Search for a command to run...
LOV nr 1392 af 27/12/2008
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Lovens formål er at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
Stk. 2. Loven skal særlig medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og internationale målsætninger om at forøge andelen af energi, som produceres ved anvendelse af vedvarende energikilder.
Stk. 3. I år 2010 og 2011 skal kommunerne under ét udarbejde og vedtage kommuneplantillæg med arealreservation for en samlet vindmøllekapacitet på 75 MW i hvert af årene.
Loven finder inden for det i § 1 nævnte formål særlig anvendelse på
pristillæg til vindmøller og andre elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder,
foranstaltninger til fremme af udbygningen af vindmøller,
adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet,
tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller og
regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller.
Stk. 2. Ved vedvarende energikilder forstås bl.a.: vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke energiformer som kan betegnes som vedvarende energikilder.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.
Stk. 5. Elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder, er tillige omfattet af lov om elforsyning.
Loven gælder på land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
Klima- og energiministeren orienterer i forbindelse med den energipolitiske redegørelse i henhold til lov om energipolitiske foranstaltninger Folketinget om status for udbygningen med vedvarende energi.
Stk. 2. Miljøministeren afgiver hvert år en redegørelse til Folketinget om status for den i § 1, stk. 3, nævnte kommuneplanlægning med arealreservation til vindmøller.
I denne lov forstås ved følgende:
Biomasse: Materiale, som defineres som biomasseaffald i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Elværksfinansieret anlæg: VE-elproduktionsanlæg, som er opført eller ombygget som følge af pålæg efter § 13 i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning som affattet ved lov nr. 486 af 12. juni 1996 eller efter særlig aftale med klima- og energiministeren, bortset fra anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald.
Nettilslutningstidspunkt: Det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.
Produktion i fuldlasttime: Elproduktion svarende til produktionen i en time med vindmøllens installerede effekt.
VE-elektricitet: Elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder.
Stk. 2. Loven anvender herudover samme definitioner som i lov om elforsyning.
Den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller forårsager et værditab på fast ejendom, skal betale herfor, jf. dog stk. 2 og 3. Har ejeren af den faste ejendom medvirket til tabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke vindmøller på under 25 m og havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. § 23.
Stk. 3. Krav på betaling efter stk. 1 bortfalder, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af ejendommens værdi.
Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Opstilleren af vindmøllen og ejeren af den faste ejendom kan dog i stedet indgå aftale om beløbets størrelse, jf. § 9, stk. 6.
Stk. 2. Taksationsmyndigheden består af en formand, der opfylder betingelserne for at kunne udnævnes som dommer, og en sagkyndig i vurdering af værdien af fast ejendom. I tilfælde af uenighed er formandens stemme afgørende. Klima- og energiministeren beskikker et antal taksationsformænd og sagkyndige.
Stk. 3. Taksationsmyndigheden underretter ud over parterne Energinet.dk om de afgørelser, der træffes efter stk. 1.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om taksationsmyndighedens virksomhed og honorering.
Energinet.dk yder efter klima- og energiministerens bestemmelse bistand til taksationsmyndigheden.
Stk. 2. Energinet.dk giver vindmølleopstiller, ejere af fast ejendom og andre råd og vejledning om værditabsordningen, herunder om fremgangsmåden for orientering af ejere og betingelser for at opnå betaling for værditab, jf. §§ 9 og 10.
Den, der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tillladelse efter lov om planlægning, skal i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.
Stk. 2. Mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i lokale aviser, og indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 3-5. Annonceringens form og indhold samt tidsfristen for indkaldelsen skal godkendes af Energinet.dk, inden annonceringen iværksættes. Energinet.dk skal tillige godkende det orienteringsmateriale, som skal anvendes ved mødet, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke ejendomme der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden af den planlagte mølle, jf. stk. 4.
Stk. 3. Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling herfor til Energinet.dk inden 4 uger efter afholdelse af mødet, jf. stk. 1.
Stk. 4. Ejere betaler ikke sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 3 for værditab på ejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden af den planlagte vindmølle. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Andre betaler samtidig med anmeldelsen af krav efter stk. 3 et gebyr på 4.000 kr. pr. ejendom. Gebyret, der indbetales til Energinet.dk, tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling, jf. stk. 6.
Stk. 5. Overskrides fristen i stk. 3, eller indbetales gebyr efter stk. 4 ikke, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab efter denne lov, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 10.
Stk. 6. Indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Har Energinet.dk ikke inden 4 uger efter kravets fremsættelse modtaget underretning om en aftale, anmoder Energinet.dk taksationsmyndigheden om snarest muligt at træffe afgørelse vedrørende værditabet.
Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen angivet i § 9, stk. 3, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter møllens tilslutning til det kollektive elforsyningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab. Gives tilladelse, behandles kravet som angivet i § 9, stk. 6, 2. pkt. Ansøgning herom indsendes til Energinet.dk.
