Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage fra Rønne Varme A/S over et referat fra Forsyningstilsynet dateret 13. december 2018. Referatet vedrørte omkostningsfordelingen for Bornholms El-produktion A/S' blok 6 efter en ombygning.
Bornholms El-produktions blok 6 blev i 2017 ombygget til at kunne anvende biomasse (flis) som brændsel. I den forbindelse anmodede Bornholms El-produktion Forsyningstilsynet om vejledning i, hvordan omkostningerne skulle fordeles i overensstemmelse med Varmeforsyningslovens § 20, da en ny varmeaftale skulle træde i kraft.
Efter et møde fremsendte Forsyningstilsynet et referat, hvori det blev vurderet, at den foreslåede omkostningsfordeling umiddelbart var baseret på driftsøkonomiske principper og ikke var urimelig. Tilsynet tog dog forbehold for at kunne gribe ind, hvis fordelingen i praksis viste sig at have urimelige virkninger.
Rønne Varme A/S mente, at referatet var en bindende forhåndsbesked og dermed en afgørelse, der kunne påklages. Klager argumenterede for, at referatet reelt fastlagde, at Forsyningstilsynet ikke ville gribe ind over for den anmeldte omkostningsfordeling, og at tilsynets forbehold var for snævert.
Forsyningstilsynet og Bornholms El-produktion anførte, at referatet var en vejledende udtalelse og ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. De fremhævede, at udtalelsen blev givet som led i tilsynets vejledningspligt efter Forvaltningslovens § 7, og at tilsynet eksplicit havde forbeholdt sig retten til at gribe ind over for en anmeldt pris eller omkostningsfordeling, jf. Varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
Energiklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da nævnet ikke havde kompetence til det.
Nævnets kompetence er i henhold til Varmeforsyningslovens § 26, stk. 1 begrænset til at behandle klager over afgørelser. For at noget kan betragtes som en afgørelse, skal det fastslå, hvad der er eller skal være gældende ret i en konkret sag.
Energiklagenævnet fandt, at Forsyningstilsynets referat af 13. december 2018 ikke udgjorde en afgørelse, men derimod en vejledende udtalelse. Nævnet lagde vægt på følgende punkter:
Det forhold, at Forsyningstilsynet havde vedlagt en klagevejledning, ændrede ikke på referatets karakter af at være en vejledende udtalelse. Energiklagenævnet konkluderede derfor, at klagen skulle afvises.

Forsyningstilsynet godkender branchevejledning, der giver elproducenter billigere adgang til nettet mod accept af periodisk nedregulering.


Sagen omhandler en klage fra Århus Kommunale Værker over Energitilsynets afgørelse vedrørende afregning af varme fra halmtilsatsfyring. Tvisten opstod, da Elsam A/S, Århus Kommunale Værker og Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning anmodede Energitilsynet om bistand i forhandlingerne om prisen for varme produceret ved halmtilsatsfyring. Århus Kommunale Værker og Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning ønskede prisfastsættelsen baseret på eksisterende aftaler om levering af varme, som indeholdt bestemmelser om omlægning til anden brændsel (merbrændselsprincippet). Elsam A/S ønskede derimod en omkostningsmodel baseret på et fiktivt modtryksanlæg.
Energitilsynet traf den 3. februar 2003 en afgørelse, der fastslog, at prisfastsættelsen på halmvarme skulle være den laveste af enten den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen, og at den omkostningsbestemte pris skulle baseres på nødvendige omkostninger i henhold til . Denne afgørelse blev ikke påklaget.
Forsyningstilsynet foreslår en ny pålidelighedsstandard på 1,51 timer for det danske elmarked baseret på beregninger af samfundsøkonomiske omkostninger ved strømafbrydelser.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Den 26. april 2004 udsendte Energitilsynet en ny udtalelse, som de betegnede som en vejledning til parterne om den tidligere afgørelse. I denne udtalelse fastslog Energitilsynet, at Elsams grundlæggende model for den omkostningsbestemte varmepris ikke stred mod varmeforsyningsloven, selvom visse omkostninger (f.eks. afskrivninger for DeNOx-anlæg og forrentning af halmladen) umiddelbart ikke kunne indregnes. Energitilsynet bemærkede dog, at Elsams model førte til omkostningsbestemte varmepriser, der forekom høje sammenlignet med andre beregninger.
Århus Kommunale Værker klagede over denne udtalelse og gjorde gældende, at den reelt var en afgørelse, der ændrede den retskraftige afgørelse fra 2003. Klagen fremhævede flere punkter:
Energitilsynet fastholdt, at udtalelsen af 26. april 2004 alene var en vejledning og ikke en ny afgørelse, og at den lå inden for rammerne af 2003-afgørelsen. De afviste, at Elsams model førte til en pris lig med kulbaseret varmepris, da den faktisk oversteg substitutionsprisen. Elsam A/S afviste påstandene om dobbeltkompensation og fiktive omkostninger, idet de fremhævede, at deres model var baseret på en forholdsmæssig andel af det faktiske anlæg, og at halmtilsatsfyring ikke var et tema i kraftværksforliget.
Parterne fremlagde yderligere dokumentation, herunder et notat fra Rambøll, der understregede, at Studstrupværket var et udtagsværk, og at Elsams model, der forudsatte et modtryksværk, var teknisk uforenelig med den faktiske drift. Rambøll-notatet viste, at Studstrupværket i 2003 havde kørt udtagsdrift, hvor varme blev ledt ud med kølevand til Århusbugten, hvilket varmeaftagerne ikke mente skulle belaste varmeprisen. Der var også uenighed om, hvorvidt halmtilsatsfyring var en del af biomasseaftalen fra 1993 og dermed omfattet af kraftværksforliget.

E.ON Varme Danmark ApS (E.ON) klagede over Energitilsynets sekretariats brev af 8. december 2011 til Ankenævnet på Energ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage indgivet af (XX) på vegne af 50 personer til Energiklagenævnet. Klagen vedrører Energitilsynets...
Læs mereForslag til Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren