Procesbevillingsnævnet har den 3. december 2025 meddelt en kvinde tilladelse til at få sin sag prøvet ved Højesteret. Sagen drejer sig om, hvorvidt en borger har krav på økonomisk godtgørelse, når en administrativ frihedsberøvelse i psykiatrien er sket i strid med de formelle regler, selvom de materielle betingelser for indgrebet var opfyldt.
Sagens baggrund og hændelsesforløb
I februar 2024 var en kvinde frivilligt indlagt på en åben psykiatrisk afdeling. På grund af en akut forværring i hendes tilstand vurderede en læge, at hun var til fare for sig selv og skulle overflyttes til en skærmet afdeling. Dette skete dog uden den påkrævede godkendelse fra en overlæge, hvilket skabte et juridisk tomrum i en kortere periode.
| Tidspunkt | Begivenhed | Juridisk status |
|---|---|---|
| Kl. 13.00 | Beslutning om overflytning til skærmet afdeling | Formelt ulovlig (mangler overlægegodkendelse) |
| Kl. 16.25 | Vurdering af psykose og fare for sig selv | Lovlig (godkendt af overlæge) |
| Efterfølgende dag | Ophør af tvangstilbageholdelse | Lovlig afslutning |
Kvinden krævede efterfølgende 5.000 kr. i godtgørelse for perioden mellem kl. 13.00 og 16.25, hvor hun mente at have været ulovligt frihedsberøvet.
Domstolenes hidtidige afgørelser
Sagen har været behandlet i både byretten og Vestre Landsret, som begge har frifundet regionen. Under retssagerne erkendte regionen, at der var sket en formel fejl, da kompetencereglerne i psykiatriloven ikke var overholdt.
Landsretten lagde i sin dom den 22. oktober 2025 (BS-26627/2024) følgende til grund:
- Der forelå en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, da frihedsberøvelsen formelt set ikke var lovlig.
- De materielle betingelser for frihedsberøvelsen var dog opfyldt, hvilket betyder, at kvinden under alle omstændigheder ville være blevet tilbageholdt, hvis procedurerne var fulgt korrekt.
- Myndighedernes anerkendelse af fejlen blev anset som tilstrækkelig oprejsning, hvorfor der ikke var grundlag for at tilkende godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26.
Principielt spørgsmål til Højesteret
Det centrale spørgsmål, som Højesteret nu skal tage stilling til, er, om en formel procedurefejl ved en ellers materielt begrundet frihedsberøvelse skal udløse økonomisk kompensation. Sagen er principiel, da den vedrører balancen mellem borgernes retssikkerhed og myndighedernes ansvar i situationer, hvor lovens formelle krav ikke overholdes i en akut behandlingskontekst.
