, vurderede Forbrugerombudsmanden, at dette fortsat var utilstrækkeligt, da det både var placeret bag et klik og stadig manglede vitale informationer i strid med kravene i Markedsføringsloven § 18, stk. 2.

Forbrugerombudsmanden har sammen med det internationale netværk for forbrugerbeskyttelse, ICPEN, sendt et fælles brev til flybranchen med en opfordring til at forbedre deres praksis for markedsføring med grønne udsagn. Initiativet er taget på baggrund af, at flybranchen står for en betydelig del af den globale CO2-udledning, og formålet er at give forbrugerne bedre mulighed for at gennemskue, hvilke selskaber der reelt arbejder for at nedbringe deres klimaaftryk. Myndighedernes anbefalinger I brevet opfordres flybranchen specifikt til at: Sikre, at alle påstande er korrekte, klare og præcise. Undgå brugen af vage og generelle udsagn. Underbygge alle miljøpåstande med tilstrækkelig dokumentation. Fokusere på allerede gennemførte eller igangværende tiltag i stedet for løfter om fremtiden. Baggrund og relaterede sager Forbrugerombudsmanden har tidligere behandlet sager om vildledende miljømarkedsføring i flybranchen og har for nylig politianmeldt et flyselskab. Derudover verserer en klage fra den europæiske forbrugerorganisation BEUC mod 17 flyselskaber i det europæiske CPC-netværk. Disse sager er endnu ikke afgjorte. Initiativet understreger Forbrugerombudsmandens fokus på greenwashing, som også er adresseret i nye anbefalinger fra efteråret 2024. Forbrugerombudsmand Torben Jensen udtaler, at det er afgørende, at markedsføringen fra en så CO2-tung branche er transparent, afbalanceret og korrekt, så forbrugerne kan træffe valg på et oplyst og ikke-vildledende grundlag.

To forsikringsselskaber, der fungerede som søsterselskaber under samme moderselskab, planlagde en grænseoverskridende koncernintern fusion. I den forbindelse ønskede selskaberne at overdrage det ophørende selskabs samlede forsikringsbestand til det fortsættende selskab. Dette omfattede ikke blot selve forsikringsaftalerne, men også de tilhørende betalingsaftaler, såsom Betalingsservice og andre automatiske betalingsløsninger. Sagens omstændigheder Selskaberne oplyste følgende rammer for overdragelsen: Fusionen krævede godkendelse fra de relevante finanstilsyn i Danmark og Sverige. Der ville ikke ske ændringer eller forringelser i forbrugernes forsikringsvilkår, dækning eller præmiestørrelse. Samtlige aktiver og passiver ville overgå til det fortsættende selskab. Den juridiske problemstilling Det centrale spørgsmål var, om et samtykke til betalingstransaktioner givet til én betalingsmodtager automatisk kan overføres til en ny enhed. Som udgangspunkt kræver Betalingsloven § 82, at betaleren giver samtykke til hver enkelt eller løbende betalingstransaktion. For forbrugere såvel som for erhvervsdrivende er det en grundlæggende forudsætning for at have kontrol med egen formue og egne midler, at man har kontrol over, hvem der har adgang til at foretage hævninger på ens konto. Forbrugerombudsmanden har tidligere fastholdt, at en betalingsaftale udgør en separat juridisk aftale, som er uafhængig af den underliggende aftale om levering af en ydelse. Derfor kan retten til at trække penge normalt ikke overdrages ensidigt uden et nyt samtykke fra forbrugeren.

