Klage over Energitilsynets afgørelse om forkøbsret til transmissionsledning

Energiklagenævnet traf følgende afgørelse: Energitilsynets afgørelse af 13. oktober 2011 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Energitilsynet.

Energitilsynets Kompetence

Energiklagenævnet var enig med Energitilsynet i, at tilsynet ikke har kompetence til at afgøre, hvorvidt en aftale om overdragelse af et anlæg er sket i strid med Varmeforsyningsloven § 23 f, stk. 1, herunder om overdragelsen er ugyldig i medfør af Varmeforsyningsloven § 23 f, stk. 5, samt hvad retsvirkningen af ugyldighed i givet fald skal være. Dette er et spørgsmål, der henhører under domstolene.

Fastsættelse af Vilkår

Nævnet fastslog, at Energitilsynets afgørelseskompetence efter Varmeforsyningsloven § 23 f alene er at fastsætte vilkårene for overdragelse, såfremt disse ikke kan fastsættes i mindelighed mellem parterne, jf. Varmeforsyningsloven § 23 f, stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt en overdragelse er sket i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven § 23 f, stk. 1, er uden betydning for Energitilsynets fastsættelse af vilkår efter Varmeforsyningsloven § 23 f, stk. 4.

Hjemvisning af Sagen

Da Energitilsynet burde have taget stilling til vilkårene for overdragelsen i medfør af Varmeforsyningsloven § 23 f, stk. 4 i afgørelsen af 13. oktober 2011, ophævede Energiklagenævnet afgørelsen og hjemviste sagen til Energitilsynet med henblik på, at tilsynet fastsætter vilkårene for overdragelsen af den sydgående transmissionsledning i henhold til Varmeforsyningsloven § 23 f, stk. 4.

Sagsbehandlingsfejl

Energiklagenævnet bemærkede, at DONG – i lighed med Vattenfall, Vestforbrænding og klager – efter nævnets opfattelse er part i sagen og derfor burde have været inddraget i Energitilsynets sagsbehandling. Denne sagsbehandlingsfejl blev dog anset for repareret, da DONG havde fået fremsendt afgørelsen og var blevet partshørt i forbindelse med nævnets behandling af sagen.

Afgørelsen er truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1 og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal være anlagt inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Sagens baggrund og forløb

Farum Fjernvarme modtager varme fra Hillerød Kraftvarmeværk, idriftsat i 1991, via en transmissionsledning etableret i 1996 af Sjællandske Kraftværker I/S. I 2006 overtog DONG Energy A/S ejerskabet, som kort efter blev overdraget til Vattenfall A/S. I forbindelse med overdragelsen skulle transmissionsledningen tilbydes varmeforbrugerne i henhold til Varmeforsyningsloven § 23 f. Vattenfall A/S tilbød i 2009/2010 Farum Fjernvarme at udnytte forkøbsretten til en pris på 54,5 mio. kr., baseret på et købstilbud fra I/S Vestforbrænding.

Tidligere behandling hos Energitilsynet og Energiklagenævnet

Farum Fjernvarme henvendte sig i 2011 til Energitilsynet for at få fastsat markedsprisen og afklaret afskrivninger. Energitilsynet afviste i første omgang at fastsætte markedsprisen med henvisning til, at overdragelsen fra DONG Energy A/S til Vattenfall A/S i 2006 var ugyldig, da Farum Fjernvarmes forkøbsret ikke var iagttaget i henhold til Varmeforsyningsloven § 23 f. Spørgsmålet om afskrivninger blev udskilt til en særskilt sag.

Energiklagenævnet ophævede den 12. marts 2012 Energitilsynets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fastslog, at Energitilsynet ikke havde kompetence til at afgøre, om en overdragelse var ugyldig i medfør af Varmeforsyningsloven § 23 f, stk. 5, men skulle have taget stilling til vilkårene for overdragelsen, herunder markedsprisen, i medfør af Varmeforsyningsloven § 23 f, stk. 4. Efter hjemvisningen traf Energitilsynet den 25. november 2014 to separate afgørelser: én om markedsprisen og én om afskrivningsgrundlaget for transmissionsledningen.

