Energiklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligt

Vurdering af omkostninger ved omstilling

Energiklagenævnet vurderede, at omkostningerne til en eventuel tilslutningsafgift ikke skulle indgå i vurderingen af, om en omstilling er uforholdsmæssig bekostelig i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, jf. princippet i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt, at en udgift på ca. 61.000 kr. til den fysiske installation for en ejendom opført i midten af 1950'erne ikke var uforholdsmæssigt bekostelig. Energiklagenævnet lagde vægt på kommunalbestyrelsens vide skøn og fandt ikke, at usaglige eller ulovlige forhold var inddraget i vurderingen.

Vurdering af træfyret

Energiklagenævnet konstaterede, at Ikast-Brande Kommune ikke havde foretaget en vurdering af, om der kunne meddeles dispensation i medfør af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, jf. princippet i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2 (vedvarende energianlæg som træfyr). Nævnet fandt det rettest, at kommunen som første instans foretog denne vurdering for at sikre klagerens ret til at få sagen prøvet ved to instanser. Sagen blev derfor videresendt til Ikast-Brande Kommune for fornyet behandling af ansøgningen om dispensation vedrørende træfyret, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2.

Retsgrundlag for afgørelsen

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 5.

Kommunen meddelte den 9. juni 2011 afslag på dispensation. Begrundelsen var et ønske om at fastholde deklarationen og det økonomiske grundlag for forsyningsselskabet samt at bevare og udbygge den kollektive varmeforsyning. Kommunen henviste til, at en tinglyst tilslutningspligt som udgangspunkt ikke kan fritages efter Tilslutningsbekendtgørelsen § 16, medmindre undtagelserne i Tilslutningsbekendtgørelsen § 17, stk. 2 og 3 var opfyldt, hvilket de ikke var.

Genbehandling af sagen og betinget dispensation

Efter kommunens afslag konstaterede Ikast Værkerne, at ejendommens enstrengede varmesystem ville gøre omstilling til fjernvarme meget omkostningsfuld. Kommunen genbehandlede derfor sagen og anmodede klageren om et økonomisk overslag over omkostningerne ved omstillingen, med henvisning til Tilslutningsbekendtgørelsen § 15, stk. 1.

Klageren indsendte et tilbud på 74.593,75 kr. for ændring af varmesystemet. På baggrund heraf meddelte kommunen den 25. august 2011 en betinget dispensation fra tilslutningspligten. Dispensationen bortfaldt ved ejerskifte eller udskiftning af det eksisterende varmeanlæg. Begrundelsen var, at omkostningerne til installation af fjernvarme var uforholdsmæssigt store, jf. Tilslutningsbekendtgørelsen § 15, stk. 1, nr. 1.

Klage og kommunens fastholdelse af afgørelse

Klageren klagede den 1. september 2011 over den betingede dispensation til Energiklagenævnet via kommunen. Kommunen videresendte dog ikke klagen, men genbehandlede sagen. Efter yderligere korrespondance fastholdt kommunen den 16. januar 2013 sin beslutning om den betingede dispensation, idet de ikke fandt grundlag for at ophæve tilslutningspligten helt eller give dispensation efter Tilslutningsbekendtgørelsen § 17, stk. 1.

Klagerens hovedargumenter for fuld fritagelse var:

• Omkostningerne til omstilling (ca. 75.000 kr. i direkte udgifter) var uforholdsmæssigt bekostelige.
• Ejendommen var uegnet til fjernvarme på grund af stort varmetab.
• Ønske om at anvende vedvarende energi.
• Tilslutningspligten forringede ejendommens salgsværdi.
• Manglende økonomisk evne til at betale omstillingen, da ejendommen udgjorde klagerens pensionsopsparing.

Ikast-Brande Kommune fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at den betingede dispensation var en lempelig fortolkning, der afvejede forsyningsselskabets interesser, klagerens krav og kommunens langsigtede ønske om at fremme kollektiv varmeforsyning. Kommunen lagde vægt på, at klageren købte ejendommen med kendskab til den tinglyste tilslutningspligt.