Energiklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over Energistyrelsens tilladelse til Vesterhav Syd Havvindmøllepark

Energiklagenævnet afviste klagen fra DanWest Feriehusudlejning A/S, da klager ikke blev anset for at være klageberettiget. Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1.

Retsgrundlag for klageberettigelse

Energiklagenævnet bemærkede, at en forudsætning for at behandle klagen var, at klager havde en væsentlig og individuel interesse i Energistyrelsens afgørelse af 14. december 2020. Energistyrelsens afgørelse var truffet i medfør af Lov om fremme af vedvarende energi § 25. Klager over sådanne afgørelser behandles efter Lov om fremme af vedvarende energi § 66 og Lov om fremme af vedvarende energi § 67.

Det fremgår af Lov om fremme af vedvarende energi § 67, stk. 1, at enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold, hvis afgørelsen tillige er omfattet af Lov om fremme af vedvarende energi § 27, Lov om fremme af vedvarende energi § 28 og Miljøvurderingsloven. Energistyrelsens tilladelse af 14. december 2020 var omfattet af disse bestemmelser, herunder Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet § 2, stk. 1, nr. 2. En tilladelse efter Lov om fremme af vedvarende energi § 25 erstatter desuden helt eller delvist en tilladelse efter Miljøvurderingsloven § 25, jf. Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) § 9, stk. 1, nr. 3_§_9).

Vurdering af klageberettigelse

Energiklagenævnet vurderede, at kravet om en væsentlig interesse indebærer, at afgørelsens betydning for den pågældende skal være af en vis styrke. Kravet om en individuel interesse betyder, at afgørelsen skal være mere indgribende over for klageren end for andre personer, der berøres af afgørelsen.

Nævnet anerkendte, at etablering af havvindmølleparken potentielt kunne have en afledt betydning for klager i form af en risiko for omsætningsnedgang på grund af en mulig fremtidig nedgang i turismen. Dog fandt Energiklagenævnet, at en sådan nedgang i turismen ville have betydning for en større og ubestemt kreds af erhvervsdrivende i området. Ligeledes ville generne forbundet med opførelsen af havvindmøllerne, herunder påvirkningen af udsigten og lysafmærkningen, som udgangspunkt have den samme betydning for alle beboere, erhvervsdrivende og brugere i området.

På baggrund af en samlet vurdering fandt Energiklagenævnet, at DanWest Feriehusudlejning A/S ikke havde en sådan væsentlig og individuel interesse i Energistyrelsens afgørelse af 14. december 2020, at klager kunne anses for at være klageberettiget. Konsekvenserne for klagers omsætning blev anset for at være ukendte og af indirekte karakter, og en eventuel nedgang i turismen ville påvirke en bredere kreds af aktører. Derfor kunne klagen ikke realitetsbehandles.

Som følge af hjemvisningen udarbejdede Vattenfall nye miljøkonsekvensrapporter for begge havvindmølleparker, dateret 1. maj 2020. På baggrund af disse rapporter og efter offentlig høring traf Energistyrelsen den 14. december 2020 afgørelse om genoptagelse af etableringstilladelserne for begge parker. Denne afgørelse fastsatte nye miljøvilkår, der erstattede de tidligere vilkår fra 2016, og gav Vattenfall tilladelse til at etablere og gennemføre Vesterhav Syd Havvindmøllepark inden for rammerne af den nye miljøkonsekvensrapport og gældende vilkår.

Klagernes anbringender

Klagerne blev anmodet om at redegøre for deres væsentlige og individuelle interesse i Energistyrelsens afgørelse. De anførte, at de var klageberettigede og parter i sagen, da kablerne skulle føres i land og samles på deres grund, som var blevet eksproprieret. De fremhævede, at de ville opleve væsentlige og individuelle miljøpåvirkninger, påbud og krav om fremtidig brug af deres grund som følge af etableringen af havvindmølleparken.

Retsgrundlag for klageberettigelse

Energiklagenævnet bemærkede, at klageberettigelse er en forudsætning for realitetsbehandling af klagen. Klage over afgørelser truffet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 25 behandles efter reglerne i Lov om fremme af vedvarende energi § 66 og Lov om fremme af vedvarende energi § 67. Ifølge Lov om fremme af vedvarende energi § 67, stk. 1 kan enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen klage over de miljømæssige forhold, hvis afgørelsen tillige er omfattet af Lov om fremme af vedvarende energi § 27, Lov om fremme af vedvarende energi § 28 og Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)).

Energiklagenævnet fastslog, at Energistyrelsens tilladelse var omfattet af disse bestemmelser, samt af Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet § 2, stk. 1, nr. 2. Desuden fremgår det af Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 9, nr. 3_§9), at en tilladelse efter Lov om fremme af vedvarende energi § 25 helt eller delvist erstatter tilladelsen efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 25§_25).