Stk. 2. Kravet på værditabsbetaling indsendes til Energinet.dk, senest 14 dage efter at ejeren har modtaget tilladelsen efter stk. 1. Såfremt ejeren skal indbetale gebyr for anmeldelse af kravet, jf. § 9, stk. 4, skal dette indbetales samtidig med anmeldelse af kravet vedlagt tilladelsen. Fremsendes tilladelsen eller pligtigt gebyr ikke rettidigt, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab efter denne lov.
I sager, hvor taksationsmyndigheden tilkender værditabsbetaling, afholdes sagsomkostningerne af opstilleren.
Stk. 2. I sager, hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, anvendes indbetalte gebyrer efter § 9, stk 4, til dækning af taksationsmyndighedens sagsomkostninger. Øvrige sagsomkostninger afholdes af Energinet.dk.
Taksationsmyndighedens afgørelser og Energinet.dk’s afgørelse efter § 9, stk. 2, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.
Stk. 2. Taksationsmyndighedens afgørelser kan af ejeren eller af opstilleren indbringes for domstolene som et søgsmål mellem disse. Har opstilleren betalt for værditab i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse, skal indbringelse for domstolene dog ske inden 3 måneder fra betalingstidspunktet.
Stk. 3. Sager om betaling for værditab kan først indbringes for domstolene, når taksationsmyndighedens afgørelse foreligger.
Den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 m på land eller havvindmøller etableret uden for udbud, jf. § 23, stk. 4, skal, inden opstillingen påbegyndes, udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de personer, som efter § 15 er berettiget til at afgive købstilbud.
Stk. 2. Pligten til at udbyde ejerandele efter stk. 1 gælder ikke for vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41, eller for møller, som efter klima- og energiministerens afgørelse må betegnes som forsøgsmøller.
Stk. 3. Vindmøller, der er omfattet af udbudspligten efter stk. 1, skal drives i en selvstændig juridisk enhed. Hvis vindmøllen skal drives i et selskab med personlig hæftelse, skal det fremgå af selskabets vedtægter, i hvilket omfang selskabet kan stifte gæld.
Stk. 4. Energinet.dk godkender, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med §§ 14 og 15. Energinet.dk’s afgørelse kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.
Vindmølleopstilleren skal udarbejde et udbudsmateriale. Udbudsmaterialet skal beskrive projektet, være ledsaget af en revisorerklæring, jf. stk. 4, og bl.a. indeholde oplysninger om
selskabets vedtægter,
et specificeret anlægs- og driftsbudget,
finansiering,
hæftelsens omfang pr. andel,
antal og pris på de udbudte ejerandele og
frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.
Stk. 2. I det i stk. 1 nævnte udbudsmateriale skal særlig fremhæves de i stk. 1, nr. 4-6, nævnte oplysninger. Hvis vindmøllen skal drives i et selskab med personlig hæftelse, skal det tillige fremhæves, i hvilket omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.
Stk. 3. Provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberne indskyder samme beløb pr. ejerandel. Ejerandelene udbydes til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. andel, jf. dog stk. 5. Opstilleren kan ikke fastsætte krav om købepligt eller omfanget heraf.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor, hvori det erklæres, at projektet opfylder betingelserne i § 13, stk. 3, at omfanget af hæftelsen pr. andel er oplyst, jf. stk. 1, at prisen på ejerandelene er fastsat som angivet i stk. 3 eller som angivet i modellen efter stk. 5, og at oplysningerne om økonomiske forhold i øvrigt er retvisende.
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan tillade, at ejerandele udbydes efter en anden model end den i stk. 3, 2. pkt., angivne.
Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til udbudsmaterialet og den fremgangsmåde, som skal benyttes ved udbuddet, herunder om offentliggørelse m.v.
Enhver person over 18 år, som ifølge folkeregisteret har fast bopæl i en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet på tidspunktet for afholdelse af udbuddet, er berettiget til at afgive købstilbud. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.
Stk. 2. Berettigede til at afgive købstilbud er endvidere enhver person over 18 år, som ifølge folkeregisteret har fast bopæl i den kommune, hvori vindmøllen opstilles på tidspunktet for afholdelse af udbuddet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud er den i 1. pkt. nævnte kommune den kommune, hvis kyststrækning ligger nærmest møllen.
Stk. 3. Personkredsen i stk. 1 har fortrinsret til køb af andele. Personkredsen i stk. 2 kan kun købe andele, såfremt alle andele ikke er afhændet til personkredsen omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Udbud af ejerandele til de købsberettigede skal som minimum ske ved tydelig annoncering i lokale aviser i de købsberettigedes områder. Annoncering kan ske i forbindelse med indkaldelsen til det møde om værditab, som er nævnt i § 9, stk. 1 og 2. Annoncen, hvori udbuddet sker, skal indeholde oplysninger om
antal og pris på de ejerandele, der skal udbydes,
selskabsform og omfanget af hæftelsen pr. andel,
frister og betingelser for afgivelse af købstilbud, og
hvor købsberettigede skal henvende sig for at få tilsendt eller udleveret udbudsmaterialet.
Stk. 5. Fristen for at afgive købstilbud skal mindst være 4 uger fra det tidspunkt, udbuddet annonceres.
