Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
En forbruger klagede over en markant prisstigning på sit mobilabonnement, som teleudbyderen havde implementeret under en bindingsperiode. Forbrugeren indgik abonnementsaftalen den 4. april 2002, med en uopsigelighedsperiode på seks måneder, hvilket betød, at aftalen tidligst kunne opsiges med 30 dages varsel til den 4. oktober 2002. Den varslede prisforhøjelse på 33% trådte i kraft den 5. august 2002, mens forbrugeren stadig var bundet af aftalen. Forbrugeren ønskede at opretholde den oprindelige aftale til den aftalte pris.
Teleudbyderens abonnementsvilkår, specifikt punkt 18, fastslog, at "Vilkår og priser kan ændres af teleselskabet med et varsel på 44 dage før ændringens ikrafttrædelse. Ændringer, der er til fordel for kunden, kan gennemføres uden varsel."
Dansk retspraksis bygger på princippet om, at aftaler er bindende for begge parter. Et vilkår, der giver den ene part ret til at ændre aftalen, mens den anden part forbliver bundet, anses typisk for urimeligt og kan tilsidesættes i henhold til Aftaleloven § 38c, jf. Aftaleloven § 36. Dette er i overensstemmelse med Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, som i sin vejledende liste over urimelige vilkår specifikt nævner vilkår, der tillader en tjenesteyder at hæve prisen uden at give forbrugeren en tilsvarende ret til at annullere kontrakten, hvis den endelige pris er for høj i forhold til den oprindeligt aftalte pris.
Bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester § 10, stk. 2, som var gældende på aftaletidspunktet, fastsætter, at en udbyder kan ændre priser og vilkår for en abonnementsaftale, hvis opsigelsesvarslet er mere end én måned. Dette kræver et varsel på minimum 14 dage med tillæg af 14 dage, og udbyderen skal samtidig give slutbrugeren mulighed for at opsige aftalen med et varsel på minimum 14 dage. Desuden fremgår det af Bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester § 11, stk. 1, nr. 4, at slutbrugeren altid kan opsige en abonnementsaftale med et varsel på maksimalt én måned, når der er gået fem måneder fra aftalens indgåelse.
Forbrugerklagenævnet vurderede, at en opsigelsesperiode i en bindingsaftale ikke umiddelbart kan betegnes som et "opsigelsesvarsel" i henhold til Bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester § 10, stk. 2. Dog fastslår Bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester § 11, stk. 1, nr. 4, at en slutbruger altid kan opsige en abonnementsaftale med maksimalt én måneds varsel efter fem måneder fra aftalens indgåelse. Dette betyder, at det reelle opsigelsesvarsel aldrig kan overstige én måned.
På baggrund af ovenstående fortolkede nævnet Bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester § 10, stk. 2 således, at den regulerer situationer, hvor priser og vilkår ændres inden for de første fem måneder af en uopsigelig abonnementsaftale. Bekendtgørelsen giver derfor udbyderen ret til at ændre priser og vilkår i en bindingsperiode, forudsat at det krævede varsel overholdes, og at slutbrugeren får mulighed for at opsige aftalen, inden ændringen træder i kraft.
Da teleudbyderen ikke havde givet forbrugeren mulighed for at opsige aftalen i forbindelse med prisstigningen, fandt nævnet, at det var urimeligt og i strid med redelig handlemåde at gøre abonnementsvilkårenes punkt 18 gældende over for forbrugeren. Dette blev vurderet i henhold til Aftaleloven § 38c, jf. Aftaleloven § 36.
Forbrugeren skulle derfor stilles, som om aftalen fortsatte uændret frem til den 4. oktober 2002, hvor aftalen kunne være ophørt ved forbrugerens opsigelse.
ForbrugerombudsmandenForbrugerombudsmanden fastslår, at alarmselskaberne Verisure og G4S uretmæssigt har hævet abonnementspriser og opkrævet ulovlige opsigelsesgebyrer. Berørte kunder opfordres til at kræve deres penge tilbage.
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende præmiejusteringer på bygnings- og indboforsikringer.
I 2020 indgik klageren en aftale med Alm. Brand Forsikring, hvor det blev forsikret, at fremtidige præmiejusteringer udelukkende ville ske via almindelig indeksregulering. Dette blev skriftligt dokumenteret af forsikringskonsulenten.
Højesteret har afgjort, at Tryg Forsikring kunne hæve sine priser uden at varsle kunderne. Forbrugerombudsmanden tager dommen til efterretning.
Sø- og Handelsretten har kendt Tryg Forsikrings uvarslede prisstigninger ulovlige, hvilket giver tusindvis af kunder ret til penge tilbage.
I marts 2024 modtog klageren en meddelelse om betydelige præmieforhøjelser på 70% for boligforsikringen og 18% for indboforsikringen, hvilket klageren mente stred mod den indgåede aftale. Klageren anmodede selskabet om at tilbagerulle disse forhøjelser til et niveau, der kunne begrundes med indeksregulering. Klageren havde ikke benyttet forsikringerne i perioden.
Efter klagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring, annullerede selskabet de varslede prisstigninger og erkendte en fejl. Selskabet oplyste dog samtidig, at de fremadrettet ikke ville kunne videreføre aftalen om, at der kun ville ske indeksreguleringer.
Klageren fastholdt sit ønske om Ankenævnets afgørelse af to hovedårsager:
Selskabet anførte, at forsikringerne er oprettet for 1-årige perioder og fortsætter, indtil en af parterne opsiger med mindst 1 måneds varsel til hovedforfaldsdag. De henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 1.10.1 og 1.10.2, som giver selskabet ret til at ændre forsikringens betingelser og/eller pris med 1 måneds varsel til forfald. Selskabet mente, at de fremadrettet var berettiget til at varsle ændringer i klagerens vilkår med en måneds varsel til hovedforfald.
Sagen omhandler en klage indbragt for Energiklagenævnet af en forbruger mod Energitilsynets afgørelse af 4. marts 2004. ...
Læs mereEnergistyrelsen har sendt udkast til ændringer af energioplysningsbekendtgørelsen samt to nye bekendtgørelser i høring. ...
Læs mereLovforslag om en midlertidig indefrysningsordning for høje energiregninger til private og virksomheder
