Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler vildledende markedsføring af frimærker. NF-International A/S (nu Aktieselskabet af 919 1999 under konkurs) markedsførte frimærkepakker overfor forbrugere, hvor de oplyste en samlet katalogværdi, der var væsentlig højere end pakkens pris, og angav besparelser ud fra denne værdi.
Forbrugerombudsmanden vurderede, at denne markedsføring var vildledende, da katalogværdien er en vejledende pris ved køb af et enkelt frimærke hos en forhandler og ikke et udtryk for frimærkernes reelle værdi. Forbrugerombudsmanden lagde til grund at markedsføringen var i strid med Markedsføringsloven § 3, stk. 1.
Sø- og Handelsretten forbød Aktieselskabet af 919 1999 (tidligere NF-International A/S), nu under konkurs, at oplyse summen af katalogværdierne for de enkelte frimærker ved markedsføring overfor forbrugere af frimærker, som selskabet ikke kendte den nøjagtige identitet af.
Det blev ligeledes forbudt at give oplysninger om katalogværdier, medmindre det samtidig oplyses, at katalogværdier på 5 kr. og derunder er at betragte som mindste noteringer, og at den handelsmæssige værdi af disse frimærker ofte kun er nogle få øre eller brøkdele heraf.
Endeligt blev det forbudt at oplyse summen af katalogværdierne for de enkelte frimærker, medmindre det samtidig oplyses, hvor stor en del af summen, som hidrører fra frimærker med en katalogværdi på 5 kr. eller derunder.
Aktieselskabet af 919 1999 blev dømt til at betale sagens omkostninger til Forbrugerombudsmanden med 5.000 kr.
ForbrugerombudsmandenForbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden
Sagen omhandlede et søgsmål anlagt af De Danske Bilimportører (DBI) mod værkstedskæden Skorstensgaard Danmark A/S vedrørende Skorstensgaards landsdækkende reklamekampagner. DBI, der repræsenterer de autoriserede bilforhandlere, påstod, at Skorstensgaard havde overtrådt Markedsføringsloven § 3, stk. 1 og Markedsføringsloven § 14 ved at anvende vildledende og utilstrækkeligt underbyggede udsagn i deres sammenlignende reklamer. Konflikten centrerede sig om Skorstensgaards påstande om betydelige prisfordele over for de autoriserede mærkeværksteder.
Kreditgiverne L’easy og Resurs Bank har trukket retssager mod to overgældsatte forbrugere tilbage efter intervention fra Forbrugerombudsmanden, der vurderede lånene som ugyldige grundet mangelfulde kreditvurderinger.
Forbrugerombudsmanden vurderer, at møbelkæden ILVA A/S 29 gange har overtrådt prismærkningsbekendtgørelsen og markedsføringslovens forbud mod vildledning ved at anvende fejlagtige normalpriser og tilbudsperioder.
DBI gjorde gældende, at Skorstensgaards primære slogan, herunder udsagn som "Spar op til 40%", var vildledende. De hævdede, at de fremlagte besparelser ikke var repræsentative for gennemsnittet af alle reparationer og serviceydelser, men var baseret på et selektivt og snævert udvalg af ydelser, hvilket gav forbrugerne et fortegnet billede af Skorstensgaards reelle prisfordel. DBI krævede, at markedsføringstiltagene øjeblikkeligt blev nedlagt, samt betaling af erstatning.
DBI anførte, at "påstandene om besparelser på op til 40% manglede dokumentation for at være generelt gældende og udgjorde derfor en vildledning af forbrugerne, særligt i relation til komplekse mærkespecifikke reparationer. Sammenligningen levede ikke op til kravene om objektivitet og relevans i henhold til markedsføringsloven."
Skorstensgaard påstod frifindelse og hævdede, at deres markedsføring var lovlig, jf. Markedsføringsloven § 14. De fremlagde en detaljeret prisanalyse udført af et uafhængigt analyseinstitut, som dokumenterede, at en besparelse på 40% faktisk kunne opnås på specifikke basisydelser, såsom et lille serviceeftersyn, sammenlignet med de gennemsnitlige priser hos autoriserede værksteder. Deres formål var udelukkende at informere forbrugerne om muligheden for at vælge et uafhængigt værksted uden at miste fabriksgarantien.
Skorstensgaard argumenterede for, at det var umuligt at basere en reklamekampagne på en gennemsnitlig besparelse for alle potentielle ydelser og at 'op til' formuleringen klart indikerede et maksimalt potentiale, ikke en garanteret besparelse. De mente, at de havde overholdt princippet om god markedsføringsskik, da sammenligningsgrundlaget eksisterede og var objektivt målbart.
| Ydelse | Autoriseret Værksted (Gns. kr.) | Skorstensgaard Pris (kr.) | Procentvis besparelse | Hvorvidt 40% blev opnået |
|---|---|---|---|---|
| Lille serviceeftersyn | 3.500 | 2.100 | 40% | Ja, på dette punkt |
| Stort serviceeftersyn | 6.200 | 4.500 | 27% | Nej |
Retten skulle afgøre, om formuleringen "Spar op til 40%" i den givne kontekst var tilstrækkeligt underbygget og ikke vildledende over for den gennemsnitlige forbruger, der forventer, at den angivne maksimale besparelse er realistisk og repræsentativ.
Sagen blev anlagt af **MLDK - Mærkevareleverandørerne** mod **Lidl Danmark K/S** og omhandlede, hvorvidt Lidls igangvære...
Læs mereDenne sag omhandlede en kommerciel tvist mellem sagsøger, **VVS-Eksperten A/S**, og sagsøgte, **Kliplev VVS og Sydventil...
Læs mereHøring om ændring af bekendtgørelse om formidling ved salg af fast ejendom
Forbudssag vedrørende vildledende markedsføring og videregivelse af kundeoplysninger i el-branchen