Overstiger de indkomne bud ved budfristens udløb antallet af udbudte ejerandele, imødekommes først alle, der har afgivet bud på mindst én ejerandel, med en ejerandel. Herefter imødekommes alle, der har afgivet bud på mindst to ejerandele, med yderligere en ejerandel osv., indtil alle bud på et givet antal ejerandele eventuelt ikke kan imødekommes. De andele, der herefter ikke kan fordeles efter det beskrevne princip, fordeles efter lodtrækning, som foretages af Energinet.dk.
Stk. 2. Fordelingsprincippet i stk. 1 finder anvendelse for tilbud afgivet efter § 15, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Vindmølleopstilleren kan frit råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem udbuddet.
Andele afsat gennem udbuddet, jf. § 13, må ikke stilles dårligere end andre andele i selskabet og kan ikke tvangsindløses.
Klima- og energiministeren opretter en grøn ordning, som kan yde tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41. Der ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle som nævnt i 1. pkt. Udbetaling af tilskud er betinget af, at pågældende vindmølle er blevet nettilsluttet.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om tilskud kan indgives i forbindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af vindmøller i medfør af lov om planlægning eller senere.
Stk. 3. På grundlag af ansøgningen kan Energinet.dk give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til
anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og
kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan vælge at ansøge om tilsagn om tilskud for beløb som nævnt i stk. 1 for en eller flere vindmøller. Hvis der ikke gives tilladelse som nævnt i stk. 2 til opstilling af en vindmølle, eller hvis det efterfølgende vurderes, at vindmøllen ikke vil blive opstillet, fradrages tilskudsbeløbet for vindmøllen i tilsagnet.
Energinet.dk godkender udbetaling af tilskud fra den grønne ordning på grundlag af ansøgning fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Tilskud udbetales inden for en udbetalingsramme for hver kommune, som beregnes af Energinet.dk. Udbetalingsrammen udgøres af beløb som nævnt i § 18, stk. 1, for vindmøller, som er blevet nettilsluttet, med fradrag af allerede udbetalte tilskud.
Stk. 3. Hvis kommunens tilgodehavende ifølge en godkendt ansøgning om udbetaling overstiger indestående i udbetalingsrammen, udbetales forskellen, når udbetalingsrammen er forøget ved nettilslutning af vindmøller.
Energinet.dk’s afgørelser om meddelelse af tilsagn om tilskud som nævnt i § 18, stk. 3, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
ansøgninger om tilsagn med ledsagende dokumentation og vilkår for tilsagn,
støtteberettigede aktiviteter,
behandling af ansøgninger om tilsagn og udbetaling og
helt eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud.
Energinet.dk kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmøllelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller, dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41, eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. § 23.
Stk. 2. Ydelse af garanti er betinget af, at nedenstående krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles:
Vindmøllelavet eller initiativgruppen har mindst ti deltagere.
Flertallet af vindmøllelavets eller initiativgruppens deltagere har ifølge folkeregisteret fast bopæl i den kommune, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højest 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud er den i 1. pkt. nævnte kommune den kommune, hvis kyststrækning ligger nærmest møllen. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.
Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i lavet eller i initiativgruppen.
Lavets eller initiativgruppens gennemførelse af vindmølleprojektet vurderes som realistisk.
Stk. 3. Garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår til formål som nævnt i stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af møllen, dog senest 3 måneder efter at vingerne er opsat på møllen.
Stk. 4. Hvis et vindmølleprojekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre vindmølleprojektet helt eller delvis overdrages til andre.
Stk. 5. Inden for en ramme på 10 mio. kr. træffer Energinet.dk afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmøllelavet eller initiativgruppen. Der ydes garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.
Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima- og energiministeren.
Stk. 2. Tilladelse til forundersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.
Stk. 3. Tilladelse til forundersøgelser gives til områder, hvor klima- og energiministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign.
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2-4.
Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 4.
Ved udbud gives tilladelsen efter § 22 til den, som vinder udbuddet. Klima- og energiministeren kan angive særlige forhold eller vilkår, der lægges vægt på ved stillingtagen til de indkomne bud.
Stk. 2. Vilkår efter stk. 1 kan vedrøre økonomiske forhold, herunder støtte til produktionen, udformningen og tekniske forhold vedrørende produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem. Der kan stilles krav om, at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i projektet, og at der betales bod, hvis vinderen af buddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller aftalte betingelser, herunder tidsfrister.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan bestemme, at Energinet.dk i nærmere angivet omfang gennemfører forundersøgelserne og stiller resultaterne af undersøgelserne til rådighed for deltagerne i udbuddet. Vinderen af udbuddet afholder Energinet.dk’s omkostninger ved forundersøgelserne.
Stk. 4. Ved ansøgning uden for udbud gives tilladelse til forundersøgelser efter § 22 til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne, jf. dog § 22, stk. 3. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor.
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2 og 3.
Når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en forundersøgelsesrapport til klima- og energiministeren, som tager stilling til, om forundersøgelsesrapporten kan godkendes. Godkendes denne, har ansøgeren ret til udnyttelse af den godkendte forundersøgelsesrapport efter bestemmelserne i stk. 2-4.
