Energiklagenævnets afgørelse vedrørende Aalborg Kommunes godkendelse af fjernvarmeprojekt i Langholt og Grindsted-Uggerhalne

• Bekendtgørelse nr. 1210: Projektet var ikke etablering af ny produktionskapacitet til et fjernvarmenet forsynet af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg, og faldt derfor uden for bekendtgørelsens ordlyd.
• Generel forudsætningsskrivelse: Kommunen mente, at skrivelsen ikke havde bindende virkning for kommunen, og at godkendelsen i øvrigt ikke stred mod den.
• Regionale varmeplaner: Disse var ophævet i henhold til Varmeforsyningsloven § 35, stk. 2.
• Beregninger: Projektforslagets miljømæssige, samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske beregninger var korrekte, og Energistyrelsens vejledninger var ikke bindende, men var fulgt.
• Områdeafgrænsning: Der skete ingen ændring af afgrænsningen mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning, da området fortsat var udlagt til fjernvarme, blot med en ændret brændselsform.

Projektet indebærer nedlæggelse af det decentrale kraftvarmeværk i Grindsted-Uggerhalne og ændring af Langholt-værket til pumpestation og spids-/reservelastanlæg. Varmen skal fremover komme fra Nordjyllandsværket (kulbaseret spildvarme) samt Aalborg Portland A/S og Reno-Nord I/S (industriel og affaldsbaseret overskudsvarme). Baggrunden for projektet var behovet for udskiftning af gasmotorer i de decentrale værker. Kommunen godkendte projektet den 13. december 2004 under forudsætning af Energistyrelsens samtykke, men efter ikrafttrædelsen af ændringsbekendtgørelse nr. 1210 den 18. december 2004 bortfaldt kravet om samtykke, og kommunen meddelte projektet som endeligt godkendt den 23. december 2004.

Energiklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes afgørelse af 23. december 2004.

Anvendelse af Bekendtgørelse nr. 1210 af 9. december 2004

Nævnet fandt, at Aalborg Kommunes afgørelse af 13. december 2004, som var betinget af Energistyrelsens samtykke, blev endelig, da Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 2, stk. 2 trådte i kraft den 18. december 2004. Da Energistyrelsen modtog kommunens orienteringsskrivelse efter denne dato, bortfaldt styrelsens mulighed for at indkalde projektet til godkendelse. Sagen skulle derfor vurderes efter den hidtil gældende Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Generel forudsætningsskrivelses retlige status

Energiklagenævnet ændrede sin tidligere praksis og fastslog, at Energiministeriets skrivelse af 13. september 1990 om generelle forudsætninger for brændselsvalg og samproduktion i fjernvarmeværker mv. er bindende for kommunerne.

Varmeplaner og områdeafgrænsning

Den generelle forudsætningsskrivelse af 13. september 1990 afløser de regionale varmeplaner for så vidt angår forhold omfattet af skrivelsen, herunder områdeafgrænsning og brændselsvalg. Nævnet fandt, at der ikke skete en ændring i områdeafgrænsningen, da Langholt og Grindsted-Uggerhalne allerede i 1991 blev forsynet via et naturgasbaseret decentralt kraftvarmeværk med fjernvarmenet, og områdets karakter af kollektivt fjernvarmeforsynet område fastholdes med projektforslaget.

Energistyrelsens samtykke til overskudsvarme

Nævnet fandt ikke, at projektet indebar en ny eller udvidet anvendelse af industriel overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S, men blot en mindre forøgelse i Fjernvarmeforsyningens afsætning af eksisterende overskudsvarme, der ellers ville bortkøles. Derfor var Energistyrelsens samtykke ikke nødvendigt.

Samfundsøkonomisk vurdering

Energiklagenævnet bemærkede, at Energistyrelsens vejledninger om beregningsforudsætninger ikke er bindende forskrifter i medfør af Varmeforsyningsloven § 3, stk. 2. Varmeforsyningsloven § 1 fastslår lovens formål om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi, men kræver ikke, at et projekt skal være fordelagtigt i alle henseender. Kommunen har et vidt skøn ved afvejning af energimæssige, samfundsøkonomiske, miljømæssige, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske hensyn.

Nævnet lagde til grund, at projektet over en 20-årig periode medfører en samfundsmæssig besparelse på 3,4 mio. kr. og en selskabsøkonomisk besparelse på 15,213 mio. kr., samt billigere varme for brugerne. Selvom CO2-emissionen ville øges (16.332 ton inkl. CH4, 24.196 ton ekskl. CH4), fandt nævnet, at den forøgede CO2-emission skønsmæssigt kunne værdiansættes til et beløb, der nogenlunde svarede til den samfundsøkonomiske besparelse. Dette betød, at projektet stort set balancerede samfundsøkonomisk, når det miljømæssige aspekt blev indregnet. I en sådan situation, hvor projektet balancerer samfundsøkonomisk og miljømæssigt, kan der lægges vægt på forbedret selskabsøkonomi og billigere varme for brugerne. På denne baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.

Forsyningens synspunkter

Aalborg Forsyning argumenterede for, at projektforslaget opfyldte betingelserne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. De fremhævede, at Nordjyllandsværket, med en eleffekt over 25 MW, ikke er omfattet af Varmeforsyningsloven eller Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlægs regler om brændselsvalg. Projektet skulle derfor alene behandles efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 8 om godkendelse af transmissionsledninger, da det ikke medfører en udvidelse af Nordjyllandsværkets produktionskapacitet. Forsyningen mente, at Hadsund-sagen ikke var sammenlignelig, da den vedrørte Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 om varmeproduktionsanlæg, mens nærværende sag omhandler Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 14 om kraftvarmeanlæg.