Advarsel til ejendomsmægler for ikke at videregive modbud til potentiel køber

Nævnet fandt ikke, at ejendomsmægleren handlede i strid med god ejendomsmæglerskik ved at anbefale salget til køber 2. Det blev lagt til grund, at sælger tidligere havde afvist at indgå en betinget aftale med køber 1, og at handlen med køber 2 var ubetinget. Da køber 1's højere bud først fremkom efter, at en endelig og bindende aftale var indgået med køber 2, var det korrekt af ejendomsmægleren at afvise dette bud.

Påstand om brud på tavshedspligt

Disciplinærnævnet kunne ikke tage stilling til påstanden om, at ejendomsmægleren havde videregivet personlige oplysninger om sælgers skilsmisse. Da der var tale om påstand mod påstand uden yderligere dokumentation, blev dette klagepunkt afvist.

Frifindelse af virksomheden

Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge ejendomsformidlingsvirksomheden et medansvar eller et selvstændigt ansvar for den ansvarlige ejendomsmæglers fejl, hvorfor virksomheden blev frifundet.

Gældssanering og Tvist

• Efter handlen søgte Vidne 1 gældssanering, som blev opnået den 5. oktober 2005.
• Provenuet fra salget af caféen var på gældssaneringstidspunktet endnu ikke frigivet, og det indestående beløb hos advokaten blev en del af gældssaneringen.
• Det omstridte beløb blev hensat på en spærret konto, indtil uenigheden om beløbet var afklaret.
• SKAT havde foretaget udlæg i provenuet og havde 1. prioritet, men frafaldt senere sit krav på det modregnede beløb.

Advokatnævnets Afgørelse

• Advokatnævnet lagde til grund, at advokaten havde modregnet saldoen fra fakturaen til Person 1 i Vidne 1's indestående.
• Nævnet fandt modregningen uberettiget, da advokaten ikke havde godtgjort, at Vidne 1 hæftede solidarisk for Person 1's betaling.
• Ved at udstede fakturaen alene til Person 1 havde advokaten tilkendegivet, at Vidne 1 ikke hæftede for saldoen.
• Seks medlemmer af Advokatnævnet fandt, at advokaten groft havde handlet i strid med god advokatskik, jf. Retsplejeloven § 126, stk. 1, og pålagde en bøde på 20.000 kr. til statskassen i medfør af Retsplejeloven § 147 c, stk. 1.

Advokatens Indbringelse for Retten

• Advokaten indbragte Advokatnævnets kendelse for retten den 18. december 2007.
• Advokaten påstod principalt ophævelse og frifindelse, subsidiært ophævelse og hjemvisning, og mere subsidiært ændring af kendelsen.
• Advokatnævnet påstod stadfæstelse af kendelsen.

Centrale Argumenter

• Advokaten argumenterede, at klagen var indgivet for sent, jf. Retsplejeloven § 147 b, stk. 2, da Vidne 1 burde have været bekendt med modregningen fra gældssaneringskendelsen.
• Advokaten anførte desuden, at modregningen ikke var i strid med god advokatskik, da beløbet ikke faldt ind under de typiske tilfælde, hvor modregning er forbudt (fejlagtig indbetaling, øremærkede beløb, betaling til kreditorer).
• Advokatnævnet fastholdt, at advokaten havde handlet groft i strid med god advokatskik, og at klagefristen ikke var overskredet, da den påståede krænkelse (modregningen) fortsat bestod ved klagens indgivelse.