Dom for grov vold med døden til følge, frihedsberøvelse og ulovlig tvang – Udvisning af to tiltalte

Forurettedes Død

Som følge af volden pådrog forurettede sig adskillige hovedtraumer og en ødelagt milt. Han blev erklæret hjernedød ca. kl. 04.40 samme dag og afgik ved døden kl. 19.27. Obduktionsrapporten bekræftede, at dødsårsagen var følger efter stump vold med blodudtrædelser i og på hjernen samt udbredt miltlæsion.

Tiltaltes Forklaringer og Adfærd

• Tiltalte 1: Nægtede skyld, men forklarede, at han tog med forurettede for at mægle i konflikten. Han kørte forurettede til hospitalet i panik og flygtede derefter til Dubai, men vendte tilbage og samarbejdede med politiet.
• Tiltalte 2: Erkendte delvis vold, men nægtede frihedsberøvelse og udvisning. Han kørte bilen og var involveret i Snapchat-kommunikation.
• Tiltalte 3: Nægtede skyld. Tidligere straffet for frihedsberøvelse og røveri.
• Tiltalte 4: Nægtede skyld. Tidligere straffet for vold og færdselslovsovertrædelser. Flygtede til Dubai og blev anholdt der på baggrund af en europæisk arrestordre, der kun vedrørte forhold 3.
• Tiltalte 5: Erkendte delvis vold, men nægtede frihedsberøvelse og udvisning. Han ankom senere til Virksomhed A/S 1 og deltog i volden. Flygtede til Dubai og blev anholdt der.

Retsmedicinske Fund

Obduktionen af forurettede påviste omfattende læsioner i ansigt, hoved, bryst, bug, ryg, arme, hænder, sædebalder, lår og underben. Der blev fundet blodansamlinger under hjernehinden, kvæstningsblødninger i hjernevævet og en ødelagt milt. Læsionerne var friske og opstået ved moderat til svær stump vold. Der blev også fundet mønstrede læsioner, der kunne stamme fra en hårtrimmer, og et afkortet hårområde på kraniet.

Rettens Afgørelse

Retten fandt de tiltalte skyldige i flere forhold baseret på bevisførelsen, herunder videoovervågning, tekniske oplysninger og tiltaltes egne forklaringer. Volden blev anset for at være af særlig rå, brutal og farlig karakter, begået i forening og efter fælles forståelse, og med døden til følge som en påregnelig, uagtsom følge.

Skyldkendelse for Forhold 1 (Bauhaus)

Skyldkendelse for Forhold 2 (Frihedsberøvelse)

Skyldkendelse for Forhold 3 (Vold med døden til følge)

Straffastsættelse

Alle de tiltalte (Tiltalte 1, 2, 3, 4, 5) idømmes fængsel i 5 år og 11 måneder. Retten lagde vægt på voldens art og omfang, herunder at den blev udøvet ad flere omgange, mens forurettede var værgeløs på jorden, og at forurettede døde af de påførte skader. Der blev ikke fundet formildende omstændigheder. Straffen er fastsat under hensyn til skærpelsen af Straffeloven § 245 og Straffeloven § 246 ved lov nr. 358 af 29. april 2018. Sagen blev behandlet som en domsmandssag, hvilket begrænser strafudmålingen til under 6 års fængsel, jf. Retsplejeloven § 686, stk. 4, nr. 1.

Udvisning

• Tiltalte 2: Udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig i medfør af Udlændingeloven § 22, nr. 1 og 6 jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2 og Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7. Retten fandt, at udvisningen ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet.
• Tiltalte 5: Udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig i medfør af Udlændingeloven § 22, nr. 1 og 6 jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2 og Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7. Retten fandt, at udvisningen ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Erstatning og Godtgørelse

Retten tog påstandene om erstatning til følge:

Alle erstatningskrav forrentes med procesrente fra den 21. februar 2025, jf. Erstatningsansvarsloven § 16, stk. 2. Godtgørelsen til de efterladte er fastsat i henhold til Erstatningsansvarsloven § 26 a.

Anklagemyndigheden ankede til Højesteret med påstand om skærpelse, herunder at T skulle idømmes en ubetinget frihedsstraf. Anklagemyndigheden fremhævede, at grov vold som udgangspunkt skal straffes ubetinget, og at T's planlagte medvirken og voldens langvarige og alvorlige karakter ikke tillod en fravigelse af dette udgangspunkt. De påpegede desuden, at T tidligere var straffet.

Tiltalte T påstod stadfæstelse af den betingede dom. Han fastholdt, at hans rolle var passiv, og at hans passivitet skyldtes frygt for medgerningsmændene, hvilket Landsretten også havde tillagt vægt. T anførte, at hans positive sociale forhold, især hans læreplads, berettigede brugen af samfundstjeneste som alternativ til afsoning.