Stk. 2. Inden 3 måneder efter godkendelse af forundersøgelsesrapporten skal ansøgeren meddele, om denne ønsker at opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Med klima- og energiministerens tilladelse kan retten til at udnytte en forundersøgelsestilladelse inden for samme frist overdrages til en anden.
Stk. 3. Modtager klima- og energiministeren et tilsagn som angivet i stk. 2, fastsættes en frist for modtagelse af ansøgning om etableringstilladelse efter § 25. Der kan endvidere stilles krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af projektet.
Stk. 4. Modtager klima- og energiministeren ikke rettidigt et tilsagn omfattet af stk. 2, eller overholdes en frist efter stk. 3 ikke, kan ministeren uden vederlag til ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre.
Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima- og energiministeren.
Stk. 2. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, herunder ophold og beboelse.
Stk. 4. Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 1, som er fast forankret på samme sted på søterritoriet m.v., anses i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom. Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
Tilladelse til etablering af anlæg efter § 25, som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de anlæg, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger og eventuelle undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages. Klima- og energiministeren kan beslutte, at der skal foretages vurderinger af et af § 25 omfattet anlægs miljømæssige påvirkninger under og efter etablering. Klima- og energiministeren kan beslutte, at vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af de af § 25 omfattede anlæg skal bedømmes af uafhængige eksperter.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med
de i stk. 1 nævnte vurderinger,
den i stk. 2 nævnte afgrænsning og afgørelser i forbindelse hermed og
ansøgninger om tilladelse efter § 25.
Stk. 5. Omkostninger i forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede aktiviteter afholdes af den, der ansøger om en tilladelse til at etablere et elproduktionsanlæg, jf. § 25.
Stk. 6. Klima- og energiministeren kan dog beslutte, at de i stk. 5 nævnte omkostninger, der afholdes til aktiviteter, der kan være af væsentlig betydning for fremtidige projekter, dækkes som angivet i § 8, stk. 3, nr. 3, i lov om elforsyning.
Med henblik på at undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægsprojekter efter § 25, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.
Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt
sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller
væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer klima- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger for lokaliteten. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Klima- og energiministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.
Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 25 til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt
dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller
andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.
Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.
Klima- og energiministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
Anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima- og energiministeren. Tilladelsen gives for 25 år og kan efter ansøgning forlænges.
Stk. 2. Tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§ 22-28 og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.
Stk. 3. Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-28, om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.
Stk. 4. Tilladelser givet efter bestemmelserne i §§ 22-25 og 29 kan med klima- og energiministerens tilladelse overdrages til andre.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder regler om,
hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre,
vindmølleejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og om betaling herfor,
hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder, og
hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 2-5, i lov om elforsyning.
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om nettilslutning.
Hvis elproducenten ikke etablerer en havvindmøllepark, uanset at elproducenten har forpligtet sig hertil i overensstemmelse med vilkår i et udbud efter § 23, ifalder elproducenten objektivt erstatningsansvar for Energinet.dk’s deraf følgende tab.
Stk. 2. Hvis Energinet.dk ikke opfylder frister og betingelser for nettilslutning af havvindmølleparken ifølge vilkår i udbuddet, ifalder Energinet.dk objektivt erstatningsansvar for elproducentens deraf følgende tab.
Stk. 3. Ydelse af erstatning efter stk. 1 og 2 skal ske i overensstemmelse med de betingelser og rammer, som er nævnt i udbudsvilkårene. Uenighed om adgangen til erstatning efter stk. 1 og 2 og uenighed om størrelsen af erstatningen afgøres af domstolene.
Stk. 4. Hvis staten ved dom bliver pålagt erstatningspligt, fordi den besluttede lokalisering af havvindmølleparken medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller, afholdes den pålagte erstatningssum af Energinet.dk.
Stk. 5. Nedennævnte indtægter og omkostninger indgår i Energinet.dk’s prisfastsættelse efter § 71 i lov om elforsyning, jf. i øvrigt § 32, stk. 4:
Erstatningsbeløb, som elproducenten betaler efter stk. 1.
Erstatningsbeløb, som Energinet.dk betaler efter stk. 2 og 4.
Nødvendige omkostninger for at opfylde udbudsvilkår om nettilslutning af havvindmølleparken i tilfælde, hvor havvindmølleparken ikke bliver etableret, og hvor omkostningerne ifølge udbudsvilkårene ikke bliver dækket af elproducenten.
Hvis en transmissionsvirksomhed ifølge bevilling efter § 19 i lov om elforsyning er forpligtet til at udføre dele af et ilandføringsanlæg fra en udbudt havvindmøllepark, skal transmissionsvirksomheden i fornødent omfang medvirke til Energinet.dk’s opfyldelse af pålæg til denne virksomhed om etablering af ilandføringsanlægget, jf. § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk. Med et ilandføringsanlæg forstås en transmissionsforbindelse fra en havvindmøllepark til et aftalt tilslutningspunkt i transmissionsnettet.
Stk. 2. Energinet.dk er ansvarlig over for elproducenten for udførelsen af ilandsføringsanlægget.
