Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Privatperson
Generaladvokat
EU’s institutioner og organer, Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
Denne sag angår en appel mod Den Europæiske Unions Rets dom vedrørende en indsigelsessag om registrering af EU-ordmærket »English pink« for friske frugter og grøntsager. Appellanterne, Apple and Pear Australia Ltd og Star Fruits Diffusion, er indehavere af de ældre EU-varemærker og figurmærker, herunder det velkendte mærke »PINK LADY«. De rejste indsigelse mod registreringen af »English pink« med henvisning til risiko for forveksling og udnyttelse af renommé i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning nr. 207/2009.
Parallelt med indsigelsessagen havde appellanterne anlagt en krænkelsessag mod ansøgeren (Carolus C. BVBA) for Tribunal de commerce de Bruxelles, der handlede som EU-varemærkedomstol. Denne domstol annullerede et Benelux-varemærke »ENGLISH PINK« og forbød dets brug i Unionen. Appellanterne informerede EUIPO om dommen og hævdede, at denne endelige afgørelse havde retskraft og derfor burde binde EUIPO’s appelkammer til at afslå registreringen af EU-varemærket »English pink«.
Indsigelsesafdelingen ved EUIPO forkastede oprindeligt indsigelsen. Efter klage annullerede Retten (T-378/13) EUIPO's afgørelse, fordi Appelkammeret havde undladt at vurdere den mulige indvirkning af den belgiske dom. Retten nægtede dog at udøve sin omgørelsesbeføjelse direkte, idet den fandt, at den nationale dom ikke havde bindende retskraft over for EUIPO.
Appellen til Domstolen (C-226/15 P) vedrørte primært, om Retten havde begået en retlig fejl ved at nægte at anerkende, at den nationale dom havde retskraft over for EUIPO, og derved tilsidesatte principperne om retssikkerhed og Rettens omgørelsesbeføjelse (artikel 65, stk. 3, i forordning nr. 207/2009).
Domstolen forkaster appellen i sin helhed og fastslår, at en endelig dom fra en EU-varemærkedomstol i en krænkelsessag ikke automatisk har retskraft over for EUIPO i en sideløbende indsigelsessag.
Domstolen fandt, at betingelserne for anvendelse af princippet om retskraft, som kræver identitet mellem parter, sagsgenstand og grundlag, ikke var opfyldt, da sagsgenstandene i de to sager var forskellige (Præmis 53-63).
En sammenligning af sagsgenstandene viste:
| Myndighed | Sagsgenstand/Formål | Resultat |
|---|
| Konflikt med retskraft? |
|---|
| EU-Varemærkedomstol (Belgien) | Søgsmål om varemærkekrænkelse (fastslå ansvar og forbyde brug af et tegn) | Forbud mod brug af ENGLISH PINK (Benelux) | Ja, sagsgenstand er forskellig |
| EUIPO | Indsigelsessag (forhindre erhvervelse af EU-varemærket) | Afslag eller godkendelse af registrering | Ja, sagsgenstand er forskellig |
EUIPO’s enekompetence til at godkende eller afslå registrering af et EU-varemærke indebærer, at sager for EUIPO vedrørende registrering nødvendigvis har en sagsgenstand, der adskiller sig fra sager for en national ret, selvom den nationale ret handler som EU-varemærkedomstol (Præmis 50, 62).
Domstolen konkluderer, at Retten ikke begik en retlig fejl ved at konstatere, at den belgiske dom ikke havde retskraft i forhold til den omtvistede afgørelse fra EUIPO. Dette medførte, at Retten heller ikke var forpligtet til at udøve sin omgørelsesbeføjelse og træffe en afgørelse i samme retning som den nationale domstol.
En ny dom fra EU-Domstolen fastslår, at britiske varemærkerettigheder ikke kan bruges som grundlag for indsigelser i EU efter overgangsperiodens udløb.
Patent- og Varemærkestyrelsen
Sagen omhandler en appel af en afgørelse truffet af Retten vedrørende en indsigelsessag mellem riha WeserGold Getränke GmbH & Co. KG (tidligere Wesergold Getränkeindustrie GmbH & Co. KG) og Lidl Stiftung & Co. KG angående registreringen af EF-varemærket WESTERN GOLD.
Lidl Stiftung havde ansøgt om registrering af ordmærket WESTERN GOLD for spirituosa, særligt whisky. Wesergold Getränkeindustrie gjorde indsigelse med henvisning til sine ældre varemærker WeserGold, Wesergold og WESERGOLD.
Indsigelsesafdelingen gav Wesergold Getränkeindustrie medhold, men appelkammeret ophævede denne afgørelse. Wesergold Getränkeindustrie anlagde herefter sag ved Retten, som annullerede appelkammerets afgørelse.
KHIM appellerede Rettens dom til Domstolen med argumentet om, at Retten havde foretaget en forkert fortolkning af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, idet den fastslog, at appelkammeret burde have prøvet de ældre varemærkers høje grad af særpræg, selv om Retten havde konstateret, at de omhandlede varemærker ud fra en helhedsvurdering var forskellige.
Østre Landsret har den 15. december 2025 afsagt dom i to ankesager, som blev behandlet sammen vedrørende Intersport Partner Service A/S’ (tidligere OBI Sport A/S) ordvaremærke SPORT DIRECT.
Patent- og Varemærkestyrelsen udruller nyt AI-søgeværktøj med billedgenkendelse og implementerer EU-fælles praksis for varemærkeansøgninger indgivet i ond tro.
Riha WeserGold Getränke argumenterede for, at Rettens bedømmelse af den manglende lighed mellem varemærkerne var en foreløbig konklusion, der burde prøves i forhold til spørgsmålet om de ældre varemærkers særpræg.
Domstolen ophævede Rettens dom og hjemviste sagen til Retten.
Sagen vedrører en appel fra Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) mod Retten dom, som delvis...
Læs mereSagen omhandler en appel fra El Corte Inglés SA vedrørende en afgørelse fra Den Europæiske Unions Ret, der stadfæstede K...
Læs mereForslag til Lov om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet m.v.)
