Forenelighed af national afgift for privatkopiering med EU-retten

Sagen omhandler en tvist mellem Amazon og Austro-Mechana vedrørende betaling af vederlag for markedsføring af medier i Østrig. Austro-Mechana, et administrationsselskab for ophavsrettigheder, krævede betaling af vederlag for medier markedsført af Amazon i Østrig i perioden 2002-2004.

Oberster Gerichtshof forelagde præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet.

De centrale spørgsmål var:

• Om den østrigske ordning med en afgift for privatkopiering, der anvendes uden forskel, er forenelig med EU-retten.
• Om det er tilladt at formode, at medier solgt til fysiske personer anvendes til privatkopiering.
• Om det er tilladt at anvende en del af provenuet fra afgiften til sociale og kulturelle formål.
• Om der skal betales afgift i Østrig, selvom der allerede er betalt en tilsvarende afgift i en anden medlemsstat.

Domstolen fastslog, at en national ordning med en afgift for privatkopiering, der anvendes uden forskel, er forenelig med EU-retten, forudsat at der er en effektiv ret til tilbagebetaling, og at praktiske vanskeligheder begrunder ordningen. Domstolen tillod også en formodning om privat brug og anvendelse af en del af provenuet til sociale og kulturelle formål. Endelig fastslog Domstolen, at der skal betales afgift i den medlemsstat, hvor slutbrugerne er bosiddende.

Afgørelse

• Artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national ordning, hvor der pålægges en afgift for privatkopiering ved første markedsføring af medier, der er egnede til reproduktion, kombineret med en ret til tilbagebetaling, hvis medierne ikke anvendes til privatkopiering.
• Dette forudsætter, at praktiske vanskeligheder begrunder finansieringsordningen, og at retten til tilbagebetaling er effektiv og ikke uforholdsmæssigt vanskelig.
• Artikel 5, stk. 2, litra b), er ikke til hinder for, at en medlemsstat opstiller en afkræftelig formodning om privat brug, når medier markedsføres til fysiske personer, forudsat at formodningen ikke fører til afgiftspålæggelse, hvor medierne åbenbart ikke anvendes til privatkopiering.
• Artikel 5, stk. 2, litra b), udelukker ikke, at en del af provenuet fra afgiften for privatkopiering går til sociale og kulturelle institutioner, der gavner rettighedshaverne, så længe institutionerne ikke diskriminerer.
• Artikel 5, stk. 2, litra b), er ikke til hinder for, at en medlemsstat opkræver afgift for privatkopiering, selvom en tilsvarende afgift allerede er betalt i en anden medlemsstat.