Stk. 3. Energinet.dk og transmissionsvirksomheden fastsætter ved forhandling omfanget af aktiviteter, som påhviler transmissionsvirksomheden. Hvis ilandføringen ikke gennemføres og idriftsættes, afholdes transmissionsvirksomhedens nødvendige omkostninger ved aktiviteter, som er udført med henblik på at opfylde udbudsvilkårene, af Energinet.dk på grundlag af opgørelse over medgåede omkostninger.
Stk. 4. Energinet.dk’s afholdte omkostninger som nævnt i stk. 3 indgår i et eventuelt erstatningskrav mod elproducenten efter § 31, stk. 1, inden for rammerne af udbudsvilkårene og medgår i øvrigt i Energinet.dk’s opkrævning af beløb som nævnt i § 31, stk. 5, nr. 3.
Stk. 5. Uenighed om adgangen til dækning af omkostninger som nævnt i stk. 3 og uenighed om størrelsen af disse afgøres af domstolene.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling, drift, vedligeholdelse og service samt om krav til certificering, godkendelse og prøvning.
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud fra klima- og energiministeren har pligt til at standse vindmøllen, hvis denne er ulovligt opstillet eller ikke har fået udført vedligeholdelse og service, samt regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende teknisk godkendelse af vindmøller og udføre tilsyn og kontrol med overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgning om certificering og godkendelse.
Denne bestemmelse omhandler regulering af elproduktionen fra havvindmølleparker, som er etableret efter afholdelse af udbud som nævnt i § 23.
Stk. 2. Elproducenten anmelder sin plan for elproduktionen for det følgende driftsdøgn til Energinet.dk.
Stk. 3. Energinet.dk kan påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktionen, hvis dette er nødvendigt på grund af
fejl eller vedligeholdelsesarbejder på transmissionsanlæg til ilandføringen af elproduktion eller i det øvrige transmissionsnet eller
kapacitetsbegrænsninger i øvrigt i det sammenhængende transmissionsnet, som kan afhjælpes ved nedregulering.
Stk. 4. Påbud efter stk. 3 er betinget af, at nedreguleringen er nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden eller en samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem, herunder sikringen af et velfungerende konkurrencemarked.
Stk. 5. Hvis elproducentens faktiske elproduktion i et driftsdøgn ikke svarer til det anmeldte med senere påbudte nedreguleringer, kan Energinet.dk kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, som elproducenten samlet set påfører systemet.
Stk. 6. Energinet.dk kan fastsætte forskrifter for anmeldelse efter stk. 2 og forskrifter indeholdende generelle kriterier for nedregulering efter stk. 3.
Stk. 7. Forskrifterne skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Energinet.dk skal efter høring af relevante parter anmelde de fastsatte forskrifter til Energistyrelsen. Energistyrelsen kan give pålæg om ændring af forskrifterne.
Energinet.dk yder betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 29.
Stk. 2. Ved fastsættelse af betalingen opgøres indtægtstabet med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved
en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og
en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 5, eller fravalgt efter § 53, stk. 2.
Stk. 3. Der ydes ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.
Stk. 4. Uenighed om adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af domstolene.
Stk. 5. Energinet.dk udarbejder forskrifter indeholdende metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering beregnes, og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at dække elproducentens tab. § 34, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for forskrifter nævnt i pkt. 1.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra vindmøller som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller, jf. § 37.
Stk. 2. Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 på 25 øre pr. kWh for en elproduktion, som svarer til produktionen i de første 22.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) efter vindmøllens nettilslutning.
Stk. 3. Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.
Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 23.
Stk. 2. Pristillæg efter stk. 1 ydes således:
Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2, udbudt den 7. juli 2004, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.
Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2, udbudt den 7. februar 2008, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.
Stk. 3. Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.
Stk. 4. Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion på 10 TWh, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.
Stk. 5. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 35 for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller, som er nettilsluttet senest den 20. februar 2008, bortset fra vindmøller, som modtager pristillæg efter §§ 39-41. Der ydes ikke pristillæg efter denne bestemmelse til elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet senest den 31. december 1999.
Stk. 2. Til elektricitet fra en vindmølle omfattet af stk. 1 ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 3. Pristillæg efter stk. 2 til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet før den 1. januar 2005 fastsættes således, at tillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 2 eller 3, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 36 øre pr. kWh.
Stk. 4. Endvidere ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 bortset fra elværksfinansierede vindmøller.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 2002, som opfylder nedenstående betingelser. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41 og elværksfinansierede vindmøller.
Stk. 2. Hvis vindmøllen opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg til elektriciteten efter stk. 3-5. Pristillægget ophører den 31. december 2012 uanset det i stk. 3-5 anførte om varigheden af pristillæg.
Stk. 3. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens oprindelige tilslutning til elforsyningsnettet, i det omfang leveringen af elektricitet svarer til en oprindelig elproduktion ved de i nr. 1-3 nævnte fuldlasttimer:
For vindmøller med en installeret effekt på 200 kW eller derunder ydes pristillægget for 25.000 fuldlasttimer.
For vindmøller med en installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes pristillægget for 15.000 fuldlasttimer.
For vindmøller med en installeret effekt på 600 kW og derover ydes pristillægget for 12.000 fuldlasttimer.
