Afvisning af præjudiciel anmodning fra italiensk domstol grundet manglende oplysninger om AGCOM's indberetningspligt for online reklamevirksomheder (Google-sagen)

Sagen angik en tvist mellem Google Ireland Limited og Google Italy Srl på den ene side, og den italienske tilsynsmyndighed for kommunikation, Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni (AGCOM), på den anden side. Tvisten omhandlede AGCOM's afgørelse nr. 397/13/CONS, som udvidede forpligtelsen til at foretage en kompleks økonomisk indberetning til at omfatte reklamevirksomheder, der forhandler reklamepladser på internettet, herunder selskaber med hjemsted i udlandet.

Google anfægtede, at denne udvidelse var i strid med princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel 56 TEUF), idet den pålagde byrder på udenlandske operatører, som ikke traditionelt var omfattet af den nationale lovgivning for mediesektoren.

Den forelæggende ret, Tribunale amministrativo regionale per il Lazio, forelagde et spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 56 TEUF, men Domstolen besluttede at undersøge, hvorvidt anmodningen overholdt de formelle krav i Domstolens procesreglement, hvilket dannede grundlaget for kendelsen.

Domstolen (Fjerde Afdeling) afviste anmodningen om præjudiciel afgørelse som åbenbart uantagelig til realitetsbehandling i henhold til procesreglementets artikel 53, stk. 2.

Domstolens begrundelse for afvisning

Domstolen fastslog, at den forelæggende rets anmodning ikke opfyldte de væsentlige krav i artikel 94 i Domstolens procesreglement, da den manglede tilstrækkelige faktuelle og retlige oplysninger, som var nødvendige for at give et brugbart svar. De væsentlige mangler omfattede:

• Manglende detaljeret beskrivelse af de konkrete forpligtelser, som de økonomiske aktører (herunder Google) blev pålagt ved AGCOM’s afgørelse nr. 397/13/CONS.
• Manglende gengivelse af ordlyden af de nationale bestemmelser om beskyttelse af konkurrencen og pluralismen, som forpligtelsen til økonomisk indberetning skulle tjene.
• Utilstrækkelig beskrivelse af rækkevidden og indholdet af den "komplekse økonomiske indberetning", herunder hvilke oplysninger selskaberne konkret skulle afgive, og hvorfor indberetningen skulle affattes i henhold til italienske regnskabsmæssige bestemmelser.

Domstolen understregede, at i sager vedrørende en mulig restriktion for en grundlæggende frihed (artikel 56 TEUF) er det afgørende, at den forelæggende ret giver Domstolen tilstrækkelig information til at vurdere restriktionens omfang, egnethed og proportionalitet. I mangel af disse oplysninger var Domstolen ikke i stand til at foretage en fyldestgørende undersøgelse af, om forpligtelsen kunne begrundes af tvingende almene hensyn (konkurrence og pluralisme).