Sag om påstået aftale om køb af hest via Messenger-korrespondance

Vidneforklaringer

• Vidne 1 (mægler mellem parterne) forklarede, at hun opfattede Messenger-korrespondancen som en bindende aftale, hvor sagsøger ville købe hesten for 17.000 kr., og sagsøgte ville bevare avlsretten.
• Vidne 2 (hestemassør) forklarede, at hesten var i fin stand, da den kom tilbage til sagsøgte, og at eventuelle problemer skyldtes en for lille sadel og en gammel fibersprængning, der var ved at hele op.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten lagde vægt på, at bevisbyrden for indgåelsen af en bindende aftale om køb af hesten påhvilede sagsøgeren.

Vurdering af Aftalens Indgåelse

Retten fandt, at Messenger-korrespondancen, herunder sagsøgerens "tommel op"-emoji, ikke kunne stå alene som tilstrækkeligt bevis for en endelig og bindende aftale. Dette skyldes, at korrespondancen fandt sted i forlængelse af en længere telefondrøftelse, hvor sagsøgte havde anført, at der var flere forhold, hun skulle undersøge, inden en endelig aftale kunne indgås. Det var desuden sagsøgtes hensigt, at Vidne 1 fortsat skulle forsøge at sælge hesten i en periode, hvilket ville give sagsøgte mulighed for at påvirke aftalevilkårene.

Hestens Tilstand

Der var også usikkerhed om hestens helbredstilstand på tidspunktet for den påståede aftale, hvilket kunne påvirke muligheden for et salg til anden side.

Konklusion

På baggrund af en samlet vurdering fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var indgået en endelig og bindende aftale med opfyldte vilkår.

Dommens Udfald

• Sagsøgte frifindes for sagsøgerens påstande.
• Sagsøgeren tilpligtes inden 14 dage at udlevere hestepasset tilhørende hesten Kronborgdiges Flika til sagsøgte.
• Sagsomkostninger ophæves, da sagsøgte med sin anvendelse af emoij'en selv har medvirket til tvistens opståen.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren opponerer mod Codans prissætning af den stjålne møntsamling og smykkerne. Han har betalt ca. 185.000 kr. for møntsamlingen og mener, den kan generhverves for ca. 200.000 kr. Han afviser Codans vurdering på 94.605 kr., som han anser for urealistisk og baseret på en utilstrækkelig vurdering. Klageren fremhæver betydningen af ægthedscertifikaterne, som fulgte med hans oprindelige mønter, og mener, at en genlevering uden disse certifikater ville være at sidestille med dokumentfalsk ved et eventuelt videresalg.

Vedrørende smykkerne, som klageren har opgjort til ca. 15.370 kr., opponerer han mod selskabets tilbud om et gavekort på 15.500 kr. til en specifik guldsmed. Han mener, dette tvinger ham til at betale selvrisiko flere gange, da gavekortet er begrænset til én forretning.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet har anerkendt skaden og opgjort erstatningen for møntsamlingen til 94.605 kr. Dette beløb er baseret på en vurdering fra en ekstern vurderingsmand, en fotoforretning, der også handler med mønter. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 7.3 om genanskaffelse, som giver dem ret til at levere en identisk genstand eller udbetale kontanterstatning svarende til genleveringsprisen hos deres leverandør. Selskabet fastholder, at klagerens oprindelige indkøbspriser og ægthedscertifikater ikke er afgørende for erstatningens størrelse, da erstatningen skal opgøres ud fra, hvad mønterne kan erhverves for på skadestidspunktet.

For smykkernes vedkommende har selskabet anerkendt klagerens værdiansættelse på 15.370 kr. og tilbudt et gavekort på 15.500 kr. til en guldsmed. Selskabet afviser, at klageren skal betale selvrisiko flere gange.

Selskabet har desuden tilbudt at taksere de beskadigede møntkasser og udbetale erstatning herfor, hvilket klageren har afvist.

Vurderingernes uoverensstemmelse

Der er en markant forskel i parternes vurderinger af møntsamlingens værdi:

Klageren har fremlagt ægthedscertifikater fra sin leverandør, der garanterer ægtheden af mønterne. Selskabet har fremlagt en detaljeret vurderingsrapport fra deres eksterne vurderingsmand.