Klage over Energistyrelsens afvisning af at behandle klage pga. overskridelse af klagefristen

Retsgrundlag og praksis

Energistyrelsen fastholdt, at Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger nr. 228 af 7. april 2008 var det korrekte retsgrundlag i henhold til overgangsreglerne i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 60, stk. 1 (2008-bekendtgørelsen), Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 1, stk. 6, nr. 1, stk. 7 og stk. 8 (2011-bekendtgørelsen) og Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 45, stk. 5 (2012-bekendtgørelsen). Disse overgangsregler fastsætter, at klager over energimærkninger udført under tidligere bekendtgørelser skal behandles efter reglerne i 2008-bekendtgørelsen, herunder den etårige klagefrist i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 1.

Energiklagenævnets praksis fastslår, at den etårige klagefrist er en forældelsesfrist, og at et energimærke ikke er en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor der ikke er pligt til klagevejledning efter Forvaltningsloven § 25. Dispensation fra fristen (oprejsningsbevilling) kan kun gives i særlige tilfælde, hvor der tages hensyn til fristens og overskridelsens længde, undskyldelige grunde, afgørelsens betydning og modstående interesser.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 11. december 2012 om at afvise klagen.

Anvendt retsgrundlag og klagefrist

Nævnet fandt, at sagen skulle behandles efter klagereglerne i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger nr. 228 af 7. april 2008, jf. overgangsbestemmelserne i denne bekendtgørelse og den nugældende Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger nr. 673 af 25. juni 2012. Ifølge Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 1 (2008-bekendtgørelsen) skal klager over energimærkninger indgives senest et år efter indberetningen. Da energimærkningen blev indberettet den 3. november 2006, udløb fristen den 3. november 2007. Klagen blev først modtaget den 8. februar 2011, hvilket var ca. tre år og tre måneder efter fristens udløb.

Manglende klagevejledning og dispensation

Nævnet bemærkede, at den etårige klagefrist ikke fremgik af energimærkningsrapporten, men fastslog, at et energimærke ikke er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Derfor er der ingen pligt til klagevejledning efter Forvaltningsloven § 25, og manglende vejledning medfører ikke suspension af klagefristen. Selvom Energistyrelsen senere har ændret standardformularerne til at inkludere klagefristen, ændrer dette ikke ved den konkrete sag.

Energiklagenævnet fandt efter en konkret vurdering, at der ikke forelå særlige forhold eller undskyldelige grunde, der kunne begrunde en realitetsbehandling af klagen på trods af fristoverskridelsen. Nævnet lagde vægt på, at der var modstående interesser mellem klager og energikonsulenten, som ikke blev orienteret om klagen før den 7. marts 2011 og derfor med rette kunne indstille sig på, at der ikke ville blive klaget. Den væsentlige overskridelse af klagefristen (ca. tre år og tre måneder) var afgørende. Det forhold, at klager klagede ca. tre måneder efter overtagelsen af ejendommen, kunne ikke føre til et andet resultat.

Civilretlige forhold

Nævnet fastslog, at eventuelle afvigelser mellem den udleverede papirversion og den digitale version af energimærkningen er et civilretligt anliggende mellem køber og sælger, som Energistyrelsen og Energiklagenævnet ikke har kompetence til at behandle. Sådanne tvister skal indbringes for de almindelige domstole.

Afgørelsen er truffet i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1 og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klagerne rettede henvendelse til Boligeftersyn den 30. november 2012, hvor de påpegede flere fejl, herunder at naturgasfyret var fra 1991 og ikke 2010, som anført i rapporten. Boligeftersyn afviste klagen den 30. december 2012, men tilbød at rette oplysningerne om gasfyret. I deres afgørelse undlod Boligeftersyn at oplyse om klagefristen på fire uger til Energistyrelsen.

Energistyrelsens afvisning

Klagerne indbragte sagen for Energistyrelsen den 12. februar 2013. Energistyrelsen afviste klagen den 28. februar 2013 med henvisning til, at klagefristen på fire uger var overskredet med 14 dage. Energistyrelsen henviste til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 37, stk. 1 og Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 37, stk. 4 (den nugældende bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni 2012). Styrelsen fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne dispensere fra fristoverskridelsen, og lagde vægt på, at klagefristen var oplyst i energimærkningsrapporten. De bemærkede desuden, at istandsættelsesarbejder på ejendommen ville vanskeliggøre en kontrol af de oprindelige forhold.

Klagernes synspunkter

Klagerne fastholdt, at klagen skulle realitetsbehandles, og anførte følgende argumenter:

• Klagefrist og vejledning: Boligeftersyn oplyste ikke om den fire ugers klagefrist til Energistyrelsen i deres afgørelse, og klagernes daværende advokat undlod også at informere herom. Klagerne mente, at en overskridelse på to uger ikke var væsentlig i forhold til den etårige frist for klage til det certificerede firma.
• Sygdom: Den ene klager havde været syg i perioden, hvor klagefristen løb, hvilket forhindrede handling.
• Konstaterbarhed af fejl: Påstanden om, at istandsættelse vanskeliggjorde kontrol af de oprindelige forhold, var ifølge klagerne forkert, da de relevante forhold stadig var fuldt ud konstaterbare.
• Faglige fejl i energimærkningen: Klagerne påpegede en række konkrete fejl i energimærkningen, herunder forkert angivelse af gasfyrets alder og type, utilstrækkelig isolering med kuldebroer, forkert dimensionering af vandrør, og at ejendommen havde fået et C-mærke, som en bygningsingeniør vurderede var forkert givet husets originale vinduer fra 1964 og uisolerede facade. De fremhævede, at de havde købt ejendommen under falske forudsætninger, hvilket havde medført et langt højere varmeforbrug end forventet.
• Økonomiske og familiære konsekvenser: Sagen havde haft store økonomiske og familiære konsekvenser for klagerne, da ejendommen var behæftet med over 50 fejl og mangler, herunder skimmelsvamp, fugt og ulovlige installationer.

Boligeftersyns og Energistyrelsens bemærkninger

Boligeftersyn fastholdt, at Energistyrelsens afgørelse burde stadfæstes på grund af den overskredne klagefrist. Energistyrelsen henholdt sig ligeledes til sin afgørelse, men indrømmede en misforståelse vedrørende konstaterbarheden af bygningens oprindelige forhold efter renovering. Energistyrelsen oplyste desuden, at deres kontrolafdeling havde besluttet at foretage en teknisk revision af energimærket i sagen.