Energiklagenævnets afgørelse om godkendelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning i Nr. Lyndelse og Nr. Søby stadfæstes

Klager estimerede, at de samlede indsigelser ville forringe de samfundsøkonomiske beregninger med 34,476 mio. kr., hvilket understregede projektets sårbarhed.

Fjernvarme Fyns synspunkter

Fjernvarme Fyn fastholdt, at projektforslaget opfyldte Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2 og at kommunens afgørelse burde stadfæstes. De anførte blandt andet:

• Kommunen havde foretaget en nøje og saglig vurdering, herunder egne undersøgelser. Selvom kommunen delvist var enig i nogle af klagers indsigelser, ville de små korrektioner ikke ændre projektets positive samfundsøkonomi.
• En opdateret samfundsøkonomisk beregning, der inkluderede Energistyrelsens seneste forudsætninger og korrektioner for BBR-fejl, viste et overskud på 36,1 mio. kr. En forsøgsvis beregning med de af kommunen delvist godkendte ændringer (virkningsgrad for naturgas 96,6 %, olie 86 %, O&M 1.500 kr./år) reducerede overskuddet til 25,1 mio. kr., hvilket stadig var positivt.
• Den anvendte årlige reduktion af varmeforbruget på 1 % var realistisk, og Energistyrelsens analyser fra maj 2014 anvendte endda 0,75 %, hvilket ville forbedre samfundsøkonomien med ca. 2,1 mio. kr.
• Projektforslaget byggede på konkrete lokale forhold, herunder anlægsudgifter baseret på skitseprojekt og tilbud, lokale fjernvarmepriser og omkostninger til drift og vedligeholdelse af fjernvarmeinstallationer.

Energiklagenævnet stadfæstede Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse af 20. december 2013 om godkendelse af projektforslaget. Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningslovens § 26, stk. 1.

Kommunens sagsbehandling

Energiklagenævnet fandt, at Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse opfyldte Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1 om begrundelse. Afgørelsen henviste til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg §§ 7 og 24 samt Varmeforsyningslovens § 1 og angav de hovedhensyn, der var bestemmende for kommunens skønsudøvelse. Kommunen havde desuden overholdt officialprincippet ved at belyse sagen tilstrækkeligt, blandt andet gennem dialog med parterne og indhentning af en vurdering fra EMD International A/S.

Projektforslagets vurdering

Nævnet tiltrådte kommunens skøn om, at projektet var samfundsøkonomisk fordelagtigt, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 1, og at samfundsøkonomiske hensyn talte imod at opretholde områdeafgrænsningen, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2. De af klager fremlagte oplysninger om beregningsgrundlaget (virkningsgrader, vedligeholdelsesomkostninger, naturgasforbrug og energibesparelser) blev ikke anset for tilstrækkeligt sandsynliggjorte til at vise, at projektet hvilede på urealistiske forudsætninger. Nævnet bemærkede, at projektforslaget havde et robust samfundsøkonomisk resultat, selv med justeringer af virkningsgrader og drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Varmeforbruget blev vurderet som realistisk, og det blev ikke anset for realistisk at forudsætte, at alle oliekedler ville blive udskiftet med nye naturgasfyr efter 2015.

Økonomisk påvirkning af klager

Energiklagenævnet tiltrådte kommunens vurdering af, at klagers økonomiske forhold ikke ville blive væsentligt forrykket ved ændringen af områdeafgrænsningen, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2. Klager havde ikke anfægtet denne vurdering under sagens behandling. Da der ikke var tilslutnings- eller forblivelsespligt til individuel naturgasforsyning i området, havde klager ikke kunnet påregne at distribuere gas i det nuværende omfang.

Energiklagenævnet frifundet i en sag anlagt af Maribo Varmeværk

Energiklagenævnet traf den 4. februar 2022 afgørelse i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af Maribo Varmeværks projekt-godkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv

Klagers indsigelser

Klager gjorde gældende, at afgørelsen var baseret på forkerte forudsætninger, og at projektet ikke var det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Hovedpunkterne i klagen var:

• Sammenblanding af geografisk afgrænsede områder: Klager mente, at Padborg Fjernvarme forsøgte at opnå et samfundsøkonomisk overskud ved at blande et projekt med overskud (Lyreskoven) med et projekt med underskud (Bolig Syd). Det blev fremhævet, at Lyreskoven lå tæt på eksisterende fjernvarme, mens Bolig Syd krævede betydeligt længere ledningsføring. Klager mente, at kun Lyreskoven kunne godkendes, da Bolig Syd isoleret set havde et samfundsøkonomisk underskud.
• Samfundsøkonomiske varmepriser fra Stadtwerke Flensburg: Projektforslaget baserede sig på en urealistisk og udokumenteret forudsætning om uændret varmepris fra Stadtwerke Flensburg over en tyveårig periode. Klager argumenterede for, at prisen burde følge Energistyrelsens forventede udvikling i europæiske gaspriser, og at en stigende CO2-pris i Tyskland også ville påvirke varmeprisen. Klager beregnede, at anvendelse af Energistyrelsens forudsætninger eller en årlig stigning på 1,5% ville medføre et betydeligt samfundsøkonomisk underskud for projektet.
• Indregning af solvarme og overskudsvarme: Klager anførte, at der ikke var sol- og overskudsvarme til rådighed i det omfang, som var indregnet i projektforslaget, hvilket ville forhøje varmeomkostningerne.
• Supplerende bemærkninger til beregninger: Klager påpegede flere fejl i projektforslagets beregninger, herunder manglende tilbagediskontering af udskiftede anlæg, fejl i genberegning af afgiftsforvridning, samt forkerte investeringspriser, levetider og COP-værdier for luft/vand varmepumper. Desuden blev der bemærket manglende investering til at forbinde udvendige skabe og fjernvarmeunits for Bolig Syd.

Aabenraa Kommunes og Padborg Fjernvarmes bemærkninger

Aabenraa Kommune bestred at have blandet gode og dårlige projekter sammen og fastholdt, at projektet var det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Kommunen mente, at en stabil varmepris fra Stadtwerke Flensburg var en rigtig forudsætning, og at Padborg Fjernvarme ville kunne etablere egen produktion, hvis priserne steg. Kommunen fastholdt også, at CO2-belastningen ikke skulle belaste den danske samfundsøkonomi.

Padborg Fjernvarme støttede kommunens synspunkt om, at en adskillelse af projekterne ikke ville give mening på grund af ledningsføringen og de store omkostninger ved en opdeling. De henviste til en langvarig leveringsaftale med Stadtwerke Flensburg, der sikrede budgetsikkerhed, og muligheden for at etablere et flisfyret anlæg som et realistisk alternativ ved prisstigninger. Padborg Fjernvarme anerkendte nogle af klagers korrektioner til beregningerne, men fastholdt, at projektet stadig udviste et robust samfundsøkonomisk overskud, selv med følsomhedsberegninger, der inkluderede nogle af klagers punkter.