Retten til at blive hørt i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

Sagen omhandler Khaled Boudjlida, en algerisk statsborger med ulovligt ophold i Frankrig, og Préfet des Pyrénées-Atlantiques. Boudjlida anfægtede en afgørelse om tilbagesendelse, idet han hævdede, at hans ret til at blive hørt var blevet tilsidesat.

Den forelæggende ret ønskede en præcisering af omfanget af retten til at blive hørt i forbindelse med en afgørelse om tilbagesendelse af en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold, herunder retten til at analysere de elementer, der lægges til grund for afgørelsen, retten til en rimelig betænkningstid og retten til bistand fra en rådgiver.

Boudjlida argumenterede for, at han ikke havde haft tilstrækkelig mulighed for at forberede sig på høringen eller modtage juridisk bistand.

Préfet des Pyrénées-Atlantiques anførte, at Boudjlidas ret til at blive hørt var blevet overholdt, og at afgørelsen om tilbagesendelse var lovlig og tilstrækkeligt begrundet.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at retten til at blive hørt i forbindelse med en afgørelse om tilbagesendelse af en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold indebærer:

• Retten til at udtale sig om lovligheden af opholdet.
• Retten til at udtale sig om anvendelsen af artikel 5 og artikel 6, stk. 2-5, i direktiv 2008/115.
• Retten til at udtale sig om betingelserne for tilbagesendelsen.

Domstolen præciserede, at retten til at blive hørt ikke forpligter de nationale myndigheder til:

• Forud for høringen at underrette tredjelandsstatsborgeren om, at myndigheden påtænker at træffe en afgørelse om tilbagesendelse.
• At give meddelelse om de elementer, som myndigheden agter at lægge til grund for afgørelsen.
• At give den berørte person en betænkningstid, inden vedkommende fremsætter sine bemærkninger.

Domstolen fastslog dog, at en tredjelandsstatsborger altid for egen regning kan indhente juridisk bistand i forbindelse med høringen, forudsat at dette ikke påvirker procedurens hensigtsmæssige gennemførelse eller bringer den effektive gennemførelse af direktiv 2008/115 i fare. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at dække udgifterne til denne bistand inden for rammerne af gratis retshjælp.