Landsret stadfæster brug af videoafhøringer af børn mod forældre tiltalt for mishandling og udvisning

Sagen omhandler et kæremål (appel) indbragt for Østre Landsret vedrørende Retten i Holbæks kendelse om, hvorvidt videoafhøringer af de tiltaltes to mindreårige døtre (F1 og F2) kunne anvendes som bevis i en straffesag mod deres forældre, KÆ1 og KÆ2. Forældrene var tiltalt for grov vold og mishandling mod deres fire børn, jf. Straffeloven § 245, stk. 1, samt trusler, jf. Straffeloven § 266.

Bistandsadvokatens og Forsvarernes Argumenter

Forsvarerne og bistandsadvokaten gjorde gældende, at børnene som nærtstående var omfattet af vidnefritagelsesreglen i Retsplejeloven § 171, stk. 1 og nu udtrykkeligt modsatte sig anvendelsen af deres forklaringer. Det centrale argument var, at videoafhøringerne ikke måtte anvendes som bevis, da det ville udsætte pigerne for tab af velfærd i henhold til Retsplejeloven § 171, stk. 2, nr. 1.

Tabet af velfærd blev begrundet med, at en domfældelse ville medføre en stor risiko for, at forældrene blev udvist af Danmark til Afghanistan, hvilket sandsynligvis også ville resultere i, at børnene mistede deres eget opholdsgrundlag og dermed skulle udsendes, selvom de var velintegrerede. Forsvaret påpegede desuden, at politiet i forbindelse med videoafhøringerne havde undladt at vejlede børnene om risikoen for tab af velfærd.

Anklagemyndighedens Argumenter

Anklagemyndigheden anførte, at pigerne var behørigt vejledt om deres ret til at nægte at udtale sig ved afhøringen. De bestred, at det på det tidspunkt var muligt at vejlede om den hypotetiske risiko for udvisning og velfærdstab. Anklagemyndigheden fremhævede sagens grovhed (vold og mishandling af børn) og at pigernes forklaringer var af afgørende betydning for sagens udfald.

Anklagemyndigheden argumenterede for, at det ville skabe en urimelig retstilstand, hvis udenlandske forældre, der risikerede udvisning, i praksis kunne undgå retsforfølgelse for grov vold mod deres egne børn, hvis børnene var de eneste vidner. De påstod, at retten skulle pålægge vidnegligt efter Retsplejeloven § 171, stk. 3, subsidiært tillade dokumentation, jf. Retsplejelovens § 871, stk. 4.

Østre Landsrets Kendelse

Østre Landsret tog undtagelsesvis kæremålet under påkendelse, selvom kendelsen fra byretten var afsagt under hovedforhandlingen, da sagen blev anset for at være af væsentlig og fundamental betydning for sagens videre behandling, jf. .