Frifindelse af ejendomsmægler i sag om prisnedsættelse og håndtering af salg under skilsmisse

En klager indbragte en ejendomsmægler for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere med påstand om, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik og lov om omsætning af fast ejendom. Klagen udsprang af et salgsforløb for en ejendom, som klageren ejede sammen med sin tidligere ægtefælle.

Formidlingsaftale og prisforhandling

Parterne indgik en formidlingsaftale i januar 2011 med en udbudspris på 2.295.000 kr. I maj 2011 foreslog ejendomsmægleren en prisnedsættelse til 2.095.000 kr. Klagers eksmand accepterede, men klager afviste, hvorfor prisen forblev uændret. Formidlingsaftalen udløb den 14. juli 2011 og blev ikke forlænget.

Salgsarbejde efter aftalens udløb

Trods aftalens udløb og klagers anmodning om at fjerne ejendommen fra mæglerens hjemmeside, fortsatte salgsarbejdet. Med klagers accept fremviste mægleren ejendommen den 18. september 2011. Under fremvisningen opdagede klager, at mægleren anvendte en salgsopstilling med en udbudspris på 1.995.000 kr., hvilket var 300.000 kr. under den oprindeligt aftalte pris. Mægleren afviste efter sigende at udlevere et eksemplar af salgsopstillingen til klager.

Klagerens anbringender

Klager anførte flere kritikpunkter mod ejendomsmægleren:

• Forsøg på at presse salgsprisen ned.
• Uautoriseret nedsættelse af udbudsprisen i salgsmaterialet.
• Uopfordret videregivelse af personlige oplysninger om parrets skilsmisse til potentielle købere.
• Upassende og grænseoverskridende personlig adfærd.

Indklagedes forsvar

Ejendomsmægleren afviste alle anklager. Han fastholdt, at han ikke havde presset på for en prisnedsættelse, og at han aldrig udtaler sig om personlige forhold som skilsmisse. Han forklarede, at han havde tilbudt at fremsende alle dokumenter elektronisk efter anmodning og benægtede at have overtrådt klagers personlige grænser.

Disciplinærnævnet lagde til grund, at der var en fundamental uenighed mellem klager og hendes eksmand vedrørende salget af deres fælles ejendom. Nævnet vurderede, at sagens kerne var denne interne konflikt mellem de to sælgere, og ikke primært ejendomsmæglerens handlinger.

Nævnets afgørelse

På baggrund af de modstridende forklaringer og de fremlagte dokumenter fandt nævnet det ikke muligt at vurdere, hvorvidt ejendomsmægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik eller lov om omsætning af fast ejendom. Sagen blev anset for uegnet til nævnsbehandling, da den reelt handlede om uenigheden mellem de skilte ejere.