Energiklagenævnet ophæver kommunes afgørelse om fjernvarmeudbygning grundet manglende begrundelse

Energiklagenævnet ophævede og hjemviste Hvidovre Kommunes afgørelse af 22. september 2010 til fornyet behandling.

Mangelfuld begrundelse

Energiklagenævnet fastslog, at Hvidovre Kommunes afgørelse var en forvaltningsretlig afgørelse, der skulle opfylde kravene i forvaltningsloven. Afgørelsen indeholdt hverken en henvisning til de retsregler, den var truffet i medfør af, eller en begrundelse for, hvad kommunen konkret havde lagt vægt på ved godkendelsen. Dette var i strid med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Nævnet bemærkede, at det ikke var tilstrækkeligt, at modtageren havde kendskab til de faktuelle oplysninger; begrundelsen skulle fremgå af selve afgørelsen. Den mangelfulde begrundelse udgjorde en væsentlig formel mangel, der som udgangspunkt medfører afgørelsens ugyldighed.

Overtrædelse af officialprincippet

Kommunens afgørelse var truffet på vilkår om, at projektforslagene skulle ajourføres med reviderede forudsætninger, investeringsskøn og samfundsøkonomiske beregninger, samt at dokumentation for anlægsinvesteringer skulle fremlægges. Energiklagenævnet fandt, at kommunen på tidspunktet for afgørelsen ikke var i besiddelse af de nødvendige oplysninger til at foretage en fyldestgørende vurdering af projektforslagene i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 24. Dette var en overtrædelse af officialprincippet, som er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, der pålægger myndigheden at oplyse sagen tilstrækkeligt, før en afgørelse træffes. En utilstrækkelig sagsoplysning kan medføre, at afgørelsen tilsidesættes som ugyldig.

Konklusion

På baggrund af den væsentlige mangel i form af mangelfuld begrundelse og den manglende opfyldelse af officialprincippet, ophævede Energiklagenævnet kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Hjemvisningen indebærer, at kommunen skal behandle sagen igen, oplyse den korrekt og begrunde sin afgørelse. Energiklagenævnet tog ikke stilling til, hvorvidt projektforslagene i sig selv opfyldte bekendtgørelsens forudsætninger for godkendelse.

Energiklagenævnet frifundet i en sag anlagt af Maribo Varmeværk

Energiklagenævnet traf den 4. februar 2022 afgørelse i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af Maribo Varmeværks projekt-godkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv

Klagerens centrale argumenter

Naturgas Fyn Distribution A/S (klager) gjorde gældende, at Kerteminde Kommune ikke havde hjemmel til at godkende projektet. Klager anførte, at betingelserne for at ændre områdeafgrænsningen i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2 ikke var opfyldt. Specifikt mente klager, at projektet ville medføre en væsentlig forrykkelse af selskabets økonomi, idet de ville miste distributionsindtægter på ca. 400.000 kr. årligt, svarende til 6 mio. kr. i nutidsværdi frem til 2025. Dette ville påvirke gældsafviklingen og føre til højere tariffer for de resterende naturgaskunder. Desuden argumenterede klager for, at fem af ejendommene var blokvarmecentraler i et naturgasforsynet område og derfor ifølge Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 19, stk. 1 kun måtte forsynes med naturgas.

Kommunens vurdering

Kerteminde Kommune fastholdt sin afgørelse med henvisning til den store samfundsøkonomiske gevinst. Kommunen vurderede, at det økonomiske tab for klager ikke udgjorde en "væsentlig forrykkelse" af selskabets økonomi, da tabet udgjorde en meget lille andel af selskabets samlede omsætning. Kommunen mente desuden ikke, at klagers eksistensgrundlag var truet. Med hensyn til blokvarmecentralerne vurderede kommunen, at § 19 ikke var til hinder for en ændring af forsyningsform fra én kollektiv forsyning til en anden.