Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, Tyskland, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Rossi
Denne dom vedrører fortolkningen af artikel 12, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2004/83/EF (Kvalifikationsdirektivet), som regulerer betingelserne for, at statsløse personer, der er registreret hos UNRWA (De Forenede Nationers Nødhjælps- og Arbejdsagentur), kan få ret til flygtningestatus i EU. Sagen opstod i Det Forenede Kongerige, hvor to statsløse palæstinensere, NB og hans alvorligt handicappede søn AB, fik afslag på deres ansøgning om international beskyttelse.
Sagsøgerne, der tidligere var bosat i Libanon i Al-Bass flygtningelejr, hævdede, at de var tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde, fordi UNRWA ikke kunne sikre AB, som var svært handicappet, passende bistand og levevilkår i overensstemmelse med organets mandat. De mente, at denne manglende bistand udgjorde et bortfald af beskyttelsen af objektive grunde, der lå uden for deres kontrol, hvilket ifølge inklusionsklausulen i direktivet (Art. 12, stk. 1, litra a), andet punktum) skulle give dem "uden videre ret" til at blive omfattet af direktivets bestemmelser.
Den forelæggende domstol (First-tier Tribunal) stillede fire spørgsmål til EU-Domstolen for at præcisere de nødvendige betingelser for at anvende inklusionsklausulen i sager om manglende bistand til handicappede:
Domstolen fastslår, at vurderingen af bortfaldet af UNRWA’s beskyttelse skal foretages ud fra en individuel og ajourført vurdering af alle relevante omstændigheder. Afgørelsen præciserer kravene for anvendelsen af artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83/EF.
Vurderingstidspunkt (Ex Nunc): Vurderingen skal tage hensyn til de relevante omstændigheder, som de foreligger ikke blot på tidspunktet for personens udrejse af UNRWA’s operationsområde, men tillige på det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder eller retsinstanser træffer afgørelse om ansøgningen (ex nunc). Dette sikrer, at man efterprøver, om det aktuelt er muligt for personen at vende tilbage til UNRWA's operationsområde.
Bevisbyrde for tilbagevenden: Når ansøgeren har godtgjort, at udrejsen skete af grunde, der lå uden for vedkommendes kontrol og ikke var udtryk for vedkommendes vilje (f.eks. alvorlig fare), påhviler det medlemsstaten at godtgøre, at situationen har ændret sig, så ansøgeren nu kan vende tilbage og opnå beskyttelse eller bistand dér.
Krav om bevidst handling: Det er ikke nødvendigt at godtgøre, at UNRWA eller værtsstaten bevidst har påført overlast eller frataget bistand. Det er tilstrækkeligt at godtgøre, at UNRWA's bistand eller beskyttelse faktisk er bortfaldet, så organet af objektive grunde eller individuelle årsager ikke længere kan sikre ansøgeren de levevilkår, der er i overensstemmelse med dets opgave.
Bistand fra NGO'er: Bistand ydet af aktører i civilsamfundet, såsom NGO'er, skal kun tages i betragtning, på betingelse af, at UNRWA indgår i et stabilt formelt samarbejdsforhold med disse. NGO'erne skal reelt bistå UNRWA i forbindelse med opfyldelsen af dets mandat. Bistand, der ydes ad hoc eller uden for UNRWA's stabile rammer, er ikke relevant for vurderingen.

Flygtningenævnet vurderer, at den ekstreme vold i Gaza udgør en reel risiko for overgreb, hvilket giver grundlag for asyl til statsløse palæstinensere.


Sagen omhandler fortolkningen af artikel 12, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/83/EF om minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus.
Sagen drejer sig om tre statsløse palæstinensere, Mostafa Abed El Karem El Kott, Chadi Amin A Radi og Hazem Kamel Ismail, der havde søgt om flygtningestatus i Ungarn. De ungarske myndigheder (Bevándorlási és Állampolgársági Hivatal, BAH) afslog deres ansøgninger.
Sagsøgerne havde tidligere modtaget bistand fra De Forenede Nationers Nødhjælps- og Arbejdsagentur for palæstinensiske Flygtninge i Mellemøsten (UNRWA), men var flygtet fra UNRWA's operationsområde på grund af forskellige omstændigheder.
Det centrale spørgsmål er, om disse personer automatisk har ret til flygtningestatus, når bistanden fra UNRWA er bortfaldet, eller om de blot er omfattet af direktivets personelle anvendelsesområde.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Rapporten giver et overblik over syreres og palæstinensiske flygtninges adgang til De Forenede Arabiske Emirater, herunder regler for indrejse, asyl og statsborgerskab.
Domstolen fastslår, at bortfald af bistand fra UNRWA omfatter tilfælde, hvor en person er tvunget til at forlade UNRWA's operationsområde på grund af forhold, der ligger uden for vedkommendes kontrol. I sådanne tilfælde skal medlemsstaten anerkende ansøgeren som flygtning og automatisk indrømme flygtningestatus, medmindre ansøgeren er omfattet af udelukkelsesgrunde.

Domstolen behandlede en sag om Moussa Abdida, en nigersk statsborger, hvis socialhjælp blev stoppet af Centre public d’a...
Læs mere
Mohamed M’Bodj, en mauretansk statsborger, anmodede om social bistand i Belgien efter at have fået opholdstilladelse af ...
Læs mere