Energiklagenævnets afgørelse om fjernvarmeforsyning i Munkebo ophæves

Kerteminde Kommunes bemærkninger

Kerteminde Kommune fastholdt, at det opdaterede projektforslag var en ændring af det oprindelige projekt og derfor skulle behandles efter den ældre bekendtgørelse. Kommunen argumenterede for, at ændringen af områdeafgrænsningen ikke væsentligt forrykkede klagerens økonomiske forhold. Kommunen mente desuden, at de anvendte forudsætninger i beregningerne var konservativt valgte og til fordel for referencescenariet, hvilket gjorde projektet samfundsøkonomisk robust. Kommunen erkendte en begrundelsesmangel i afgørelsen, men mente, at den ikke var væsentlig nok til at ugyldiggøre afgørelsen.

Energiklagenævnet ophævede Kerteminde Kommunes afgørelse af 9. marts 2015 om godkendelse af fjernvarmeforsyning af boligområder i Munkebo.

Nævnet vurderede sagen ud fra Varmeforsyningsloven § 4 og Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1, samt Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 6, Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2, Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 24, og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 29 (bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012).

Projektets identitet

Energiklagenævnet fandt ikke tilstrækkelig anledning til at tilsidesætte Kerteminde Kommunes vurdering af, at der var tale om det samme projekt, og at bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 derfor fandt anvendelse. Dette betød, at kravet om kompensation til naturgasdistributionsselskabet, som indført i bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014, ikke var relevant i denne sag.

Mangelfuld begrundelse og vurdering af samfundsøkonomiske hensyn

Nævnet bemærkede, at Kerteminde Kommunes afgørelse led af begrundelsesmangler i henhold til Forvaltningsloven § 24, da hovedhensynene for de samfundsøkonomiske vurderinger ikke var angivet. Energiklagenævnet var desuden enig med klageren i, at Kerteminde Kommune havde misforstået Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2. Kommunen havde ikke foretaget en korrekt vurdering af, om samfundsøkonomiske hensyn talte imod at opretholde områdeafgrænsningen, og om ændringen kunne ske uden væsentligt at forrykke de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold. Kommunen havde ikke indhentet tilstrækkelige oplysninger om klagerens økonomi til at foretage denne vurdering.

Det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt

Energiklagenævnet lagde til grund, at projektforslaget havde et beskedent samfundsøkonomisk overskud på ca. 230.000 kr. i nutidsværdi over 20 år. Nævnet fandt, at Kerteminde Kommune næppe havde tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at samfundsøkonomiske forhold for dette område talte imod at opretholde den eksisterende områdeafgrænsning.

Konklusion

Den klart mangelfulde begrundelse i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2 og projektets beskedne samfundsøkonomiske overskud førte til, at godkendelsen af projektet ikke kunne tiltrædes. Energiklagenævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til klagerens øvrige indsigelser.

Energiklagenævnet frifundet i en sag anlagt af Maribo Varmeværk

Energiklagenævnet traf den 4. februar 2022 afgørelse i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af Maribo Varmeværks projekt-godkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv

Klagerens centrale argumenter

Naturgas Fyn Distribution A/S (klager) gjorde gældende, at Kerteminde Kommune ikke havde hjemmel til at godkende projektet. Klager anførte, at betingelserne for at ændre områdeafgrænsningen i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2 ikke var opfyldt. Specifikt mente klager, at projektet ville medføre en væsentlig forrykkelse af selskabets økonomi, idet de ville miste distributionsindtægter på ca. 400.000 kr. årligt, svarende til 6 mio. kr. i nutidsværdi frem til 2025. Dette ville påvirke gældsafviklingen og føre til højere tariffer for de resterende naturgaskunder. Desuden argumenterede klager for, at fem af ejendommene var blokvarmecentraler i et naturgasforsynet område og derfor ifølge Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 19, stk. 1 kun måtte forsynes med naturgas.

Kommunens vurdering

Kerteminde Kommune fastholdt sin afgørelse med henvisning til den store samfundsøkonomiske gevinst. Kommunen vurderede, at det økonomiske tab for klager ikke udgjorde en "væsentlig forrykkelse" af selskabets økonomi, da tabet udgjorde en meget lille andel af selskabets samlede omsætning. Kommunen mente desuden ikke, at klagers eksistensgrundlag var truet. Med hensyn til blokvarmecentralerne vurderede kommunen, at § 19 ikke var til hinder for en ændring af forsyningsform fra én kollektiv forsyning til en anden.