Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Estland, Grækenland, EU-medlemsstater, Portugal, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Tyskland
Generaladvokat
da Cruz Vilaça
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Frankfurt am Main vedrørende fortolkningen af artikel 54 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter. Sagen er anlagt af Annett Altmann m.fl. mod Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht (BaFin), den tyske tilsynsmyndighed for finansielle tjenesteydelser.
Sagsøgerne havde anmodet om aktindsigt i dokumenter vedrørende Phoenix Kapitaldienst GmbH, et selskab under likvidation efter at have begået omfattende investeringsbedrageri. BaFin afslog aktindsigt med henvisning til tavshedspligten i tysk lovgivning, der implementerer direktiv 2004/39/EF.
Den forelæggende ret spurgte Domstolen, om tavshedspligten kan påberåbes af BaFin over for en person, der søger aktindsigt i oplysninger om et selskab, der er dømt for omfattende investeringsbedrageri, og hvor de ansvarlige er idømt fængselsstraffe.
Domstolen fastslog, at tavshedspligten kan påberåbes, medmindre sagen falder ind under undtagelserne i direktivets artikel 54, dvs. straffelovgivningen eller en civil retssag. Da der var tale om en administrativ sag om aktindsigt, og ikke en straffesag eller civil retssag, fandt Domstolen, at tavshedspligten kunne påberåbes.
Domstolen fastslog, at artikel 54, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/39 skal fortolkes således, at en national tilsynsmyndighed under en administrativ sag kan påberåbe sig tavshedspligten over for en person, der anmoder om aktindsigt i oplysninger om et investeringsselskab under likvidation. Dette gælder, selvom selskabet har begået omfattende svig, og ansvarlige personer er dømt for dette, så længe anmodningen ikke falder inden for rammerne af straffelovgivningen eller en civil retssag.
Domstolen begrundede afgørelsen med, at tavshedspligten er afgørende for, at tilsynsordningen med investeringsselskaber kan fungere effektivt. Både de overvågede selskaber og de kompetente myndigheder skal kunne stole på, at fortrolige oplysninger bevarer deres fortrolige karakter. Undtagelser fra tavshedspligten er udtømmende oplistet i direktivets artikel 54, og den foreliggende sag faldt ikke ind under nogen af disse undtagelser, da der var tale om en administrativ sag og ikke en straffesag eller civil retssag.
Datatilsynet har truffet afgørelse i to sager om Udviklings- og Forenklingsstyrelsens afvisning af at oplyse navnet på en utilsigtet modtager. Sagerne har givet Datatilsynet anledning til at tage stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt utilsigtede modtagere er omfattet af retten til indsigt.
Lovforslaget etablerer en ny, selvstændig hovedlov for fondsmæglerselskaber og deres aktiviteter. Formålet er at implementere EU's nye tilsynsramme for investeringsselskaber – Investeringsselskabsforordningen (IFR) og Investeringsselskabsdirektivet (IFD). Loven skaber en mere målrettet og risikobaseret regulering, der er afstemt med de enkelte selskabers forretningsmodel og risikoprofil, og samler reglerne, der tidligere var spredt i lov om finansiel virksomhed.
Loven gælder primært for fondsmæglerselskaber, som defineres som værdipapirhandlere, der ikke allerede har tilladelse som pengeinstitut, realkreditinstitut eller investeringsforvaltningsselskab. Den finder også anvendelse på disse andre finansielle virksomheder, når de yder investeringsservice.
EUIPO har udgivet en ny rapport om tendenser i retssager om forretningshemmeligheder i EU. Rapporten indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ analyse samt oversigt over udvalgte afgørelser på området.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i dag publiceret sin årsredegørelse om tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste.
En central nyskabelse er klassificeringen af små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber (§ 10, nr. 1). Disse selskaber, der opfylder en række specifikke kriterier i IFR-forordningen (f.eks. begrænset balance, omsætning og risikoprofil), er undtaget fra en række af de mere byrdefulde krav til bl.a. ledelse, aflønning og kapital.
Loven regulerer desuden udenlandske (både EU/EØS og tredjelande) investeringsselskabers og kreditinstitutters virksomhed i Danmark, enten via filialer eller grænseoverskridende tjenesteydelser (§§ 5-8 og §§ 38-44).
For at drive virksomhed som fondsmæglerselskab kræves tilladelse fra Finanstilsynet (§ 13). Tilladelsen specificerer, hvilke investeringsydelser selskabet må udbyde. Betingelserne for at opnå tilladelse (§ 20) omfatter bl.a.:
fit & proper) hos bestyrelse og direktion.Startkapitalkravene er differentierede efter de aktiviteter, der søges tilladelse til (§ 18):
| Investeringstjeneste(r) | Startkapital (EUR) |
|---|---|
| Handel for egen regning (Bilag 1, A, nr. 3) eller Afsætningsgaranti (Bilag 1, A, nr. 6) | 750.000 |
| Drift af OHF og handel for egen regning (Bilag 1, A, nr. 3 og 9) | 750.000 |
| Andre investeringstjenester (undtagen ovenstående og nedenstående) | 150.000 |
| Modtagelse/formidling af ordrer, Udførelse af ordrer, Porteføljepleje, Investeringsrådgivning, Placering uden fast forpligtelse (Bilag 1, A, nr. 1, 2, 4, 5, 7) - uden opbevaring af kunders midler | 75.000 |
En væsentlig ny regel er, at meget store fondsmæglerselskaber, der handler for egen regning eller garanterer emissioner, skal søge om tilladelse som pengeinstitut, hvis deres samlede aktiver overstiger 30 mia. euro (§ 14). Dette sikrer, at systemisk vigtige selskaber underlægges den strengere bankregulering.
Loven viderefører kravet om, at fondsmæglerselskaber skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis (§ 45). Der fastsættes specifikke regler for investeringsrådgivning:
Loven implementerer desuden regler fra Aktionærrettighedsdirektivet II, som pålægger kapitalforvaltere at udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab (§ 49) og stiller krav til formidlere om at facilitere identifikation af aktionærer og udøvelse af deres rettigheder (§§ 51-56).
Loven stiller skærpede krav til virksomhedsstyring, især for selskaber, der ikke er klassificeret som små og ikke indbyrdes forbundne.
fit & proper) og afsætte tilstrækkelig tid til deres hverv (§§ 75-76). Bestyrelsen som helhed skal have kollektiv kompetence (§ 78).Den nye tilsynsramme er baseret på IFR-forordningen og er mere risikofølsom end de tidligere regler.
For fondsmæglerselskaber, der handler for egen regning eller garanterer emissioner, indføres et omfattende regelsæt for krisehåndtering og afvikling, som spejler reglerne for banker.
Finanstilsynet fører tilsyn med lovens overholdelse og har en række beføjelser, herunder at foretage inspektioner, udstede påbud og pålægge sanktioner (§§ 219-246). Loven indeholder et detaljeret regelsæt for straf, herunder bøder og i grove tilfælde fængsel (§§ 266-272).
Loven træder i kraft den 26. juni 2021. Der er fastsat overgangsregler, bl.a. for opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, som skal være fuldt indfaset senest 1. januar 2024 (§ 288).

Europa-Kommissionen appellerede en dom fra Retten vedrørende aktindsigt i dokumenter i en fusionskontrolprocedure. Éditi...
Læs mereDette lovforslag har til formål at samle de regler, der gælder for forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og li...
Læs mereSammenlægning af statslige fonde: Forslag til oprettelse af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Klage over afgørelse om aktindsigt i aftale om udleje af fibernet-kapacitet