Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Frankrig, Belgien, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Bay Larsen
Domstolen behandlede en sag om Moussa Abdida, en nigersk statsborger, hvis socialhjælp blev stoppet af Centre public d’action sociale d’Ottignies-Louvain-la-Neuve (CPAS) i Belgien.
Sagen omhandler fortolkningen af direktiverne 2003/9, 2004/83 og 2005/85 samt artikel 1-4, artikel 19, stk. 2, og artikel 20, 21 og 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder. Den forelæggende ret ønskede at vide, om EU-retten kræver, at en medlemsstat giver opsættende virkning til søgsmål mod afslag på opholdsret og dækker basale behov for en udlænding med en alvorlig sygdom, indtil sagen er afgjort.
CPAS standsede socialhjælpen til Moussa Abdida efter afslag på hans ansøgning om opholdstilladelse. Abdida anlagde sag mod CPAS’s afgørelse om ophør af socialhjælp.
Domstolen bemærkede, at ansøgninger om opholdstilladelse på grund af alvorlig sygdom ikke udgør ansøgninger om international beskyttelse omfattet af direktiv 2004/83. Domstolen fandt, at direktiv 2008/115 om tilbagesendelse er relevant for sagen. Domstolen fremhævede, at fortolkningen af direktiv 2008/115 skal ske med respekt for grundlæggende rettigheder.
Domstolen konkluderede, at artikel 5 og 13 i direktiv 2008/115, sammenholdt med artikel 19, stk. 2, og artikel 47 i EU-charteret, samt artikel 14, stk. 1, litra b), i direktiv 2008/115, er til hinder for en national lovgivning, der ikke sikrer opsættende virkning for retsmidler og dækning af grundlæggende behov for en tredjelandsstatsborger med en alvorlig sygdom, hvis tilbagesendelse kan føre til en alvorlig forværring af helbredet.
Domstolen fastslår, at artikel 5 og 13 i direktiv 2008/115 om tilbagesendelse, sammenholdt med artikel 19, stk. 2, og artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, samt artikel 14, stk. 1, litra b), i direktiv 2008/115, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning:
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i Paposhvili-sagen fastlægger rammerne for alvorligt syge udlændinges ret til ophold og kan give grundlag for genoptagelse af visse sager.


Denne præjudicielle sag (C-69/21) omhandler fortolkningen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (CFR), særligt forbuddet mod umenneskelig behandling, i forbindelse med en udsendelsesprocedure under tilbagesendelsesdirektivet (Direktiv 2008/115/EF).
Sagen blev rejst af Rechtbank Den Haag (Nederlandene) i forbindelse med en tvist mellem en russisk statsborger, X, og den nederlandske Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (statssekretær for justits- og sikkerhedsanliggender). X, som opholder sig ulovligt i Nederlandene, lider af en alvorlig form for blodkræft og modtager smertelindrende behandling med medicinsk cannabis. Han hævdede, at udsendelse til Rusland ville medføre en reel risiko for væsentlig forøgelse af hans smerter, da den nødvendige smertelindrende behandling er forbudt i Rusland, hvilket kunne føre til selvmordstanker.
Dommen i Paposhvili-sagen fastlægger kriterier for alvorligt syge udlændinges ret til ophold i EU-lande og kan føre til genoptagelse af sager i Udlændingenævnet.
Asylansøgere overføres ikke længere til Belgien efter Dublin-forordningen, da belgiske myndigheder ikke kan garantere indkvartering til enlige mænd.
Statssekretæren afviste hans anmodning om udsættelse af udsendelsen med henvisning til, at afbrydelsen af smertebehandlingen ifølge national praksis (baseret på en fortolkning af Paposhvili-dommen) ikke ville medføre en 'akut situation med behov for lægehjælp' (dvs. dødsfald eller alvorlig skade inden for tre måneder).

Mohamed M’Bodj, en mauretansk statsborger, anmodede om social bistand i Belgien efter at have fået opholdstilladelse af ...
Læs mere
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra den belgiske Cour de cassation vedrørende fortolkningen af artikel 6, stk. ...
Læs mereLov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande)