EU-varemærker: Retten skal anvende national ret, som den fortolkes af nationale domstole på tidspunktet for sin afgørelse

Sagen vedrører en appel fra Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) mod Retten dom, som delvist annullerede en afgørelse i en ugyldighedssag. Kernen i tvisten omhandlede EU-ordmærket LAGUIOLE, registreret af Gilbert Szajner, som Forge de Laguiole SARL (Intervenienten) søgte erklæret ugyldigt.

Ugyldighedsbegæringen var baseret på en ældre national rettighed – selskabsnavnet "Forge de Laguiole" – i henhold til fransk lovgivning (CPI artikel L. 711-4 og artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009).

EUIPO's Appelkammer havde oprindeligt erklæret varemærket delvist ugyldigt. Da sagen blev indbragt for Retten, opstod spørgsmålet om, hvorvidt Retten kunne inddrage en dom fra den franske Cour de cassation (højeste appelinstans) afsagt i 2012, altså efter EUIPO's oprindelige afgørelse. Denne dom præciserede fortolkningen af den nationale ret, hvilket førte til, at Retten indsnævrede omfanget af beskyttelsen af selskabsnavnet.

EUIPO mente, at Retten overskred sin beføjelse til legalitetskontrol ved at inddrage denne nyere retspraksis og derved tilsidesatte artikel 65, stk. 2, i forordning nr. 207/2009. Derudover hævdede EUIPO, at Retten fejlfortolkede den franske doms rækkevidde.

Domstolen forkaster appellen fra EUIPO i sin helhed. Den fastslår, at Retten havde ret til at tage hensyn til den nyere fortolkning af national retspraksis fra den franske Cour de cassation, selvom den nationale dom blev afsagt efter EUIPO's oprindelige afgørelse.

Afvisning af EUIPO's Første Anbringende (Legalitetskontrol)

Domstolen fastslår, at Retten ved udøvelsen af sin fuldstændige legalitetskontrol, i henhold til princippet om effektiv domstolsbeskyttelse, ikke blot skal kontrollere lovligheden af EUIPO's afgørelse på tidspunktet for dens vedtagelse, men også skal sikre, at afgørelsen er i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning, som den fortolkes af nationale domstole, på tidspunktet for Retten's egen afgørelse.

• Hvis Retten begrænsede sig til at anvende national lovgivning, som den var fortolket på tidspunktet for EUIPO's afgørelse, kunne det føre til, at et EU-varemærke erklæres ugyldigt på et grundlag, der ikke længere fandt anvendelse i den pågældende medlemsstat. Dette ville stride mod EU-varemærkeforordningens effektive virkning (præmis 40-41).
• Retten kan derfor tage hensyn til en afgørelse fra en national domstol, der er afsagt efter vedtagelsen af afgørelsen fra Appelkammeret, for at korrigere en fejlagtig fortolkning af national lovgivning.

Afvisning af EUIPO's Andet Anbringende (Fortolkning af National Ret)

Domstolen afviser påstanden om, at Retten fejlagtigt har gengivet eller fejltolket Cour de cassation-dommen.