Klage over NESA Forsyning A/S' prisændringer på el og manglende information

Klageren hævdede en samlet overpris på 587,20 kr. inkl. moms.

Energiklagenævnets praksis

Energiklagenævnet henviste til sin tidligere afgørelse af 8. november 2004 (j.nr. 11-203), hvor nævnet havde fastslået, at det ikke var urimeligt, at NESA meddelte prisændringer via sin hjemmeside, selv for kunder uden lettilgængelig internetadgang. Dette blev vurderet i lyset af Elforsyningsloven § 6, stk. 3 (nu Elforsyningsloven § 6, stk. 4) og hensynet til omkostningseffektivitet ved brug af moderne kommunikationsværktøjer.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelser af 1. april 2004 og 5. maj 2004. Nævnet vurderede klagerens påstande som følger:

Prisændringer og varsel

Nævnet fandt, i overensstemmelse med sin tidligere praksis, at det ikke stred mod Elforsyningsloven § 6, at NESA meddelte ændringer i prisen via sin hjemmeside. Dette var i tråd med NESA's "Almindelige Betingelser for El-levering", pkt. 13.5, som nævnet ikke fandt urimelige.

A conto-afregninger

Energiklagenævnet bemærkede, at a conto-beløbet ifølge leveringsbestemmelsernes pkt. 13.1, jf. pkt. 8.3, kan ændres på kundens anmodning. Da klageren ikke havde anmodet om en ændring, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere NESA på dette punkt. Nævnet var desuden enig med Energitilsynet i, at krav på refusion henhører under de civile domstole.

Medarbejderes adfærd

Energiklagenævnet tiltrådte Energitilsynets vurdering af, at hverken tilsynet eller nævnet havde mulighed for at bedømme, hvorvidt en bestemt ansat i NESA havde udvist "løgnagtig adfærd" over for klageren, da dette kræver en bevisbedømmelse, som alene kan ske for domstolene.

Afgørelse

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelser af 1. april 2004 og 5. maj 2004. Afgørelsen blev truffet i henhold til Elforsyningsloven § 89 og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Klagerens anbringender

Klageren anførte to hovedpunkter i sin klage til Energiklagenævnet:

• Fordyrende tarifomlægning: Klageren bestred Energitilsynets beregning af besparelsen, idet den var baseret på priser gældende mere end fire måneder efter den relevante forbrugsperiode (1. august 2002 – 27. juli 2003). Klageren påpegede også, at Energitilsynet først efter NESA's indsigelse havde korrigeret sin beregning for abonnementsforskellen.
• Manglende varsling af prisstigning: Klageren klagede over, at NESA havde forhøjet prisen for markedsel med 51% (fra 19,64 øre/kWh til 29,38 øre/kWh) i perioden 2002/03 uden forudgående varsel og redegørelse. Klageren fremhævede, at Energitilsynet ikke havde forholdt sig til dette punkt. Klageren, som ikke havde adgang til internettet, mente, at NESA burde varsle prisændringer i dagspressen og henviste til principper i Købeloven og Markedsføringsloven.

NESA's og Energitilsynets bemærkninger

NESA fastholdt, at tarifomlægningen havde medført en besparelse på 140-190 kr. årligt for klageren. Vedrørende prisændringer oplyste NESA, at de ikke længere annoncerede i dagspressen på grund af hyppige prisændringer (10-12 ændringer årligt) og omkostninger. I stedet blev prisændringer annonceret på NESA's hjemmeside, som havde over 200.000 besøg. NESA anførte, at kunder primært var interesserede i den samlede pris, og at ændringer i kWh-pris og prioriteret forbrugsprocent (PP-%) skete hyppigt, op til 12 gange i den relevante periode.

Energiklagenævnets praksis

Energiklagenævnet henviste til tidligere afgørelser, der fastslog, at Energitilsynet som udgangspunkt kan lægge selskabers oplysninger til grund, jf. Elforsyningsloven § 84 og Elforsyningsloven § 87, stk. 1, nr. 6. Nævnet har også tidligere understreget vigtigheden af nutidens krav til forbrugervenlighed, brug af moderne planlægnings- og kommunikationsværktøjer samt omsorgspligt i kontraktforhold. Det er accepteret, at virksomheder kan indføre ny teknologi, hvis fordelene opvejer ulemperne, f.eks. fjernaflæsning, der kan føre til lavere omkostninger for forbrugerne.