En virksomhed udbød sundhedsabonnementer via sin hjemmeside, hvor markedsføringen gav et tydeligt indtryk af, at abonnementet omfattede dækning til psykologhjælp for specifikke lidelser. Markedsføringen indeholdt budskaber om, at forbrugere hurtigt kunne få hjælp til alvorlige tilstande uden de ventetider, man ofte møder i det offentlige sundhedssystem. Markedsføringens karakter Virksomheden anvendte to centrale udsagn på deres platform: ”Du kan få psykologhjælp, hvis du finder dig i en kompliceret følelsesmæssig situation, såsom angst, depression, stress eller sorg.” Desuden reklamerede virksomheden med, at man med deres sundhedsabonnement kunne undgå den lange ventetid hos det offentlige, som ifølge virksomheden kunne være op mod et år for personer med depression og angst. Denne form for kommunikation blev vurderet som en vildledende handling efter Markedsføringsloven § 5, da den skabte en forventning om en dækning, der ikke eksisterede. Uoverensstemmelse med aftalevilkår Ved en nærmere undersøgelse af sagen og virksomhedens betingelser viste det sig, at de faktiske vilkår for sundhedsabonnementet var i direkte modstrid med salgsmaterialet. I de små bogstaver fremgik det, at produktet slet ikke dækkede personer, der led af angst eller depression. Forbrugerombudsmanden undersøgte forholdet, da væsentlige oplysninger om ydelsens begrænsninger var udeladt i selve salgspræsentationen, hvilket er relevant for vurderingen af vildledende udeladelser efter Markedsføringsloven § 8, stk. 2.

Forbrugerombudsmanden modtog 25 klager over uanmodede e-mails, der promoverede en lederkonference. Modtagerne, som blandt andet var erhvervsdrivende, oplyste, at de ikke havde givet samtykke til at modtage henvendelserne. Sagens omstændigheder E-mailene indeholdt en invitation til en lederkonference og et tilbud om en gratis billet til modtageren og en kollega. Klagerne afviste at have givet forudgående samtykke til at modtage markedsføringsmateriale. Forbrugerombudsmandens undersøgelse Forbrugerombudsmanden kontaktede det danske selskab, hvis oplysninger fremgik af konferencens hjemmeside. Det danske selskab henviste til et engelsk selskab som den ansvarlige part for konferencen. Forbrugerombudsmanden vurderede, at begge selskaber var involveret i og ansvarlige for udsendelsen af e-mailene.

En virksomhed anmodede Forbrugerombudsmanden om en forhåndsvurdering af lovligheden af et markedsføringstiltag. Markedsføringstiltaget Virksomheden ønskede at anvende et grønt klistermærke med påskriften ”klimavenlig salon” i de frisørsaloner, der var kunder hos virksomheden. Baggrund for udsagnet Grundlaget for udsagnet ”klimavenlig salon” var, at virksomheden havde sørget for klimakompensation for salonernes forbrug af strøm, varme og varmt vand. Denne kompensation skete gennem et træplantningsprojekt.

Forbrugerombudsmanden har i samarbejde med en række internationale forbrugermyndigheder, samlet i netværket ICPEN (International Consumer Protection and Enforcement Network), udsendt et åbent brev til mode- og tekstilindustrien. I brevet opfordres branchen til at gennemgå sin markedsføring for at sikre, at miljø- og bæredygtighedsanprisninger, også kendt som grønne påstande, overholder de forbrugerbeskyttende regler. Baggrund og initiativer Henvendelsen sker på baggrund af et stigende antal klager over greenwashing i tekstilindustrien, som er et særligt fokusområde for Forbrugerombudsmanden. Formålet med initiativet er at højne standarden for grøn markedsføring, så forbrugere kan træffe købsbeslutninger på et veloplyst grundlag. Forbrugerombudsmanden offentliggjorde i 2024 nye anbefalinger til virksomheder om markedsføring med udsagn om klima, miljø og bæredygtighed. Det signaleres, at der vil være et skærpet fokus på tekstilindustrien, og Forbrugerombudsmanden forventer at indlede flere sager mod virksomheder i branchen i løbet af 2025.

En virksomhed anmodede Forbrugerombudsmanden om en bindende forhåndsbesked vedrørende lovligheden af et specifikt markedsføringsudsagn for et fødevareprodukt. Sagens faktiske omstændigheder Sagen omhandlede et fødevareprodukt bestående af 50 % kød og 50 % grøntsager. Virksomheden ønskede at anvende udsagnet: ”48 % mindre CO2 end 500 gram af 100 % hakket oksekød fra dansk kalv og malkekvæg” i sin markedsføring. Dokumentation og grundlag for vurdering Som dokumentation for udsagnet fremlagde virksomheden en LCA-model (Life Cycle Assessment) til beregning af produktets CO2-udledning. Det blev oplyst, at LCA-modellen fulgte internationale ISO-standarder og var blevet verificeret af et uafhængigt reviewteam. Forbrugerombudsmanden lagde i sin behandling af sagen til grund, at virksomhedens beregninger var korrekte, at beregningsmetoderne var sammenlignelige, og at det valgte sammenligningsprodukt var relevant.

