Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Grækenland, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Toader
Sagen omhandler et præjudicielt spørgsmål fra Hoge Raad der Nederlanden vedrørende fortolkningen af artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (Bruxelles I-forordningen). Hovedspørgsmålet var, om det sted, hvor en sagsøgers bankkonto befinder sig, kan fastlægge international kompetence i en sag om erstatning uden for kontrakt, når skaden udelukkende består i et rent formuetab, der er en direkte følge af en ansvarspådragende handling i en anden medlemsstat.
Domstolen fastslog, at artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes indskrænkende. Kompetencen kan ikke fastlægges ved sagsøgerens bopæl, alene fordi denne har lidt et rent økonomisk tab, der er indtruffet på sagsøgerens bankkonto, som følge af en ansvarspådragende handling foretaget i en anden medlemsstat, medmindre der foreligger andre tilknytningsmomenter.

Procesbevillingsnævnet har givet et konkursbo tilladelse til at anke sager om internationalt værneting og erstatningsansvar til Højesteret.



Sagen omhandlede en kommerciel tvist mellem sagsøger, FREDHEIM SHIPPING COMPANY A/S, et dansk rederi, og sagsøgte, Astilleros De Mallorca, et spansk skibsværft. Tvisten udsprang af en reparations- og vedligeholdelseskontrakt vedrørende sagsøgers fartøj, M/S 'Freya'. Sagsøger gjorde gældende, at det udførte arbejde var mangelfuldt, særligt i relation til nyinstallerede hovedmotorer, som ikke leverede den aftalte ydeevne. Desuden påstod sagsøger, at værftet havde overskredet den aftalte tidsfrist for levering med .
Generaladvokat Rantos slår fast, at pengeinstitutter ikke må nægte øjeblikkelig tilbagebetaling ved at henvise til kundens uagtsomhed.
Københavns Byret har frifundet tre rådgivere for et erstatningskrav fremsat af en udenlandsk bilentusiast i forbindelse med køb af sjælden, klassisk bil for 16,5 mio. USD.
FREDHEIM SHIPPING COMPANY A/S krævede erstatning for både udbedringsomkostninger og betydeligt driftstab som følge af forsinkelsen, i alt et beløb på 3.500.000 DKK. Sagsøger argumenterede for, at værftet havde handlet uagtsomt og ikke havde udvist den professionelle standard, som kunne forventes af et stort europæisk værft. Særligt fremhævedes det, at de specifikke tekniske krav til motorinstallationen ikke var opfyldt, hvilket var i strid med parternes aftale.
Astilleros De Mallorca påstod frifindelse og hævdede, at eventuelle forsinkelser skyldtes uforudsete tekniske komplikationer, der opstod på grund af skibets alder og konstruktion, hvilket lå uden for værftets kontrol. Værftet fastholdt, at arbejdet var udført i henhold til almindelig anerkendt faglig standard, og at de i øvrigt påberåbte sig ansvarsbegrænsninger i henhold til deres standardbetingelser, som var inkorporeret i reparationskontrakten.
Værftet anførte: "De påståede mangler skyldes forhold, der ikke kunne forudses ved indgåelse af reparationskontrakten, og vi har derfor ikke handlet ansvarspådragende i henhold til Søloven § 501."
Retten skulle primært vurdere, om værftet var ansvarlig for de påståede mangler og den medfølgende forsinkelse, samt om de påberåbte ansvarsbegrænsninger var gyldige og dækkende for den opståede skade.

Sagen omhandlede et betydeligt erstatningskrav anlagt af tre udenlandske selskaber – Censeo Consulting Gmbh, Artur Zange...
Læs mere
Denne sag vedrørte et komplekst finansielt søgsmål, hvor **Saxo Bank A/S** (Sagsøger) oprindeligt havde anlagt sag mod d...
Læs mere
Sag om erstatningsansvar for ledelse og revision i Gammel Bank 1 (Gl. B1)