Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en erstatningssøgende, der den 24. juni 2018 blev bortvist af Københavns Politi fra sin daværende bopæl i 24 timer i forbindelse med en voldsom konflikt med sin ekskæreste og hendes stedfar. Bortvisningen blev foretaget i henhold til lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, efter at politiet var tilkaldt på grund af påståede trusler med kniv.
Erstatningssøgende indbragte bortvisningen for retten. Selvom Københavns Byret oprindeligt godkendte politiets handling, afgjorde Østre Landsret den 20. december 2018, at bortvisningen var uberettiget. Landsretten fandt, at der ikke var begrundet mistanke om, at klienten havde begået en lovovertrædelse mod et medlem af husstanden, hvilket er en forudsætning for bortvisning under Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 20, stk. 2.
Som følge af den uberettigede bortvisning krævede Erstatningssøgende efterfølgende 25.000 kr. i godtgørelse for tort og krænkelse af personlig frihed og boligens ukrænkelighed jf. Grundloven § 72. Kravet blev behandlet efter dansk rets almindelige erstatningsregler jf. Retsplejeloven § 1018 h.
Statsadvokaten i København afviste kravet, da der ikke var dokumenteret økonomisk tab, og bortvisningen ikke blev anset for at have haft en tilstrækkelig belastende karakter til at udløse tortgodtgørelse. Denne afgørelse blev stadfæstet af Rigsadvokaten. Rigsadvokaten lagde vægt på, at Erstatningssøgende:
Erstatningssøgende indbragte herefter Statsadvokatens afslag for Københavns Byret jf. Retsplejeloven § 1018 f, stk. 1. Byretten frifandt Københavns Politi, da den uberettigede bortvisning ikke udgjorde en retsstridig krænkelse af en sådan karakter, at der var grundlag for at tilkende tort.
Landsretten stadfæstede Københavns Byrets dom og frifandt Anklagemyndigheden for kravet om godtgørelse for tort.
Østre Landsret tilsluttede sig Byrettens begrundelse for afvisning af tortgodtgørelse. Selvom bortvisningen tidligere var blevet underkendt som værende uberettiget, fandt Landsretten, at den retsstridige krænkelse ikke var af en sådan karakter og omfang, at den berettigede tortgodtgørelse efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. , jf. .
Landsretten lagde vægt på følgende omstændigheder, der minimerede krænkelsens alvor:
Landsretten fandt, at det af forsvareren anførte om krænkelse af boligens ukrænkelighed (Grundloven § 72) ikke kunne føre til et andet resultat. Byrettens dom blev derfor stadfæstet, og Erstatningssøgende blev pålagt at betale sagens omkostninger for Landsretten.

Retten i Lyngby har fundet, at PET's briefing af partiledere om straffesagen mod Lars Findsen udgjorde en unødig krænkelse og har tilkendt Lars Findsen en godtgørelse på 20.000 kr.



Sagen vedrører et krav om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning indbragt for retten i medfør af Retsplejeloven § 1018 f, stk. 1. Erstatningssøgende (E) blev den 11. maj 2017 varetægtsfængslet under mistanke for alvorlige forhold, herunder overtrædelse af Straffeloven §§ 216 (voldtægt) og 266, begrundet i kollusionsfare jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3.
E var varetægtsfængslet i alt 218 dage. Ved Retten i Aalborgs dom af 14. december 2017 blev E frifundet for de groveste sigtelser (voldtægt, frihedsberøvelse), men blev idømt 6 måneders fængsel for andre forhold, herunder grov vold (). Dommen blev stadfæstet af Landsretten. De 6 måneders fængsel svarede til 184 dage, hvilket efterlod en uberettiget frihedsberøvelse på 34 dage.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om godtgørelse efter en formelt ulovlig frihedsberøvelse i psykiatrien kan indbringes for Højesteret.
Regeringen ser positivt på nye anbefalinger om at give politiet kompetence til løbende at tilpasse opholdsforbud, så de kriminelle ikke blot kan flytte til nabokommunen.
E krævede oprindeligt 390.480,84 kr. i erstatning. Kravet omfattede tabt arbejdsfortjeneste (127.005,84 kr.), forhøjet takstmæssig erstatning for varetægtsfængslingen (pga. sigtelsens karakter), erstatning for en ødelagt dør, samt advokatomkostninger. E argumenterede for, at varetægtsfængslingen udelukkende var begrundet i de forhold, han senere blev frifundet for.
| Kravspost | Oprindelig Påstand (ca.) | Statsadvokatens Afgørelse |
|---|---|---|
| Uberettiget Frihedsberøvelse (Tort) | 248.475,00 kr. (forhøjet) | 40.800 kr. (34 dage + 50% tillæg) |
| Tabt Arbejdsfortjeneste | 127.005,84 kr. | Afvist |
| Ødelagt dør | 5.000,00 kr. | Afvist |
Statsadvokaten og Rigsadvokaten tilkendte E 40.800 kr. for de 34 dages frihedsberøvelse i misforhold til straffen, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 2. De afviste kravet om yderligere erstatning, da E blev dømt for et forhold, der indgik i varetægtsfængslingsgrundlaget, og dermed skulle erstatningen alene dække perioden ud over den idømte straf. Kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste blev afvist som usikkert og udokumenteret for perioden efter de første 6 måneder.
E fastholdt sit krav og subsidiært gjorde han gældende, at erstatningen skulle forhøjes, da varetægtsfængslingen havde frataget ham muligheden for prøveløsladelse efter 2/3 afsoning.

Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Københavns Politi er berettiget til at spørge danske statsborgere om deres ...
Læs mere
Klageren havde en retshjælpsforsikring hos Popermo Forsikring g/s. Klageren, hans hustru og datter ønskede at anlægge en...
Læs mereLovforslag om styrket tryghed: Nye tiltag mod utryghedsskabende adfærd og seksuelle krænkelser

Erstatningskrav efter 518 dages uberettiget frihedsberøvelse: Landsret afviser forhøjelse af standardtakster