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over et elselskab, der opkrævede et gebyr for opsigelse af en elaftale med fast pris inden for bindingsperioden. Sagens omstændigheder En forbruger klagede over et opsigelsesgebyr på 700 kr. opkrævet af et elselskab. Gebyret blev pålagt, fordi forbrugeren opsagde en fastprisaftale i bindingsperioden. Lovgivningsmæssig baggrund Ifølge elleveringsbekendtgørelsen kan et elselskab kun opkræve et gebyr for opsigelse af en fastpriskontrakt, hvis visse betingelser er opfyldt: Gebyret skal være en del af kontrakten. Der skal være informeret tydeligt om gebyret før aftaleindgåelse. Gebyret skal være forholdsmæssigt og må ikke overstige det direkte økonomiske tab for selskabet. Elselskabets praksis Elselskabets vilkår angav et fast gebyr på 700 kr. for leverandørskift i bindingsperioden. Forbrugerombudsmanden konstaterede, at dette gebyr blev opkrævet som et standardbeløb uden hensyn til individuelle faktorer som opsigelsestidspunkt, forbrug eller den specifikke aftale. Forbrugerombudsmanden mente, at et sådant standardiseret gebyr er et usædvanligt vilkår, der stiller forbrugeren ringere end almindelige erstatningsretlige regler.

Et forsikringsselskab markedsførte en forsikring målrettet børn med kritisk sygdom på deres hjemmeside. I markedsføringen blev det fremhævet, at en udbetaling fra forsikringen ville give familien økonomisk råderum og muliggøre prioritering af tid sammen i en svær periode. Markedsføringens løfter om økonomisk frihed Selskabet beskrev fordelene ved forsikringen således: ”Du får udbetaling ved kritisk sygdom, som hjælper jer med at kunne prioritere tiden rigtigt. Der skal være tid til at være sammen, hvis dit barn bliver alvorligt syg. I kan få luft i budgettet til ekstra behandling, hjælpemidler, ferieophold eller orlov fra arbejdet.” De faktiske juridiske begrænsninger Ved en dækningsberettiget diagnose ville barnet modtage en forsikringssum på 100.000 kr. På grund af lovgivningen om værgemål er der dog faste regler for, hvordan midler tilhørende umyndige skal håndteres. Når beløbet overstiger 75.000 kr., skal pengene placeres på en forvaltningskonto i en godkendt forvaltningsafdeling. Dette betød i praksis, at forældrene ikke havde umiddelbar eller fri disposition over pengene til f.eks. ferie eller orlov, da de først skulle søge om udbetaling til specifikke formål, der udelukkende tjente barnets interesser. Forbrugerombudsmandens undersøgelse Forbrugerombudsmanden tog sagen op for at vurdere, om markedsføringen gav et retvisende billede af forbrugerens retsstilling og rådighed over forsikringssummen. Undersøgelsen fokuserede på, om udeladelsen af oplysninger om værgemålsreglerne udgjorde en overtrædelse af Markedsføringsloven § 5 vedrørende vildledende handlinger.

Vildledende miljømarkedsføring af tekstiler og tilbehør som bæredygtige og naturlige

Command Palette

Vildledende miljømarkedsføring af tekstiler og tilbehør som bæredygtige og naturlige

Krav om nyt samtykke ved overdragelse af Betalingsserviceaftaler til et nyt selskab

Bøde på 140.000 kr. til virksomhed for vildledende markedsføring af drikkeflasker som bæredygtige

Bøder til koncern for skjult markedsføring gennem ansattes anmeldelser på Trustpilot

Markedsføring af grønne leveringsintervaller ved brug af fossildrevne køretøjer

Vildledende markedsføring af bioplastprodukter som plastikfrie og bæredygtige

Online tøjvirksomheds udsendelse af spam og brug af ugyldigt samtykke ved forhåndsafkrydsning

