Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
T
Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden
Relaterede love
Denne sag omhandler en høring i forbindelse med en ankesag vedrørende en tiltale for overtrædelse af udlændingeloven. Sagen drejer sig om krav om arbejdstilladelse for arbejde udført i Danmark, specifikt i relation til udenlandske skibe i dansk søterritorium.
Retten behandlede en ankesag, hvor den oprindelige dom af 29. juni 2021 var anket. Under hovedforhandlingen blev der afgivet forklaring af et vidne fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Vidne 1, kontorchef hos SIRI's kontor for Landbrug og Erhverv, afgav forklaring. SIRI behandler ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser, herunder på søfartsområdet, og afgiver vejledende udtalelser til virksomheder samt til anklagemyndigheden.
Vidnet forklarede, at SIRI's udtalelse konkluderede, at der kræves arbejdstilladelse for det udførte arbejde. Hjemlen hertil findes i Udlændingeloven § 13 og Udlændingebekendtgørelsen § 23.
Ifølge udlændingeloven kræver alt arbejde i Danmark en arbejdstilladelse, medmindre der er specifikke fritagelsesbestemmelser i loven eller bekendtgørelsen. Eksempler på fritagelser inkluderer personer med varigt ophold, familiesammenførte eller visumfrie personer, der kan opholde sig i op til 90 dage og udføre arbejde, hvis det specifikt fremgår af udlændingebekendtgørelsen.
Vidnet præciserede, at Udlændingeloven § 13 ikke direkte nævner udenlandske skibe. Udgangspunktet er derfor, at arbejdstilladelse er påkrævet. Selvom Udlændingeloven § 13, stk. 2 fritager udenlandske skibe i international trafik fra krav om arbejdstilladelse, var de pågældende skibe i denne sag hele tiden i dansk søterritorium. Derfor finder Udlændingeloven § 13, stk. 1 anvendelse, hvilket betyder, at arbejdstilladelse er nødvendig.
Vidnet forklarede endvidere, at betingelser for erhvervsordninger, som ikke direkte fremgår af udlændingeloven, er fastlagt i praksis. SIRI har nu hjemmel til at give formodningsafslag, en praksis de har anvendt i mange år. Vidnet henviste også til et notat fra juni 2005 om rækkevidden af Udlændingebekendtgørelsen § 24, stk. 1, nr. 4 og en udtalelse til Fyns Politi, som var en del af SIRI's grundlag. SIRI var en del af Udlændingestyrelsen indtil 2011.
Sagen blev afsluttet efter afhøring af vidne. Retten blev herefter hævet. Den tidligere dom af 29. juni 2021 er anket, og denne høring var en del af ankesagen.
Regeringen præsenterer en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår. Derudover præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.

Dette lovforslag har til formål at tilpasse dansk lovgivning, specifikt udlændingeloven, for at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/12. Forordningen etablerer nye, ensartede regler for indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer, også kendt som Advance Passenger Information (API), for flyvninger ind i EU.
Lovforslaget er en konsekvens af en ny EU-forordning, der skal erstatte det nuværende API-direktiv fra 2004. Hovedformålet er at ved Schengen-områdets ydre grænser og styrke bekæmpelsen af ulovlig indvandring.
Integration - en udfordring for kommunerne.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har offentliggjort deres mål- og resultatplan for 2025 med fokus på effektiv sagsbehandling og styrket integration.
Danmark deltager i denne forordning gennem sin særordning for Schengensamarbejdet (Schengenteknikaliteten), hvilket betyder, at Danmark på mellemstatsligt grundlag forpligter sig til at følge reglerne. Vedtagelsen af lovforslaget udgør samtidig Folketingets samtykke til, at regeringen tilslutter sig forordningen.
Den mest markante ændring er etableringen af en centraliseret router, som forvaltes af EU-agenturet eu-LISA. I stedet for at flyselskaber skal sende API-data til hver enkelt medlemsstat, skal de fremover kun sende oplysningerne til denne ene router, som derefter distribuerer dem til de relevante nationale myndigheder. Dette forventes at forenkle og effektivisere processen betydeligt for flyselskaberne.
Forordningen fastsætter præcise regler for:
For at implementere forordningen foreslås følgende konkrete ændringer i udlændingeloven:
| Lov | Paragraf | Foreslået ændring |
|---|---|---|
| Udlændingeloven | § 2 a | Der indsættes et nyt stk. 14, som fastslår, at EU-forordningen gælder i Danmark. Derudover indsættes stk. 15, som giver justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte supplerende regler. |
| Udlændingeloven | § 38, stk. 4 | Passagen "politiets adgang til flyselskabernes bookingsystemer" fjernes, da denne adgang er forældet og erstattet af andre systemer (bl.a. PNR-loven). |
| Udlændingeloven | § 60 | Der indsættes et nyt stk. 3, som giver hjemmel til at fastsætte straf i form af bøde for flyselskaber, der overtræder bestemmelserne i den nye forordning. |
Lovforslaget giver justitsministeren mulighed for at indføre sanktioner mod flyselskaber, der ikke overholder deres forpligtelser. Forordningen kræver, at sanktionerne er effektive og afskrækkende. Ved gentagne og alvorlige overtrædelser kan der pålægges økonomiske sanktioner på op til 2% af flyselskabets globale omsætning.
Forordningen træder i kraft, men finder først anvendelse to år efter, at den centrale router er sat i drift, hvilket forventes at ske i 2027. Justitsministeren vil fastsætte det præcise tidspunkt for lovens ikrafttrædelse i Danmark.
Søfartsstyrelsen har sendt et udkast til en ny "Bekendtgørelse om forebyggelse mod forurening fra skibe" i høring. Formå...
Læs mereDette lovforslag udmønter centrale dele af den politiske aftale om en reform af universitetsuddannelserne i Danmark. For...
Læs mere