Klagers synspunkter

Farum Fjernvarme anfører, at Energitilsynets afgørelse bør ophæves og hjemvises. Klager fremfører følgende hovedpunkter:

• Konkret foretagne afskrivninger efter varmeforsyningsloven: Energitilsynet har handlet i strid med det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip ved at basere sin afgørelse på en ensidig og udokumenteret opgørelse fra Vattenfall A/S. Klager mener, at afskrivningsgrundlaget burde være fastlagt ud fra byggeregnskabet og parternes aftalegrundlag, som udtrykkeligt angiver, at afskrivninger er foretaget og betalt via varmepriserne.
• Generel afskrivningspligt: Selvom varmeforsyningsloven ikke direkte kræver indregning af afskrivninger, medfører manglende afskrivninger, at underdækninger konverteres til en evig opkrævningsret, hvilket strider mod samtidighedsgrundsætningen i Varmeforsyningsloven § 20. Klager bestrider Energitilsynets fortolkning af afskrivninger som udelukkende likviditetsmæssige posteringer og mener, at de skal afspejle aktivets værdinedsættelse. Klager anfører, at manglende afskrivning er til væsentlig ulempe og bør give anledning til indgreb efter Bekendtgørelse om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning § 8.
• Energitilsynets sagsbehandling: Klager kritiserer Energitilsynets sagsbehandling for at være i strid med god forvaltningsskik, herunder forsinket behandling, uhensigtsmæssig opdeling af sager og tvivlsom kommunikationsform.

Vattenfall A/S, I/S Vestforbrænding og DONG Energy A/S' synspunkter

Vattenfall A/S støtter Energitilsynets afgørelse og afviser, at Farum Fjernvarme har betalt for afskrivninger via varmepriserne. De henviser til prisaftaler, der fastsætter kapitalomkostninger som en rente af anlægssummen, ikke som afskrivninger. I/S Vestforbrænding tilslutter sig Vattenfall A/S' bemærkninger, mens DONG Energy A/S ikke har afgivet bemærkninger.

Energitilsynets udtalelse

Energitilsynet fastholder sin afgørelse og begrundelse:

• Konkret foretagne afskrivninger: Energitilsynet mener, at det er op til den enkelte varmevirksomhed at beslutte omfanget af afskrivninger. For at afskrivninger kan anses for foretaget i varmeforsyningslovens forstand, skal de fremgå af et budget anmeldt til Energitilsynet. Privatretlige aftaler er ikke relevante for denne vurdering. Da der ikke er indsendt budgetter med afskrivninger, er der ikke foretaget varmeprismæssige afskrivninger.
• Generel afskrivningspligt: Energitilsynet anfører, at Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1 er en maksimalprisregulering, og at der ikke er en generel pligt til at foretage afskrivninger. Afskrivninger er likviditetsmæssige posteringer. Samtidighedsprincippet kan ikke begrunde en generel afskrivningspligt, og indgrebsbeføjelser i Bekendtgørelse om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning §§ 7, 8 forudsætter, at afskrivninger er indregnet, eller at der er en konkret urimelig kapitaldannelse eller væsentlig ulempe, hvilket ikke er tilfældet her.
• Energitilsynets sagsbehandling: Energitilsynet afviser, at sagsbehandlingen har været i strid med god forvaltningsskik. Opdelingen af sager var hensigtsmæssig grundet forskellige hjemmelsgrundlag (Varmeforsyningsloven § 23 f, stk. 4 vs. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4). Den lange sagsbehandlingstid skyldtes bl.a. en omfattende undersøgelse, fristforlængelser og personalemæssige forhold. Kommunikationsformen er beklaget af direktøren, og tekniske forhold forklarer initialerne.