Overdragelse af betalingsserviceaftaler ved koncernintern fusion af televirksomheder

Mangelfulde prisoplysninger og skjult information om ansattes budgivning på onlineauktion

Flyselskab idømt bøde på 1 million kroner for vildledende information om aflyste flyvninger under coronakrisen

Politianmeldelse og millionbøde til energivirksomhed for vildledende grøn markedsføring af træpiller

Vildledende markedsføring af lovpligtige egenskaber som miljøfortrin for stegepander

Bøde til madmarked for ulovlig afvisning af kontant betaling

Vildledende markedsføring af brændstof som bæredygtigt

Influencer indskærpet for videoer med farlig adfærd rettet mod børn og unge

Politianmeldelse af flykompensationsvirksomheder for ulovlig juridisk rådgivning og resultatafhængigt salær

Ulovlig omtale af alkohol i markedsføring rettet mod efterskoleelever

Handelsforenings markedsføring af børneparade i forbindelse med en festival med alkoholreferencer

Fitnesscenters brug af ulovlig 12-måneders bindingsperiode

Vildledende markedsføring af mærkningsordninger uden kriterier for miljø og klima

Vildledende markedsføring af ikke-eksisterende 8-årig serviceaktiveret garanti på biler

Vildledende markedsføring af projektlejligheders størrelse medførte bødestraf til ejendomsudvikler og mægler

Vildledende markedsføring af radonmålinger med påstande om forebyggelse af kræft

Urimeligt høje reservationsbeløb ved tankning på selvbetjeningsstandere

Frisørkædes afvisning af kontanter og vildledende skiltning om byttepenge

Vurdering af miljøudsagn og brug af logoer for CO2-kompensation på hjemmesider

Vildledende brug af miljøpåstanden ”Based on biocomposite” på krydderikværne

Vurdering af markedsføring af skønhedsprodukter via forhåndsafkrydsede felter og begrebet tilsvarende produkter

Optikerkæde indskærpes regler for vildledende grøn markedsføring af briller

Fjerde politianmeldelse af alarmselskab for ulovligt telefonsalg og vildledende markedsføring

Vildledende skiltning om parkeringstilladelse på privat parkeringsplads

Elselskabs opkrævning af urimelige gebyrer ved opsigelse af varmepumpeabonnement

Millionbøde til tobaksproducent for ulovlig reklame for opvarmet tobak og elektroniske enheder

Tankstationers reservation af uforholdsmæssigt høje beløb ved selvbetjeningstanke

Netbutik idømt bøde og millionkonfiskation for vildledende markedsføring af abonnementsaftaler

Elselskabs vildledende oplysninger om forældet PSO-afgift på hjemmeside

Bryggeri idømt millionbøde for vildledende markedsføring af vand som CO2-neutral

Elselskabs opkrævning af ulovligt opsigelsesgebyr på 1.500 kr. ved skift i bindingsperioden

Overdragelse af forbrugeres betalingsaftaler ved koncernintern lodret fusion uden fornyet samtykke

Administrative bøder til supermarkedskæder for overtrædelse af forbud mod synlig udstilling af tobak

Bilproducent politianmeldt for vildledende prisoplysninger og mangelfuld kreditmarkedsføring

International opfordring til flybranchen om at stoppe vildledende grøn markedsføring

Overdragelse af automatiske betalingsaftaler ved koncernintern fusion af forsikringsselskaber

Vildledende markedsføring af sundhedsabonnementer vedrørende psykologhjælp til angst og depression

Indskærpelse af spamforbud for uanmodede e-mails om lederkonference

Vildledende markedsføring med udsagnet "klimavenlig salon" baseret på klimakompensation

Forbrugerombudsmanden opfordrer mode- og tekstilindustrien til at undgå vildledende grøn markedsføring

Forhåndsbesked: Lovlighed af CO2-reduktionsudsagn for fødevareprodukt baseret på verificeret LCA-analyse

Ulovligt standardgebyr for opsigelse af fastprisaftale på el

Vildledende markedsføring af forsikring til børn ved kritisk sygdom