Stk. 4. Hvis den i stk. 3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 år fra nettilslutningen, ydes der et pristillæg for den fortsatte elproduktion i 10 år fra nettilslutningen. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh.
Stk. 5. Hvis hele den mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10 år fra vindmøllens nettilslutning, ydes der et pristillæg for den resterende del af den nævnte elproduktion. Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.
Stk. 6. Hvis vindmøllen ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh:
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet fra den 1. januar 2000, bortset fra elektricitet fra vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, som er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov.
Stk. 2. For elektricitet produceret på en vindmølle på land ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens tilslutning til elforsyningsnettet.
Stk. 3. For elektricitet produceret på en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. stk. 1, ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg på op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit. De nævnte pristillæg ydes for en elproduktion svarende til en produktion ved 42.000 fuldlasttimer.
Stk. 4. Til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 2 og 3 ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Der ydes pristillæg til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Pristillægget ydes uanset tilslutningstidspunktet og fastsættes således, at tillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.
Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret på en fabriksny vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af vindmøller.
Stk. 2. Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. april 2001 til og med den 1. januar 2004, på betingelse af at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er blevet udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 150 kW eller derunder i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr. kWh og ydes for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for den del af den producerede elektricitet, som er omfattet af skrotningsbeviset.
Stk. 3. Hvis der ydes pristillæg efter stk. 2 og efter § 39, stk. 6, fastsættes summen af pristillæggene således, at disse og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.
Stk. 4. Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. januar 2005 til og med den 31. december 2010, på betingelse af at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW eller derunder fra den 15. december 2004 til og med den 15. december 2010. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, eller vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41. Skrotningsbeviser kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175 MW.
Stk. 5. Pristillægget efter stk. 4 ydes, jf. dog stk. 6, på følgende måde:
For vindmøller nettilsluttet senest den 20. februar 2008 udgør pristillægget 12 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt. Pristillægget fastsættes således, at tillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris og pristillæg efter § 38, stk. 2, ikke overstiger 48 øre pr. kWh.
For vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere udgør pristillægget 8 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt.
Stk. 6. Ejeren af en vindmølle, som er nettilsluttet fra den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2010, kan vælge at modtage pristillæg som nævnt i stk. 5, nr. 1, for skrotningsbeviser, som udnyttes i vindmøllen. Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris ikke overstiger 38 øre pr. kWh. Tilvalg af pristillæg som nævnt i 1. pkt. er bindende i støtteperioden. Tilvalget er betinget af, at vindmølleejeren underretter Energinet.dk herom senest ved nettilslutningen.
Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 36-42.
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 36-42, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om,
at godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh efter § 36, stk. 3, eller § 38, stk. 4, skal nedsættes eller bortfalde, og
at pristillæg efter § 40 eller § 41 skal bortfalde.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som produceres ved biogas, forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde.
Stk. 2. For elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender energikilder omfattet af stk. 1, ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 74,5 øre pr. kWh.
Stk. 3. For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af energikilder omfattet af stk. 1 sammen med andre brændsler, ydes et pristillæg på 40,5 øre pr. kWh for den andel af elektricitet, som er fremstillet ved energikilder omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Summen af pristillæg og markedspris som nævnt i stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk. 3 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2009 på grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse bortset fra elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 46.
Stk. 2. For elektricitet omfattet af stk. 1 ydes der et pristillæg på 15 øre pr. kWh, uanset om elektriciteten fremstilles på anlæg, som alene anvender biomasse, eller på anlæg, hvor biomasse anvendes sammen med andre brændsler.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som fremstilles ved afbrænding af biomasse på elværksfinansierede VE-elproduktionsanlæg, og som har været omfattet af § 57 a i lov om elforsyning, som indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004.
Stk. 2. Der ydes støtte til elektricitet som nævnt i stk. 1 i 10 år fra idriftsætningen af det pågældende anlæg, dog mindst i 10 år fra den 1. august 2001. Støtten ydes på følgende måde:
Der ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh.
Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg beslutte, at der skal ydes et pristillæg på op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse kan der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af det enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen i alt maksimalt udgøre 45 mio. kr. om året.
Der ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Stk. 3. Efter ophør af støtten i stk. 2 ydes der pristillæg efter § 45.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes
solenergi, bølgekraft eller vandkraft eller
andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 44-46.
Stk. 2. For elektricitet fra anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004 ydes der et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
Stk. 3. For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 22. april 2004 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde:
For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima- og energiministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til elproduktionen fra et anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, når elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor de i § 47, stk. 1, nævnte vedvarende energikilder anvendes sammen med andre energikilder.
Stk. 2. Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er påbegyndt senest den 21. april 2004, ydes der et pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder, som udgør 26 øre pr. kWh i 20 år, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er påbegyndt den 22. april 2004 eller senere, ydes der et pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder på følgende måde:
For elektricitet fremstillet ved energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima- og energiministerens bestemmelse et pristillæg, som udgør 26 øre pr. kWh i 10 år og 6 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til VE-andelen af elproduktionen på et anlæg, hvor anvendelsen af vedvarende energikilder er påbegyndt senest den 21. april 2004, når VE-andelen efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.
