Fortolkning af begrebet "rimelig kompensation" i ophavsretsdirektivet vedrørende reprografi og privatkopiering

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Cour d’appel de Bruxelles vedrørende fortolkningen af artikel 5, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet.

• Parter: Hewlett-Packard Belgium SPRL (HP) mod Reprobel SCRL.
• Baggrund: Tvisten drejer sig om den rimelige kompensation, som Reprobel har opkrævet af HP for reprografiapparater, herunder multifunktionsprintere.
• Centrale spørgsmål:
  • Skal begrebet »rimelig kompensation« fortolkes ens for alle brugere, eller skal der sondres mellem privat og kommerciel brug?
  • Er det foreneligt med EU-retten at fastsætte kompensationen som et fast vederlag baseret på kopimaskinens hastighed og et forholdsmæssigt vederlag baseret på antallet af kopier?
  • Kan en del af kompensationen tildeles forlæggere uden forpligtelse til at lade ophavsmændene drage fordel heraf?
  • Er det tilladt at opkræve kompensation for kopiering af trykte noder og ulovlige kopier?
• HPs argumenter: HP anførte, at de opkrævede vederlag var urimelige og ikke i overensstemmelse med direktiv 2001/29/EF.
• Reprobels argumenter: Reprobel hævdede, at de opkrævede vederlag var i overensstemmelse med belgisk lovgivning og EU-retten.
• Den forelæggende rets spørgsmål: Cour d’appel de Bruxelles forelagde fire præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af direktiv 2001/29/EF.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

• Begrebet »rimelig kompensation« i direktiv 2001/29/EF skal fortolkes forskelligt, afhængigt af om reproduktionen foretages af en hvilken som helst bruger eller af en fysisk person til privat brug.
• Det er uforeneligt med direktivet at tildele en del af den rimelige kompensation til forlæggere uden forpligtelse til at lade ophavsmændene drage fordel heraf.
• Det er uforeneligt med direktivet at have en udifferentieret ordning for opkrævning af rimelig kompensation, der omfatter reproduktion af trykte noder og ulovlige kopier.
• En national lovgivning, der kombinerer et fast vederlag og et forholdsmæssigt vederlag, er problematisk, hvis det faste vederlag udelukkende beregnes efter apparatets hastighed, det forholdsmæssige vederlag varierer efter skyldnerens samarbejdsvilje, og der mangler mekanismer til at sikre en komplementær anvendelse af kriterierne om faktisk skade og standardsatser.