Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler tre tiltalte (T1, T2 og T3), der i forening forsøgte at begå hjemmerøveri mod forurettede (F) i dennes private hjem i Valby. Aktionen blev planlagt, efter at T2 havde etableret kontakt med F via datingtjenester (Sugardaters og Snapchat) under påskud af en betalt sugardate.
Tiltalen lød på forsøg på røveri af særligt grov beskaffenhed, jf. Straffeloven § 288, stk. 2, samt forsøg på legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, jf. Straffeloven § 245, stk. 1, begge i forening, jf. Straffeloven § 21.
T2 gik først ind i lejligheden. Herefter forsøgte T1 og T3, maskerede og bevæbnet med en kødhammer og en hardballpistol, at trænge ind, mens de råbte, at det var et røveri. T1 slog ud med hammeren, og T3 affyrede skud med hardballpistolen, men F gjorde modstand, fravristede hammeren og slog T1, hvorefter T1 og T3 flygtede. Ingen blev fysisk skadet af våbnene.
Anklagemyndigheden påstod strafskærpelse i Landsretten og Højesteret, idet de fastholdt, at der var tale om et egentligt hjemmerøveri omfattet af den skærpede strafferamme i Straffeloven § 288, stk. 2. De argumenterede for, at den anonyme, sporadiske kontakt via datingplatforme udelukkende med henblik på prostitution ikke udgjorde en 'forudgående personlig relation'. Motivet var en formodning om værdier (kontanter) i F’s hjem.
De tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse. De hævdede, at kontakten mellem T2 og F over sociale medier, herunder udveksling af billeder og aftale om sex, udgjorde en 'personlig relation'. Hvis der var en personlig relation, kunne forholdet ikke henføres under § 288, stk. 2, men alene den mildere § 288, stk. 1, nr. 1. Forsvaret argumenterede endvidere for, at T2 blev lukket frivilligt ind, og at F ikke havde særligt store værdier, hvilket talte imod karakteren af et egentligt hjemmerøveri.
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom, hvorved de tiltalte blev fundet skyldige i forsøg på egentligt hjemmerøveri og forsøg på grov vold, og hvor straffen blev fastsat efter den skærpede strafferamme i Straffeloven § 288, stk. 2.
Højesteret tiltrådte Landsrettens vurdering af sagens fakta, herunder at kontakten mellem T2 og F udelukkende blev etableret via Sugardaters og Snapchat ved brug af alias-navne. Kontakten var sporadisk, overfladisk og havde alene til formål at aftale en prostitutionsydelse.
Højesteret tiltræder efter en samlet vurdering af de faktiske omstændigheder, som er lagt til grund af landsretten, at betingelsen om, at gerningsmanden og offeret ikke har haft forudgående personlige relationer, er opfyldt.
Det blev dermed fastslået, at den korte, kommercielle kontakt med henblik på prostitution ikke udgjorde en 'forudgående personlig relation' i den forstand, der udelukker anvendelsen af strafskærpelsesreglen i § 288, stk. 2. Højesteret bemærkede desuden, at det var uden betydning for klassificeringen som hjemmerøveri, at T2 forinden var blevet lukket ind frivilligt, da T1 og T3 efterfølgende forsøgte at trænge ind med vold.
Straffen blev fastsat under hensyntagen til forbrydelsens grovhed (indtrængen i privat hjem, anvendelse af våben) og at T1 og T3 var tidligere straffet:
Konfiskation af kødhammer og plastikkugler blev stadfæstet, jf. Straffeloven § 75, stk. 2. Højesteret tiltrådte desuden, at betingelserne for at tilkende F godtgørelse for tort eller utryghed efter Erstatningsansvarsloven § 26 ikke var opfyldt, og de tiltalte blev derfor frifundet for erstatningspåstanden.

Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget om strafreformen, som bl.a. fordobler straffen for grov vold og skærper straffen med 50 procent for de groveste voldtægter, vold mod offentligt ansatte og simpel vold i form af gruppevold.


Sagen omhandler ægtefællerne T1 og T2, der blev tiltalt for et større kompleks af berigelseskriminalitet, kulminerende i et hjemmerøveri af særlig grov beskaffenhed. Byretten fandt begge skyldige i alle 10 forhold, idømte dem 5 års fængsel hver, og udviste T1, som er norsk statsborger.
De tiltalte var anklaget for røveri af særlig grov beskaffenhed Straffeloven § 288, stk. 2 (Forhold 10) samt talrige tyverier, indbrudstyverier og bedrageri. T2 var desuden tiltalt for gentagen kørsel i frakendelsestiden Færdselsloven § 117 a, stk. 2.
T2 erkendte sig skyldig i Forhold 1-9. Både T1 og T2 nægtede sig skyldige i hjemmerøveriet (Forhold 10). T2 forsøgte at forklare, at han begik røveriet med en ukendt elskerinde (X5) og ikke sin hustru T1. T1 erkendte kun tyveri og bedrageri fra forretninger (Forhold 2, 5, 7).
En ny undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at en stigende andel af voldsofre oplever volden som meget alvorlig, mens it-kriminalitet driver en generel stigning i kriminalitetsudsatheden.
Regeringen ser positivt på nye anbefalinger om at give politiet kompetence til løbende at tilpasse opholdsforbud, så de kriminelle ikke blot kan flytte til nabokommunen.
Forhold 10 vedrørte et natligt indbrud i et privat hjem den 2. august 2019, hvor T2, maskeret og bevæbnet med en økse, sammen med en kvindelig medgerningsmand trængte ind til F1. F1 blev truet med øksen, frataget et kreditkort og 600 kr. F1 flygtede i panik ud af et tagvindue. T2 smed efterfølgende F1’s telefon, pakket ind i et ærme, væk nær sin bopæl, hvilket senere blev fundet og DNA-sikret.
T1 og T2 ankede dommen med påstand om frifindelse for hjemmerøveriet, subsidiært formildelse af straffen. T1 påstod desuden frifindelse for udvisningspåstanden. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af skyldsspørgsmålet og skærpelse af straffene.

Sagen omhandler T1 og T2, der blev tiltalt for forsøg på manddrab og grov våbenbesiddelse. Ifølge anklagen forsøgte de i...
Læs mere
En 31-årig mand blev tiltalt for omfattende og systematisk chikane af sin tidligere kæreste F1 og hendes familie over en...
Læs mere
Landsret skærper straffen for grov vold og brandstiftelse i sag om systematisk forfølgelse og æreskrænkelse