Energinet.dk yder tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre VE-anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet.
Stk. 2. Tilskud ydes af en pulje, som Energinet.dk etablerer og administrerer. Tilskudspuljen udgør 25 mio. kr. årligt i 4 år.
Stk. 3. Der ydes tilskud med henblik på at fremme markedsintroduktionen af anlæg omfattet af stk. 1, herunder tilskud til pilotprojekter i mindre skala. Tilskud er betinget af, at anlægget er nettilsluttet.
Stk. 4. Tilskud kan ydes til etablering af anlæg, drift af anlæg i en nærmere angivet periode eller information om energimæssige egenskaber ved anlæg og lign. Tilskud til etablering og drift kan ydes sammen med pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk. 3, nr. 1.
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en plan for anvendelsen af midlerne i puljen skal godkendes af ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 2, i lov om elforsyning. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud, herunder om tilskudsstørrelser, om hel eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud og om regnskabsaflæggelse og afrapportering af aktiviteter.
Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 44-49.
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at pristillæg til nærmere angivne kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt i §§ 44-48 skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk. 3, nr. 1.
Stk. 3. Der ydes ikke pristillæg efter §§ 45-48 for elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald.
Stk. 4. Der kan tillige ydes pristillæg efter §§ 58 og 58 a i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet som nævnt i § 44, stk. 3, og §§ 45 og 48. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 b i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 45.
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 44-49. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvorledes pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler.
Stk. 6. Vandkraft i §§ 47 og 48 omfatter alene vandkraftanlæg under 10 MW. Klima- og energiministeren kan ændre kapacitetsgrænsen i 1. pkt.
Netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet.dk mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 36-50. Energinet.dk fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.
Stk. 2. Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet produceret på anlæggene nævnt i stk. 1 som følger:
Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 36, 37 og 39-41, § 44, stk. 2, og §§ 46 og 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.
Markedsprisen for elektricitet fra vindmøller omfattet af § 38 bortset fra de i nr. 3 nævnte fastsættes på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i pågældende område ved spotprisen, jf. stk. 3.
Markedsprisen for elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i § 38, som er beliggende på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, og er nettilsluttet efter den 31. december 2002, fastsættes på årsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af elproduktionen ved spotprisen, jf. stk. 3.
Stk. 3. Med spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for pågældende område.
Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 39 og 41, og § 47, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, i 1 time kan ikke overstige de samlede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i disse bestemmelser. Hvis markedsprisen i 1 time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.
Stk. 5. Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 37, 40 og 46 overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energinet.dk et negativt pristillæg. Det negative pristillæg for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 40 og 46 kan ikke overstige størrelsen af udbetalte pristillæg i det sidste år inden opgørelsestidspunktet. Det negative pristillæg modregnes i udbetalinger af pristillæg.
Energinet.dk skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 44, stk. 2, og § 47 på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Energinet.dk skal endvidere afholde de i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om elforsyning nævnte omkostninger vedrørende ubalancer for elproduktionen.
Stk. 2. Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt.
Stk. 3. Når pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele Energinet.dk, at producenten har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører.
Stk. 4. Energinet.dk skal varetage balanceringen af elproduktion på en vindmølle omfattet af § 38, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller og sælge elektriciteten på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som Energinet.dk afholder i forbindelse hermed.
Stk. 5. Indtægter og omkostninger ved opgaverne nævnt i stk. 1 og 4 skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Energinet.dk’s øvrige opgaver, dog ikke opgaver som nævnt i § 59 a, stk. 1, i lov om elforsyning.
Stk. 6. Energinet.dk fastsætter retningslinjer om frister og betingelser for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 4.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 36-50 og § 52, stk. 1. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v.
Stk. 2. Pristillæg efter § 37 kan ikke genoptages efter fravalget.
For vindmøller omfattet af værditabsordningen i §§ 6-12 og køberetsordningen i §§ 13-17 kan udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov kun finde sted, såfremt
Energinet.dk har godkendt annoncering og materiale til brug for det offentlige møde om værditabsordningen efter § 9, stk. 2,
opstilleren har gennemført det offentlige møde om værditabsordningen jf. § 9, stk. 1, og
Energinet.dk har godkendt, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med §§ 14 og 15, jf. § 13, stk. 4.
Stk. 2. Energinet.dk træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 1 for at modtage pristillæg og andre ydelser er opfyldt. Energinet.dk kan beslutte, at mindre væsentlige overtrædelser af reglerne ikke skal medføre bortfald af pristillæg og andre ydelser.
Udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 36-50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.
Stk. 2. Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg og andre ydelser.
Energinet.dk udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet, hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 36-50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse.
Stk. 2. Ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg eller andre ydelser som nævnt i stk. 1, og ændringer i ejerskabet skal anmeldes til Energinet.dk.
Stk. 3. Energinet.dk kan med frigørende virkning udbetale pristillæg og andre ydelser og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til den, der er anmeldt som ejer af elproduktionsanlægget i den periode, som udbetalingen vedrører, medmindre ejeren har anmeldt, at udbetaling skal ske til en anden.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og udbetaling efter stk. 1-3.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af §§ 30, 33, 36-53, 55 og 56 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser.
