Sø- og Handelsrettens kendelse om varemærkekrænkelse ved brug af Irmapigen

• Sagsøgtes motiver indeholdt centrale elementer fra Coops figurmærker og markedsførtes systematisk med reference til Irma.
• Der var ikke tale om ren udsmykning, men om varemærkemæssig brug i erhvervsmæssigt øjemed.
• Den systematiske kommercielle udnyttelse skete uden rimelig grund, da omfanget af salget oversteg, hvad der kunne retfærdiggøres som kunstnerisk ytringsfrihed.

Domslutning og sanktioner

• Forbud: Artpusher Gallery ApS blev forbudt at fremstille, markedsføre og sælge produkter med de omhandlede Irma-motiver.
• Påbud: Selskabet blev pålagt at tilbagekalde produkter fra markedet og fjerne billedgengivelser af disse fra deres webshop og sociale medier.
• Love Partys rolle: Som direktør blev Love Party pålagt at sikre efterlevelsen af påbuddet om fjernelse af digitalt indhold.
• Sagsomkostninger: De sagsøgte blev pålagt at betale 201.549 kr. i sagsomkostninger til Coop Danmark A/S, fastsat efter reglerne i Retsplejeloven § 316, stk. 1.

Retten afviste kravet om beslaglæggelse efter Retsplejeloven § 423, stk. 1, da der ikke var grundlag for at antage, at sagsøgte ville overtræde forbuddet.

Lind DNA ApS mod DA'CORE A/S, BS-33079/2023-SHR. Retten fastslår krænkelser af ophavsret og varemærkeret.

Baggrund og Krænkelsesgrundlag

Converse gjorde gældende, at sagsøgtes salg af look-alike sko udgjorde en krænkelse af:

• Varemærkeloven: Konverses registrerede varemærker (figurmærker) for designelementer på skoen, samt den generelle markedsføring af sko, der skabte forvekslingsfare.
• Designloven: Beskyttede designrettigheder til skoens unikke udformning.
• Markedsføringsloven: Handlinger i strid med god markedsføringsskik, særligt ulovlig efterligning i henhold til Markedsføringsloven § 3 og den dagældende § 1.

Parternes Hovedargumenter

Converse (Sagsøgere) hævdede:

1. Skoene solgt af sagsøgte havde taget centrale og kendetegnende elementer fra Converse All Star-designet, herunder tåkappe, sålens udformning og logoets placering. Dette udnyttede Converses renommé.
2. Krænkelsen var tilsigtet, og der forelå åbenbar forvekslingsfare hos den gennemsnitlige forbruger.
3. Der skulle nedlægges forbud mod yderligere salg, tilbagetrækning fra markedet samt betales erstatning og godtgørelse for den lidte krænkelse.

Detailhandlere/Importører (Sagsøgte) hævdede:

• Fodtøjet var generisk, og de enkelte designelementer (f.eks. den hvide gummisål og tåkappen) var funktionelle og almindeligt anvendt i modebranchen.
• Der var tilstrækkeligt store visuelle forskelle, og deres produkter var solgt under tydelige egne varemærker (private labels), hvilket eliminerede risikoen for forveksling.
• De påståede varemærker var enten ugyldige eller manglede fornøden særpræg til at opnå beskyttelse for de specifikke dele af skoen.

Retten skulle i vidt omfang vurdere, i hvilket omfang Converse’s designelementer havde opnået fornødent særpræg eller indarbejdelse gennem brug, og om sagsøgtes produkter drog utilbørlig fordel af Converse’s goodwill eller skabte direkte forvekslingsfare i strid med Varemærkeloven § 4, stk. 1.

Centralt Bevistema

Særligt i sagerne mod Coop Danmark og Lidl Danmark blev det diskuteret, om detailhandlernes varesortiment og markedsføring udgjorde en illoyal efterligning, der stred mod god markedsføringsskik, især i lyset af produkternes lave prispositionering, som potentielt misbrugte Converse’s etablerede markedsposition.