Afgift på master og pyloner til mobiltelefoni er ikke nødvendigvis i strid med EU-retten

Byretten i Mons havde forelagt EU-domstolen et præjudicielt spørgsmål om fortolkningen af artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet). Sagen omhandlede en tvist mellem Ville de Mons og Base Company SA vedrørende en kommunal afgift på pyloner og master til mobiltelefoni.

Base Company SA, en telekommunikationsoperatør, var blevet pålagt en afgift af byen Mons for at have pyloner og master til mobiltelefoni på byens område. Base Company bestred afgiften og argumenterede for, at den var i strid med EU-retten.

Byen Mons anførte, at afgiften var en generel afgift på ejendom og ikke en specifik afgift på telekommunikationsvirksomhed.

Det præjudicielle spørgsmål var, om artikel 13 i tilladelsesdirektivet forhindrer lokale og regionale myndigheder i at pålægge netværksoperatører en afgift for pyloner, master eller antenner til mobiltelefoni.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 13 i tilladelsesdirektivet ikke er til hinder for, at en kommune pålægger en afgift på ejere af master og pyloner, der anvendes til mobiltelefoni, selvom disse udgør en del af den fysiske infrastruktur for elektroniske kommunikationsnet. Afgørelsen er baseret på en vurdering af, at den pågældende afgift ikke er direkte knyttet til retten til at installere faciliteter i henhold til direktivet, men snarere til ejerskabet af selve infrastrukturen.

Domstolen præciserede, at afgiften ikke synes at være relateret til den generelle tilladelsesprocedure, der giver virksomheder ret til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Det er dog op til den nationale domstol at efterprøve dette.