Stk. 2. Afgørelser, som er truffet af kollektive elforsyningsvirksomheder i medfør af regler fastsat efter stk. 1, kan påklages til klima- og energiministeren, medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af § 61 eller § 68, stk. 1, nr. 1.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling til dækning af omkostningerne ved
behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 29, stk. 1, og
tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser.
Klima- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos Energinet.dk, andre elproduktionsvirksomheder samt disses koncernforbundne virksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at tilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren.
Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage.
Energitilsynet kan uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven
på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, og
få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler.
Stk. 2. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.
Energitilsynet gør klima- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne efter denne lov.
Udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven betales af de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling efter stk. 1, herunder at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Energitilsynet.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan nærmere fastsætte regler om frister for klage til Energitilsynet.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima- og energiministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.
Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over Energinet.dk’s afgørelser i henhold til §§ 18-21 og § 54, stk. 2, og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Klima- og energiministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af loven og Energinet.dk’s afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 4. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.
Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 25, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 26-28.
Stk. 2. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, kan klage over afgørelserne nævnt i stk. 1. Det samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser.
Stk. 3. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder kravene i stk. 2.
Stk. 4. Klage i henhold til stk. 1 og 2 skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 5. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Stk. 6. Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 7. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler fastsat i medfør af loven træffes af klima- og energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og at afgørelser truffet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 57, stk. 1, eller en institution under Klima- og Energiministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 70 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima- og energiministeren, og
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Ved afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven sammensættes Energiklagenævnet på samme måde, som når nævnet afgør klager efter lov om elforsyning.
Klima- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Klima- og energiministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
etablerer og driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 og 29 uden tilladelse,
tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter de i nr. 1 nævnte bestemmelser,
undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,
undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 59 eller
meddeler klima- og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger.
I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne eller vilkår og påbud fastsat i medfør af reglerne.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af §§ 18-20 og kapitlerne 3-6 og 12 fastsættes af klima- og energiministeren. Ministeren kan beslutte, at bestemmelser eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte, at dele af loven får virkning på forskellige tidspunkter, herunder tidspunkter forud for ikrafttrædelsen.
§§ 6-17 har virkning for vindmøller, der tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 6-17 og 54 finder ikke anvendelse på møller, hvor
kommunen inden den 1. marts 2009 har offentliggjort forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for møllen på land og møllen nettilsluttes inden den 1. september 2010,
kommunen inden den 1. marts 2009 har offentliggjort afgørelse om, at møllen på land ikke er VVM-pligtig og møllen nettilsluttes inden den 1. september 2010, eller
opstilleren af en mølle på havet inden den 1. marts 2009 har modtaget forundersøgelsestilladelse efter lov om elforsyning eller § 22 i denne lov og møllen nettilsluttes inden den 1. september 2010.
Stk. 3. Energinet.dk afgør, om betingelserne i stk. 2 for fritagelse for betaling af værditab og udbud af vindmølleandele er opfyldt. Afgørelsen kan indbringes for klima- og energiministeren. Klima- og energiministeren kan dispensere fra det i stk. 2 nævnte krav om, at møllerne nettilsluttes inden den 1. september 2010, såfremt nettilslutning ikke kan finde sted på grund af manglende eller forsinket levering af materiel.
Klima- og energiministeren kan fastsætte overgangsregler.
Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler i lov om elforsyning, som videreføres i lov om fremme af vedvarende energi, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret ved § 13 i lov nr. 534 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 11 i lov nr. 465 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, lov nr. 504 af 17. juni 2008, lov nr. 505 af 17. juni 2008 og § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 33, side 22), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001, (EF-Tidende 2001 nr. L 283, side 33).«
»17) VE-elektricitet: Elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af vedvarende energi.«
I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 6 i lov nr. 548 af 6. juni 2007 og § 4 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
»Stk. 2. Energinet.dk varetager efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmissions- og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet.dk administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi. Energinet.dk kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager- og gasopstrømsrørledningsvirksomhed.«
/ Connie Hedegaard
Officielle noter
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b i lov om elforsyning og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b i lov om elforsyning opstille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.
For en vindmølle på land ydes pristillægget for en oprindelig elproduktion svarende til produktionen i 22.000 fuldlasttimer.
For en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt hovedområde for vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for elproduktionen i 10 år fra vindmøllens nettilslutning.
Stk. 7. For elproduktion omfattet af stk. 6 ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Stk. 8. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke betingelser en vindmølle skal opfylde for at betragtes som eksisterende og dermed omfattet af stk. 2, og om afgrænsning af vindmøller på søterritoriet m.v. omfattet af stk. 6, nr. 2.
Stk. 7. En vindmølle, for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan ikke på ny tilsluttes elforsyningsnettet eller en forbrugsinstallation, hvorfra elektriciteten kan leveres til elforsyningsnettet.
Stk. 8. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse, omsætning og udnyttelse af skrotningsbeviser og om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget er opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om beregning af puljen omtalt i stk. 4, 3. pkt.
Stk. 5. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.
Stk. 6. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.
